søndag den 30. august 2009

Udfordringen er begyndt – indkøbet er gjort!

Så er udfordringen skudt i gang!

Jeg har fået lagt en madplan og fået købt ind til det meste af ugen og mine to hylder i køleskabet er godt proppet og der kan ikke være mere på hylderne, sådan noget frisk grønt fylder godt op.

Jeg har jo besluttet mig for at køre forsøget med 100kr til mad om ugen i to uger her i første omgang.
Min ambition er at bevise overfor mig selv at man godt kan lave god mad for billige penge, ved så vidt muligt at købe ind efter årstidens grønt og samtidigt forsøge at efterleve de forkromede kostrådene.

Da vi er på internettet er det let at påstå at indkøbet var meget billigere, end det reelt var og madplanen først blev lavet efter indkøbt.

Så for at vise at der ikke er tusk med i spillet, har jeg uploadet min indkøbsseddel og bonnen.
Kigger man efter finder man tre forskelle mellem indkøbslisten og så bonnen.

DSC03084 Som I kan se er der en lille forskel mellem de to lister, jeg fandt ingen rødkål, tilgengæld fandt jeg et stort hoved hvidkål til en flad femmer! Havde regnet med at skulle af med 10kr for kålen, så de fem kroner sparet klager jeg ikke over.
Yletten var på tilbud til 7kr og så er morgenmaden reddet og så 300g medister til 10kr.
Disse to ting stod ikke på listen, men selvom det ikke direkte stod på listen i dag eller madplanen, så skal der være plads til tilbudsindkøb, da dette sparer på budgettet senere.
DSC03083

Så jeg har kun brugt 75,35kr af ugens budget på 100kr, jeg regner dog med at skulle købe noget frugt senere på ugen, så det er ganske fint at have lidt at gøre godt med til det formål.

Så til madplanen og jeg vil gøre opmærksom på, at jeg har nogle af tingene i skabet i forvejen, hvilket er årsagen til at prisen kan holdes nede.

Uge 36 – 2009

  • Søndag:
    Aften:Hollandsk biksemad
  • Mandag:
    Frokost: Rugbrød med makrel i tomat.
    Aften: Hollandsk biksemad.
  • Tirsdag:
    Frokost: Hollands biksemad.
    Aften: Bøf med grønt.
  • Onsdag:
    Frokost: Burger.
    Aften: -
  • Torsdag:
    Frokost: Burger.
    Aften: Medister med pasta og grønt.
  • Fredag:
    Frokost: Pastasalat.
    Aften: Linsesuppe.
  • Lørdag:
    Frokost: Pastasalat.
    Aften: Linsesuppe.

Så nu er det spændende at se om jeg kan overholde de 100kr eller om jeg er nødt til at overskride, men udfordringen er sat i gang.


EDIT: Morgenmad er ikke med, da det er yoghurt eller andet surmælksprodukt med ymerdrys evt. frugt.

2 kommentarer:

rijaH sagde ...

Det lyder som et meget spændende projekt og jeg ville ikke kunne overholde det i hvert fald. Min morgenmad alene når jeg ska på job koster nok 35 kr. :S men ser frem til opdateringer :)

scient.hybrid sagde ...

Det er netop en masse dyre køb af mad, som har fået mig til at indgå denne lille konkurrence med mig selv.
For så er jeg tvunget til at tænke ud af vanerne.