fredag den 9. januar 2009

Den der uheldige stjerne og det at være født under en.

Jeg er og bliver ikke noget eksamensmenneske, det er yderst sjældent at jeg har heldet med mig der.

I dag skulle jeg (igen) op til en eksamen i et fag, som for det første er møgsvært, logisk nok i og for sig, da faget lå på 8. semester,
For det andet, så er halvdelen af indholdet i det fag, noget der i min optik er lige så spændende, som at se græsset gro!

Jeg besluttede mig så for at starte med den trælse del først, for at få det overstået.
Men i denne omgang var den del af det skrevet på en måde som jeg finder ganske okay - når den del ikke har min interesse.
Da jeg så kommer til den del, som jeg normalt sagtens kan, så kager jeg rundt i det.
Den ene opgave, ved jeg at der et eller andet sted i mine noter er et gennemregnet eksempel som minder op eksamensopgaven (hurra for standardopgaver), men kunne jeg finde den?
Nej da, så den blev ved med at ligge i baghovedet og stresse mig.
Den anden opgave i den del af pensum, som jeg plejer at klare bedst - der kunne jeg simpelthen ikke få tallene til at passe, jeg skulle vise at 3N-6 = 15, når N=7, for et molekyle med udseendet SF(5)Cl og tilhørende punktgruppen: C(4v).
Kunne jeg så finde frem til resultatet 15?
Selvfølgelig ikke, jeg kunne få 7, 14, 16, 18, 20, 21 - men ikke 15.
Møgmolekyle siger jeg bare!

Så nu er jeg lidt forberedt på at skulle søge om dispensationsansøgning til et 4.gangsforsøg i dette fag, herligt fag at have som hængeparti under specialeskrivningen.

Så jeg var godt negativ, da eksamen var ovre.

Men dagen blev lidt reddet da jeg fik lejlighed til at køre Volvo og ikke mindst sidde bag rettet og grine af fjolset i Ferrarien, som startede med at overhale mig et sted, men senere nåede jeg at havne lige bag den igen, lige indtil den svingede fra kort før mig.
Jeg grinede endnu mere, da fjolset ikke kunne komme til at overhale de forankørende biler ude på landevejen, fordi der enten var fuldt optrukne linjer, eller modkørende billister.

Jeg har intet imod dyre biler, slet ikke - men når vedkommende bag rattet kører som en tåbe, så er det sgu tilladt at grine.

Ingen kommentarer: