Med et hjerte af sten eller hvad?

Hvad sker der lige for den årlige Danmarks indsamling på DR?
For Gud ved hvilken gang samles der ind til Afrika og endnu engang går DR tiggergang hos den danske befolkning, og der bruges konkurrencer til formålet hvor man donerer 100-150kr med sin telefon.

Det er som om det er den magiske grænse for hvornår man er et egosvin eller et godt menneske med en velpudset glorie.
Jeg var lige et smut forbi DR1 for at se hvordan showet gik, efter at have tilbragt aftenen i selskab med VM i håndbold.

Lige da jeg zapper over, kommer der en lille sketch med Mia Lyhne - hvor den underliggende pointe er klar: De penge du brugte på dig selv, kunne en anden helt sikket have haft mere gavn af!
Skam dig, at du købte den unødvendige ting.
Det minder nærmest om klassikeren man helt pædagogisk fortæller børn, for at få dem til at spise op: "Tænk på de sulte børn i Afrika, de har jo ingen mad."
Der skal køres på den der dårlige samvittighed om at vi har det så meget bedre, end dem i Afrika.

Det er som om, man bør have dårlig samvittighed hvergang man bruger penge på sig selv, af ting som ikke er strengt taget nødvendigt.
For hov, dem i Afrika kan jo sagtens klare sig uden en I-pod, eller de har måske kun et par sko hvis de er heldige.

Tidligere i dag faldt jeg over en artikel i Politiken via et link.
Journalisten bag har efter min opfattelse overskrevet grænsen for objektivitet for længe siden i den artikel, den halter allerede i sub-overskriften.
Den er lige en tand for belærende og subjektiv og en tanketorsk af rang angående økonomi.

Nu skal man ikke tro at jeg er fuldstændig hjerteløs, for jeg har skam ondt af de fattige afrikanere på det stor kontinet syd for Europa, det er ikke det.
Men jeg har et problem med de gentage forsøg på at skyde med spredehagl over afrikanerne, for hvad hjælper det at x antal kroner hjælper et barn i land Y med skolegang i et år, hvad så når det år er gået?
Har familien så på mirakuløs fået penge til at sende deres børn i skole?
Mange af de indsamlinger der har været til fordel til Afrika, har været kortsigtede løsninger, som giver resultat her og nu og ikke mindst, så kan den organisation der står for projektet smække et skilt op med deres godhed.

Eller hvad med de projekter med virksomheder ude i diverse afrikanske provinser, det er flot at man får bygget virksomhederne - men så er der lige infrastrukturen, som i bedste fald er en tydelig grusvej.
Hvad hjælper det at smide penge efter en virksomhed, hvis det er umuligt at få varerne fragtet væk derfra?

Så er der u-landsbistanden, hvor mange steder er disse penge ikke havnet i magthavernes og deres håndlangere, fremfor deres borgere med behovet?
Det er helt sikkert lidt den gamle romerske tankegang over det: "Giv folket brød og teater."
Altså giv folket lidt (meget lidt), så holder de mund.

Det er som om pengene går i et stort sort hul og gabet mellem rig og fattig bliver sjovt nok større, når pengene ikke havner hos dem med behovet.

Hvad tror jeg så på?
Jeg tror på mikrolån, som gives til forretninger som sunde (så sunde som man nu kan sikre sig det) og som behøver kapital til deres forretning.
Det er ting som arbejder i det små nedefra og som jeg tror på er det som kan styrke samfundet nedefra, når korruptioner herskende i toppen.
Havde jeg økonomisk overskud, så ville det klart være sådan et sted, jeg ville poste mine penge.

Nå ja, jeg giver penge til dør-til-dør indsamlingerne hvis de kommer forbi mig og jeg har et par håndører på mig, men det er som regel altid med tanken på, at jeg har betalt til et frimærke eller to (eller et bidrag til den pågældende generalsekretærs løn).