søndag den 18. januar 2009

Kreative planer.

Jeg har flere kreative planer på standby for øjeblikket, som venter på at jeg får tiden til det.

I H&M havde de i efteråret en schoolboyblazer , jeg prøvede den og den var lidt fed.
Men den var uforet og det tæller lidt ned i min bog, når ydersiden havde de fede detaljer.

Jeg har en blazer i en grønlig nuance og den er lidt svær at anvende som almindelig blazer med det udseende, jeg kan stadigvæk slå mig i hovedet med mit sære valg, af den grønne blazer fremfor den samme model i sort.

Men fremfor bare at gemme den væk, så vil jeg gøre den lidt mere hverdagsegnet ved at transformere den hen i retning af den schoolboyblazer med kantebånd, "guldknapper" og mærke på brystet.

(Så har jeg samtidigt et godt argument for at finde en sort blazer)

Så er der sofapuderne, de har alt for længe ligget på min sofa uden betræk, så der skal der findes noget fedt stof som kan gå i spænd med min røde sofa.

Har også nogle planer om noget smykkearbejde, pønser lidt på et armbånd i noget lædersnor med perler, hængeøreringe med noget perleværk og fancy hårspænder.

Mine mange billeder kunne godt trænge til at komme i en eller flere scrapbøger.

Der er lidt at gå i gang med her, men sådanne planer som disse er ganske afstressende.

2 kommentarer:

Paulsen sagde ...

Jeg troede det stof til sofapuderne skulle matche mine gardiner? :P

Sacha sagde ...

Haha...
Havde jeg helt glemt.
:D