søndag den 18. april 2010

The adventures of Sherlock Scient in the wild wild west.

John Waynes det vilde vesten

Man kan ikke påstå at det mest spændende der sker her er at se græsset gro og træerne for blade.

For den seneste uge har været et “spændende” eventyr, for sidste lørdag var der tilkaldelsen af først vagten og anden gang politiet
I går var der flere fester i gang rundt om i flere af tændstikæskernes fællesarealer og “sjove” mennesker forsøgte at komme ind forskellige steder, nogle af disse “sjove” mennesker har været de samme som sidste lørdag.

Lørdag morgen da vi mødtes til den årlige fællesrengøring af alle fælles indendørs fællesarealer, da hørte jeg at der var massivt politiopbud som spærrede for hovedvejen/stien her ind til boligerne fordi en pige var blevet voldtaget en gang i nat/tidligt i morges.
Med stort opbud menes der flere politibiler, plastikstrimler til afspærring og hundepatruljen.
Festligt! – eller…

Da rengøringen var overstået var vi nogle der besluttede at købe lidt fælles pizza og på vores tur ud efter pizza så vi kridtpile og tal på gerningsstedet – det var lige før at man følte at man var med i en amerikansk krimiserie.

Eventyret slutter ikke her, for først på aftenen var nogle af de “sjove” mennesker igen at finde på det indedørs fællesareal der er uden for min dør!
Hvem fjolset er der har lukket dem ind vides ikke, men vedkommende er vitterligt et fjols.
Så der blev ringet rundt og vagten blev tilkaldt, men inden han kom var de selvfølgelig smuttet igen.

Så det er et spændende sted jeg bor og det er først indenfor det seneste halve år at det er blevet lidt for spændende.

Så nu har jeg en ekstra motivation til at lede efter job ASAP, for det cirkus her synes jeg begynder at blive lidt for spændende.

Så jeg droppede lige at være god og faldt i med en omgang Marabou (efter at have tilladt mig pizza), hvor god er jeg så lige ved mig selv?

Ingen kommentarer: