tirsdag den 2. juni 2009

Snemanden

Hvis der er noget jeg er, så er det bleg og ikke bare bleg - jeg er en omvandrende snemand.
Så når folk begynder at drøne ud i solen for at labbe d-vitamin i sig, så holder jeg mig så vidt muligt indendøre, for skal jeg ud skal det helst ske med en god mængde solcreme, ellers kunne jeg godt gå for at være et styks skaldyr hvor kun citronen og dilden mangler.

Her i pinsern har vejret været fantastisk og jeg var hjemme hos forældrene, for at hjælpe min bror med at læse op på en eksamen.
Eksamenslæsningen foregik ude under det tidligere japanske kirsebærtræ - nu fuglekirsebærtræ.
Dette foregik uden solcreme i et par timer, indtil jeg kom i tanke om hvilket resultat det plejer at give.
Så lidt creme blev plasket på.

Det hjalp da en smule, for blev ikke branket i hovedet og på armene hvor cremen kom på, til gengæld fik jeg lettere krebsefarvede ben, plejer ellers aldrig tage i mod noget som helst farve der og så i midterskilningen.

Det sidste opdagede jeg først her i dag, da jeg kiggede mig i spejlet.

Så nu er jeg lige blevet mindet om at bøllehatten kommer på resten af sommeren, skal ikke risikere mere brankning i hovedbunden.

Det er nu tosset at jeg glemmer solcremen, når jeg udemærket godt ved at solen og mig ikker er de bedste venner.

Så nu kunne det godt ske at solcremen skal til at bo i mine tasker, så jeg har det med mig hele tiden.

Ingen kommentarer: