søndag den 4. oktober 2009

Småkagemel?? Melblandingen alle har ventet på – eller?

Nogle gange undres jeg meget over de ting der står på hylderne.
Vi kender allerede tærtedejsblandingerne (nøj hvor er en mørdej svær at blande!), men galskaben stopper ikke her, nu kan man også få SMÅKAGEMEL - ehm... I don't get it??

Det er jo ikke ligefrem fordi man slipper for at tilsætte de andre ting til ens småkager, dem skal man forsat tilsætte.
Så hvorfor overhovedet betale overpris for et kilo “småkagemel”, når man kan få to kilo for 10kr.
Jeg turde ikke se hvad der var tilsat melet for at gøre det småkageegnet, i skræk for at se en hulens masse sjove ting.

Så nu hvor jeg har plapret løs om hvor let det er at lave en tærtedej og småkagedej, så vil jeg smide to sikre opskrifter.

DSC03216

Tærtedej
3 dl hvedemel
150g fedtstof
2 spsk vand

Bland tingene sammen, og smid det på køl, hvis dejen er for blød.
Herefter lægges dejen i formen, hvad enten den rulles ud eller “bankes” på plads i formen.
Husk at prikke dejen! og er kanten på dejen meget høj, så læg et stykke sølvpapir i formen som støtte til kanten hele vejen rundt.
Forbag dejen, i en ovn ved 200 grader celsius, indtil den virker bagt.
Hvis dejen ønskes brugt til en tærte med koldt fyld, så bag til den virker gennembagt.

Dette er basisdejen, jeg bager den dog på slump, så jeg har i dag noget mere vand og noget mindre fedtstof i, end hvad opskriften forskriver.

Småkager
300 g hvedemel
200 g smør
100 g sukker

Bland tingene sammen og tril dejen til en pølse og smid det på køl.
Når den er kold nok, skæres pølsen i skiver og nu kan den drysse med kanelsukker (evt. med en lille klat æblemos under) eller de kan bages med det samme og pyntes i bagt (afkølet) tilstand.
Kagerne sættes i en ovn på 200 grader celsius i ca. 5 min.

Så kan det ikke gøres lettere, mørdej er noget af det letteste at arbejde med.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Der er mindre gluten i en kage/småkagemel så det er bedre egnet til fine kager og småkager :) Man kan selvfølgelig bare købe noget italiensk tipo 00 som er finere end almindelig mel.... Der findes kageopskrifter der nærmest ikke tåler almindeligt mel da det er for tungt

plykkegaard sagde ...

Småkagemel også kaldet Pillsbury-mel i Frøken Jensens
Det skal du ikke være bange for