tirsdag den 2. marts 2010

Første skridt på oprydningens trappe.

Oprydning er sjældent noget der er vildt morsomt, medmindre man hedder Monica Geller.

Så hvad der går af mig her til aften kan jeg ikke rigtigt forklare, for jeg har angrebet de første af tændstikæskens hylder, hvilket er lidt hårdt.
For det der sorteres i er noter fra min universitetstid.

Skæbnen vil at den første mappe jeg overhovedet får fat i er mappen med keminoterne fra første år, det gør lidt ondt at skulle smide dem ud også selvom jeg ikke har brugt disse noter siden jeg havde faget i det selve eksamenen var uden hjælpemidler.

Oprydning er hårdt, især for en samler som jeg.

Mens oprydningen står på kører Luksusfælden i baggrunden og jeg kan ikke undgå at blive ekstremt forbavset over hvor lidt styr dagens familie har styr på deres økonomi, eddermukme skræmmende.
Tænk at have så mange luksuslån og luksusgoder uden at kunne se at det ikke hænger sammen med indtægten.
Det er skræmmende og tragisk på en og samme tid.

Læste desuden i dag i en gratisavis at 18-27/29 årige er økonomianalfabeter, som ikke har fat i hvad renter og andre kedelige økonomiske begreber er for noget.

Det giver stof til eftertanke, især for de ældste da vi er blevet undervist i hvad sådanne ting er for noget.
Husker det tydeligt fra matematiktimerne i de ældste klasser i folkeskoletiden.

2 kommentarer:

Paulsen sagde ...

Jeg så også Luksusfælden i går og må tilstå, at jeg er mere chokeret over hjælpen fra moar :S Hvad sker der for det? De var 29 og 30 år gammel og hans mor handlede ind for dem, betalte dele af huslejen og hjalp til ved regninger :S
Tror de ville have haft godt af, at moren bare lukkede skuffen i og nægtede..

Sacha sagde ...

Enig.

Hun burde have smækket kassen i for længst.