søndag den 28. juni 2009

Hvem blogger man for?

Ja, hvem blogger man egentlig for?
For en selv, for kæledyret, for familien, for vennerne eller blot for de som finder vejen forbi ens blog?

Det er noget jeg har tænkt lidt over her på det seneste, hvem blogger jeg egentligt for og har det ændret sig i al den tid jeg har blogget?

I bund og grund er mit formål ved det at blogge det samme, siden jeg startede for et par år siden og dog.
I sin tid skrev jeg til tider blogindlæg for provokationens skyld, siden hen har det udelukkende været hvad der i tankemylderet insisterede på at komme ud på skrift.
Jeg skriver forsat hvad der falder mig ind, dog oftere mere velovervejet end tidligere.

Hvad enten det er politisk eller en samfundsbetragtning, eller om det handler om mere letspiselige emner såsom tanker om mode og ting i den dur.
Begge dele er mig, for jeg ville ikke kunne skrive en blog om hardcore politiske observationer, ej hellere en harcore blog omkring mode.
Jeg er simpelthen ikke nørd nok indenfor disse emner, til kun udelukkende at behandle disse emner, hvad enten det måtte være det ene eller det andet emne.

Jeg skriver desuden helt 100% for min egen skyld, det er en ren bonus at nogle læser med og tak til jer som gør, hvad enten det er hver dag eller kun hveranden uge.

Ingen kommentarer: