torsdag den 6. august 2009

En lille sejrsdans i lab

*obs* *obs* *obs* SORT SNAK forude.


Jeg har for første gang i min tid i dette laboratorium kørt et forsøg helt på egen hånd.
Jeg er bare en lille bitte smule stolt af mig selv, for det er kræver tungen lige i munden at stå med alle de haner der skal åbnes og lukkes på forskellige tidspunkter.
Ikke mindst hanerne på gasflaskerne kræver et godt øje på trykmålerne, da trykket ikke må blive for stort i systemet.

Så at det først lykkedes mig at få opsamlet ozon på helt egen hånd i dag, var simpelthen en glæde, da det kræver at få åbnet og lukket for tingene på de rigtige tidspunkter.
Siden hen at få lukket de rette gasser ind i apparatet i den rette mængde og ved rette tryk.
Det har godt nok taget mig noget længere tid i dag at gøre det, fordi jeg ikke har haft en "støttepædagog" i ryggen.
Så hele forberedelsen er gået langsomt, således at hvert trin er tænkt nøje igennem flere gange.

Forsøget i dag er dog primært et prøveforsøg, da lampernes styrke skal testes, således at der sker den rette mængde stråling til at der sker noget og det noget er vores forsøg og ikke bireaktionerne.

Ingen kommentarer: