onsdag den 7. april 2010

From bad to worse! It's time for the arrival of Sherlock Scient.

Jeg skrev i mandags om en dårlig nyhed for mig som specialestuderende, det blev ikke meget bedre da jeg fik krabbet mig ind til Universitetsparken i dag.
For den "nye" gaslinje var helt nøgen og skulle have både tilsluttet gasindgangen fra gasflaskerne og gasudgangen til cellen samt tilkobling af ozonsystemet.

Disse ting er ikke helt nemme at gøre, da "fingrene" på denne gaslinje ikke er samme type som de to andre gaslinjer jeg har arbejdet på og derfor skulle der tænkes nyt.
Fair nok, det er også hvad der er sket - alt så tænkt nyt.
At det måske ikke er de mest fikse løsninger sådan a la Storm P, er noget andet.

DSC04204

Gaslinjen

DSC04207 Den kreative løsning a la Storm P 
– to forskellige gummislanger (incl. et spændebånd) der forbinder teflonslangen med gaslinjen.

Men en ting er at samle tingene, noget andet er at få det til at virke og have et tryk der er på 0-1 mbar ved en tom gaslinje, til sammenligning er 1 atm. tryk omkring de 1012 mbar og trykket i dag har været på 1024 mbar.
Mon jeg kom derned?
Nej da, faktisk startede jeg nede på 4mbar og “min” trykmåler der måler i microns faldt utroligt langsomt oven i at den lå utroligt højt i værdi.
Så er der en lille alarmklokke der ringer og fortæller at noget ikke er helt som det burde være.
Så jeg tjekkede om ventilerne nu var tætte, om Storm P slangeløsningen var tæt, om gasindgangsslangen var tæt og om gummipropnødløsningen-for-der-mangler-en-ventil var tæt.
Jeg havde sågar ventilerne ude for fedte dem ind (med glidecreme for ventiler – som mig og ph.d’en sagde i munden på hinanden, humoren).
Hellere ikke dette hjalp, faktisk steg trykket for hver gang noget blev skiftet.
Så nu ligger det forbandede tryk (undskyld) og roder rundt oppe på 10-12 mbar, hvilket er alt for meget og temmelig skidt.

Så nu er der kun to mulige problembørn, det ene er oliepumpen og det andet er den revne der er i glasset på gaslinjen.

DSC04203
Revnen i gaslinjen


Det sidste er faktisk det værste, da vi så ikke har nogen gaslinje, hvilket vil være meget skidt for mit speciale.
For det ene vellykkede referenceforsøg jeg har er ikke godt, det er der ikke meget validitet i.
Så lige nu håber jeg på at det er pumpen der er problemet og ikke revnen, i det revnen ikke kan mærkes på ydersiden.

Dette her er rigtig skidt for mit speciale, hvis jeg skulle ende med kun at have et referenceforsøgsresultat, så lige nu krydser jeg fingre for at der sker noget som gør at jeg kan komme i lab i næste uge og lave de nødvendige forsøg.

Ingen kommentarer: