Med lighed som en lille bister terrier

Ja, det er Danmarks håndboldlandstræner jeg her taler om.

Der er som bekendt VM i herrehåndbold i Kroatien i disse dage, hvem kan være i tvivl?
Sendefladen er nærmest ryddet på tv2 i den anledning.

I dag har Danmarks så mødt Serbien og første halvleg så jeg ikke, det var rent ud sagt unødvendigt, for min bror råbte og bandede så meget over kampen, så selv Anja Andersen ville være misundeligt.
Ergo, jeg kunne lægge to og to sammen om at det gik knap så godt for de danske herrer.

Men som anden halvleg gik i gang, så var der forholdsvis stille i stuen, så jeg endte med at sidde og se håndbold.

Hold da op en afslutning danskerne leverede, fra at have været bagud med 7 kasser, til få minutter i slutfløjt at have udlignet og ikke mindst komme foran med en kasse.

Så var kampen lige pludselig lidt for spændende, da der så blev scoret med mindre en 30 sekunder igen fra dansk hånd af, så var den hjemme.

Lidt for sindsyg en afslutning og forståeligt nok hang serberne meget med mulerne, hvem kan fortænke dem i det, fra at have ført hele kampen igennem og så ende med at tabe i sidste sekund.

Tilbage til den danske landstræner, han lignede som sagt en bister terrier det meste af anden halvleg, til det kæmpe øre-til-øre smil han havde på da journalisten fangede ham lige efter kampen.
Den mand er bare morsom at se på, når han hopper rundt og fægter med hele kroppen derude på bænken.