fredag den 26. marts 2010

Alle politisk aktive unge drømmer om en dag selv at blive politiker.

Det er et udsagn i den retning mange politisk aktive unge møder, på et eller andet tidspunkt i deres ungdomspolitiske karrierer.
For nogle unge er det ganske sandt, de drømmer om en politisk karrierer på magtens tinde og de forfølger denne drøm aktivt.
Så er der den anden store gruppe, som måske faktisk er majoriteten der ikke har de ambitioner og derfor igen og igen skal forklare overfor andre både internt men også fremmede at de ikke er politikerspirer.

Den sidste gruppe tilhører jeg helt klart, for jeg er en af dem der ikke har planer om at blive politiker, hvad enten det er kommunalt eller MF'er af en simpelt grund, de slagsmål jeg har haft som ungdoms/studenterpolitiker er alt rigeligt for mig.

Faktisk tilhører jeg den sjældne race af politisk aktive som finder det organisatoriske arbejde vildt morsomt, for jeg elsker at tulle rundt i baggrunden og sørge for at tingene klapper som de skal, det er noget jeg kan få et kæmpe kick af især når tingene går stærkt og der skal tænkes hurtigt.
Jeg elsker at gribe nogle tanker og derefter holde øje med hvad der sker på dette område og så spille bolden tilbage til rette vedkommende, så tingene kan blive spyttet ud.

Det er disse ting der prikker til min indre cirkushest der indsnuser duften af manegen, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre om et år når jeg er ude af studenterpolitik, for jeg er vild med dette spil i baggrunden.
Jeg har helt sikkert ikke fået nok.

Ingen kommentarer: