fredag den 1. maj 2009

Sommer, sol og masser af kemi

Det værste ved sommeren i mine øjne, er den kemi vi udsætter vores kroppe for på solrige dage, enten så lader vi den ultraviolette stråling gå ind og lave sjov og ballade i kroppen, med risiko for en eller anden form for hudkræft.
Eller også kan man vælge at pøse solcremer udover sig, for at mindske påvirkningen af den ultraviolette stråling, men til gengæld får man fornøjelsen af en masse anden sjov kemi.

Lidt groft sagt er det valget mellem pest eller kolera.

Nu er det en ting jeg tænker en del over, fordi jeg er så "heldig" at være temmelig lyshudet og skal derfor være temmelig opmærksom på ikke at blive solskoldet, da mine farver er dannebrogsfarvet, enten er jeg hvid eller også har jeg farve som en kogt krebs.

De senere år har jeg gået efter den med fysisk filter fra Matas af, men fysisk filter er sådan set meget godt, hvis det ikke var fordi det smitter af på tøjet og skriger langt væk af solcreme, hvilket kun er egnet til en tur på stranden.

I år vil jeg prøve at købe en uden fysisk filter, det kunne ske at solcremen vil blive lidt mere anvendt af den grund.

I samme åndedrag forsætter jeg jagten på en sommerhat, som kan dække både skilningen i håret og mine ørespidser, så jeg kan minimere kontakten af solcreme og hår, som er noget af et umage makkerpar.
Noget som ikke nogen let opgave.

Ingen kommentarer: