onsdag den 22. juli 2009

Husk nu forarbejdet!

Nogle gange undres jeg over de som følger en tendens, uden lige at gøre forarbejdet så det passer til netop deres figur.

Den Wang'ske løse tanktop med store ærmeåbninger, afslører temmelig meget af undertøjet, hvilket stiller et par krav til undertøjet.

Først og fremmest at det er den rigtige størrelse BH! - Hvis man vælger at flashe BH'en.

For et par dage siden satte en yngre kvinde sig ved siden af mig i S-toget, hun havde taget den Wang'ske tanktop til sig.
Men hun burde måske lige have gjort sit forarbejde en tand bedre, for ikke nok med at hun havde valgt en sort BH under, fair nok det jo det man skal.
Men men men, hun burde nok have overvejet at finde sin rette størrelse, for den var tydeligvis for stor i omkredsen og for lille i skålen.
Da ærmegabet var meget stort og løst, så kunne et H&M mærke spottes og da bøjlen sad under armhulen, så vil jeg skyde hende til at være en 70/75 og ikke den 80/85 som omkredsen har været og E frem for den B/C skål det sandsynligvis har været (de fleste solgte BH'er er netop disse to størrelser).

Nu kunne man få en mistanke om at jeg sad og nedstirrede hende, men rent faktisk tog det mig ganske få sekunder at spotte dette.

Ingen kommentarer: