onsdag den 7. januar 2009

Boys will be boys

Jeg er ikke færdig med nytårsaften endnu, der er flere ting som har fået tankerne i gang her.

Blandt andet det som man kan kalde: "Boys will be boys" og hvorfor så det?

Det er et eller andet med drenge (uanset alder, så er de drenge i dette tilfælde!) og så kjoler/ nederdele og hvad der gemmer sig inden under.

Hvilket også er skitseret på film, bl. a. i Grease (optakten til "Summernight") og I American Pie 2 (Stifler tjekker tilsyneladende dagligt farven/mønstret ud på en af pigernes trusser).

Se denne oplevelse havde jeg så også nytårsaften, hvor mig og veninden er travlt optaget, hvilket tillader en af fyrene at først tage mit kamera og tage billeder af os, for dernæst at "snige sig" hen foran os og så smide sig på gulvet, for at fotografere op under skørterne!

Hvor vi brokker os over denne handling, hvorefter fyren vælger at tage et billede af sit understel (UDEN på bukserne!), og med en meget uskyldig mine sige at, det er da ikke så farligt igen.

Lige der blev jeg lettere HMRF!! og så tænkte jeg: "Hvad pokker..." og hev resolut op i min nederdel, så ville den sag ligesom være ude af verden.
For jeg havde absolut intet at skjule, med mine fine bikinitrusser på til at sikre at strømpebukserne forblev på deres plads - ergo intet sjovt at se!

De blev vist også lidt overrasket over min handling, men derefter var der mindre pjat med fyrene.
Nå ja, så fik jeg fat i mit kamera og fik slettet de uheldige billeder.

Der er visse fordele ved at være den som slæber kameraet med, man har magten ved delete-knappen.

Men hvad kan jeg sige andet end: "Boys will be boys!"

Ingen kommentarer: