onsdag den 27. maj 2009

Kæderne rasler og snerrer allerede om håndleddene

Ja, så er det sgu det er nu!

Specialekontrakten er for alvor underskrevet og vejen er lagt fast, det er nu lidt spøjst.
Det har så også taget fire måneder på frihjul, hvor jeg har skulle finde ud af hvad mit projekt skulle omhandle.
For jeg startede med et område og er endt på et andet, dog beslægtet, område.
Jeg startede med at lære apparatet at kende ved at hjælpe en ph.d-studerende med et forsøg, men det er endt med at dette forsøg er det, der har fået mig over på det projekt jeg skal arbejde med.
For jeg kunne jo lige så godt forsætte med det forsøg, nu jeg alligevel kendte det så godt.

Så nu ved jeg hvad jeg skal lave det næste års tid, nu venter jeg blot på at de andre får kørt deres forsøg igennem, så jeg kan arbejde i et stræk i et par uger med apparatet.

Så nu ved jeg hvad min sommer skal gå med.

Herligt, men også skræmmende for nu kommer virkeligheden tættere på dag for dag.

Ingen kommentarer: