mandag den 15. juni 2009

Skal din ven have en sundhedsmake-over?

Det var lige hvad der lød fra tv2 for et par minutter siden.

Praxis mangler åbenbart indhold, siden de beder seerne om at tippe deres venner og familie som spiser lidt for usundt/motionere for lidt osv.

Hvor ville jeg blive edderspændt rasende hvis nogle meldte mig til sådan et program, for det er utidig indblanden i andres måde at leve på.
Hvorfor er det blevet legalt at kommentere de som indtager et stykke chokoladekage fremfor en stængel blegselleri, eller ham/hende som ikke lige finder en løbetur i det grønne vildt ophidsende.

Hvis man mener nogle i ens omgangskreds lever lidt for uhensigtsmæssigt, så kommentere man det ikke, medmindre man bliver bedt om råd.

Men det skulle ikke undre mig at der findes folk derude, som vil melde deres omgangskreds til sådan et program, uden at offeret har ytret ønske om det på nogen måde.
Det er simpelthen usmageligt, sundhed er blevet et offentligt anliggende, det er nutidens gabestok.

Føj siger jeg simpelthen, føj!

2 kommentarer:

AstridP sagde ...

Det er simpelthen usmageligt. Generelt er sådanne programmer (især Luksusfælden!) bare til at brække sig over :s

Sacha sagde ...

Luksusfælden har jeg ikke hørt, men programmer som udstiller folk for underholdningens skyld og ikke for et reelt indhold er usmagelige.