Når et problem løses, kommer der et nyt...

Jeg er i sandhed Anders And.
I torsdags dukkede min SU, totalt uventet kom den kun en dag forsinket - så SU-folkene på KU har en stjerne hos mig.

Men intet godt varer længe her, for i dag startede jeg med at tabe min eneste mikroovns venlige skål, med en kæmpe flænge til følge.
Her til aften taber jeg så min tallerken med aftensmad lige ved risten i køkkenet, hvor radiatorerne står nede i.
Det var så min aftensmad der røg der, temmelig bittert.
Så jeg besluttede mig for at hente en pizza, men hvad sker der?
Terminalen kan ikke læse mit kort og jeg bliver sendt over til bankautomanten med lige så lidt held.

Hvor er det fantastisk, så jeg tog hjem igen sulten men alligevel uden appetit (tanken om mad er kvalmefrembringende).

På råd af min far, fik jeg vasket chippen og magnetstriben med en smule sæbe, så i morgen skal kortet tjekkes ved et simpelt køb om det virker, i så fald skal der hæves nogle penge, så jeg kan klare mig indtil der kommer et nyt kort (mandag skal det nye kort bestilles).
Hvis kortvasken ikke virker, så må jeg søge hjælp hos en af naboerne.
Så jeg har kontanter indtil kortet kommer.

Hvor jeg dog føler mig forfulgt af held eller noget.