fredag den 2. januar 2009

Et nyt år truer.

Det er nu mærkeligt at det første slag på Rådhusuret kan betyde så meget.
Det er jo i grunden bare et datoskifte, men alligevel et datoskifte der bliver fejret i stor stil.

Men hvad er det vi i grunden fejre?
Fejre vi at nu er det gamle år endelig slut og hurra for det, som alt det gamle er fortid og blot skal kyles bort, eller fejre vi det nye og ukendte, jagten på det nye og spændende?
Det hele skylles gerne ned med en masse alkohol, så alt kan skylles bort og man så kan vågne op i løbet af den første dag i en ny måned, i et nyt år med tømmermænd, hvad enten det skyldes alkohol eller de mere moralske af slagsen.

Nytårsaften er bare mærkelig, det er som om temaet er: Hvem kan drikke mest og opfører sig mest idiotisk med fyrværkeri?
I Thailand gik det jo netop galt med fyrværkeri, fordi det blev slæbt med indenfor - undskyld mig, men der var vist nogle, der lige glemte hjernen hjemme, hvilket desværre resulterede i temmelig mange døde, adskillige så forbrændte at de ikke umiddelbart kunne identificeres!

Herhjemme resulterede det i de sædvanlige skader, dog med en positiv nyhed, det er første gang i 30 år at der har været så få øjenskader som der var denne nytårsaften, der var vist ingen som har mistet synet.
Må siges at være en positiv nyhed.

Nok pessimisme, min nytårsaften i denne omgang, har nok været den allerbedste indtilvidere, den bliver svær at slå.
Den blev fejret i godt selskab, med så meget mad at vi kunne brødføde en hel hær (overdrivelse fremmer forståelsen), med sang, musik og "alt hvad der kan misforstået - vil blive misforstået.".

Godt Nytår til de der måtte læse med her, håber at så mange er kommet helskindet ind i det nye år, både fysisk og mentalt.

Ingen kommentarer: