onsdag den 8. juli 2009

Bumser!

Ja, ikke hudinfektionen men mærket Acne.

Dette mærke er godt nok blevet hyped helt vildt det seneste halve år, selvom det har eksisteret i flere år - kendt for sine jeans.

Men det er som om at man ikke kan læse en enkelt blog, læse et magasin eller være på et modeforum, uden at støde ind i Acnes fortræffeligheder.

Det er jo ikke ligefrem et billigt mærke, så fra at være et hipt mærke er det gået hen og blevet mainstream, fordi nogle af Danmarks største bloggere gentagne gange har beskrevet deres fascination af dette mærke.
Jeg har den mistanke til denne forvandling fra hipt til mainstream, at det har gjort mærket til det nye "rigtige" mærke, på samme måde, som alle teenagespiger med respekt for sig selv rendte rundt med en LV-logotaske for et par år siden.
Hvad er der sket med disse logotasker i dag?
De er yt blandt masserne og forsat in hos de som elskede logotaskerne inden det blev mainstream.

Jeg spår det samme sker med Acne, om et par år når alle teenagepiger med sig selv er endt som Acnekloner evt. billigere copy cat varianter, så bliver det yt at være en Acne pige, således at de som var vilde med Acne før hypen igen får det for sig selv (og bliver anset som modedebile af mainstreammasserne).

Kontroversielle ytringer?

2 kommentarer:

Stine sagde ...

Kontroversielle, måske - men ikke desto mindre rigtigt IMO

Sacha sagde ...

Lyder godt at jeg ikke er den eneste.