Det lille sure opstød - hybriden på krigsstien.

Scient.hybrid:"Overflødige gymnasiefag: Religion (skaber jo kun fanatisme), historie (handler jo kun om død og ødelæggelse), Oldtidskundskab (handler kun om forbudt begær og utroskab), musik (synge, det kan man jo i sin fritid), billedkunst (undervisning i at klask...e lidt ler sammen, kan jo ikke bruges til meget) og idræt (boldspil kan man lave i sin fritid)."

Det kan godt være det var noget jeg halvt hørte i søvne her til morges, men jeg syntes at jeg hørte at man fra partiets side af ville afskaffe religionsundervisningen i det almene gymnasium, fordi de kunne skabe ekstremisme.
Så ville jeg være så venlig at foreslå andre fag som også snildt kunne undværes, i det de enten er totalt overflødige eller indeholder emner der kunne påvirke svage sjæle til at gøre det samme.

Jeg er ikke kulturkonservativ, det vil jeg ikke påstå, men jeg mener det er dybt tåbeligt at rette ind efter den reelle gruppe af fanatister her i landet, som gør mest skade.
Nemlig de fataniske ateister, som gang på gang taler nedsættede om troende mennesker og med deres manglende respekt for den historiske baggrund, der gør at vi danskere er som vi er i dag.
Vi blev formet af Asetroen og senere hen den kristne tro, i den forskellige ansigter.
danskerne er formet af denne historie - jul ville næppe hedde jul og placeret lige omkring hvor de asetroende fejrede vintersolhverv.
Religionsundervisningen er en fantastisk ting, som elev får man lov til at snuse lidt til nogle forskellige religioner og sammenligne dem med kristendommen og hvorfor lige kristendommen?
Svaret er igen: Fordi det er hvad den danske historie er bygget på det seneste årtusinde.
Når man så sidder der med de forskellige religioner, så finder man nogle lighedspunkter i fortællingerne.
Men hvad så med forskelligheden?
Hvor kommer den fra kan man spørge, og graver man dybere så ser man kulturelle ligheder.

Bare se på den evigt aktuelle debat om hovedbeklædning.
I Danmark har kvinders hovedbeklædning også en gang været et emne, noget en respektabel kvinde ikke forlod hjemmet uden og håret blev gemt væk under tørklæder og kyser (Læs St. St. Blichers fortælling om Hosekræmmeren).

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken endnu en gang, nu hvor den allerede er opfundet.