tirsdag den 20. januar 2009

For store forventninger?

Helt sikkert vil mit svar være.

Jeg forventer en masse skuffede mennesker inden længe, sådan som manden er båret frem som en anden Messias.
Jeg fatter ikke hvorfor hele verden går helt amok over at en Præsidentindsættelse over i "Guds eget land".
Ved at følge lidt med i medierne, så får man den opfattelse at mange europæere jubler vildt og voldsomt over den nye Præsident og alle de gode ting han vel gøre for hele verden og USA.

Det eneste som jeg reelt kan være imponeret over med den nye Præsident er hans hudfarve, for han er første ikke hvide mand til at bestride den post.
Det er spændende at se hvordan hans udseende vil følge ham, når man tænker på at det ikke er meget mere end 50 år siden at den farvede del af den amerikanske befolkning fik adgang til samme skoler som de hvide.

Men rent poltisk så skal han nu bevæge sig på den knivsæg der hedder: Afghanistan, Irak, Israel/Palæstina, US Økonomiske situation og US-Europaforholdet.

Alle disse punkter bliver spændende at se hvordan han sammen med sin stab vil håndtere disse problemstillinger?
Jeg tror som mange andre, at europæerne vil blive fælt skuffede over den nye Præsident, fordi han næppe bliver den Messias som alle har hylet op om.

Jeg er bare træt af hele Obama-maniaen.

Men der skal da lyde et tillykke med det nye job herfra, det bliver næppe en walk-over, men det er der intet i politik der er.

Ingen kommentarer: