Psst... en lille reminder

Kom med over på:
jordforbindelsen.com
Det er der jeg slår mine folder fremover ;)

Lad os prøve noget nyt - lille flyttedag.

Halløjsa, så holder jeg flyttedag.

Nu er jordforbindelsen.com oppe at køre, eller det har den været sådan semi i en lille månedstid, men nu er jeg klar til at vise den for den store vide verden.

Så hop derover, for det er der tingene fremover sker :)

EDIT: Nu med synligt link

Hjemmesidegøgl!

Damn!

Tingene kører ikke helt som jeg vil på den front.

Jeg er ude efter:
* en forholdsvis ren side.
* mulighed for at få en mail når der er kommet svar på et indlæg, både til mig og til dem der kommenterer.
* billede i toppen vil også være vældig rart ( og det ville være rart at vide hvordan #¤& jeg får sådan et billede der).
* så ville en sammenføring med windows live writer også være rart.


Kort sagt jeg roder forsat med tingene og jeg er langt fra tilfreds og jeg kan godt mærke at det er nogle år siden at jeg havde om HTML og hjemmesider på uni.

Så skulle der sidde en der ude der er en haj og har lyst til at komme med idéer til hvor jeg finder de ting jeg ønsker mig til min fremtidige blog, så siger jeg mange tak.

For den kommer ikke op at køre før jeg er tilfreds med tingene!

Sommerhittet 2010 - et rigtig godt bud.

Jeg vil helt klart Sys med dette nummer er kandidat til at løbe af med sommerhittet 2010.

Jeg synes det er et møgfedt nummer, det er klart på højde med Malene som var et af hittene sommeren 2008.


Tænkte at musik med sol i stemmen var det dagen i dag måtte have brug for med det dejlige danske sommervejr der hersker (og ja, regn er typisk dansk sommervejr).

Første gang så la’r vi dem gå…

Det gik op for mig her i dag hvor mange sko der er flyttet ind i tændstikæsken siden påske og det er ikke så få igen.

Først et par grønne kinasko, dernæst et par stribede converse (fødseldagsgave), så et par sorte kinasko, efterfulgt af et par sandaler (fødseldagsgave) i lørdags og så i går et par kilehælssko.

Sandaler fra Aldo - fødseldagsgave

Hvilket giver en fordobling af skosamlingen!
Når jeg så tænker på at mine grå vagabond lærredsko er købt i februar, så har jeg fået en hel del nye sko indenfor et halvt år!

Nå men skoene jeg købte i går, har jeg kigget på en hel del gange de sidste par måneder, de er blevet prøvet mere end en gang, men fordi jeg har været for nærig til at give 700 kr for dem, har jeg ladet dem være.

I Århus så jeg dem første gang nedsat, men vidste ikke rigtigt om jeg ville slæbe dem med hjem.
Da jeg så i sidste uge ser dem nedsat med 30% i skoringen i Spinderiet og i min størrelse, så var det lidt som de sko fulgte efter mig.
Så da de forsat stod der i går, så måtte det være et tegn på at det skulle være os to – skoene og mig.
Til 490 kr blev det spiseligt og med en 100 kr tilbage af mine fødseldagspenge, så blev det endnu mere spiseligt.

Så dette par røg med hjem:

Så nu er jeg også med på lemmingbølgen af kilehælssko med remme over fødderne.

Gummidimserne i Aldosandalerne er købt særskilt i Bianco, for at forebygge at strengen gnaver i huden mellem tæerne.

En kæde i forklædning

Jeg fik i sidste uge en lille ting af Litzy, noget der i grunden er en form for kædebrev – en lille leg.

Jeg er som regel altid frisk på en lille leg, så mange tak for depechen i denne blogstafet.
Men denne lille leg har selvfølgelig også et par “regler” der helst skal overholdes.

Legen hedder Beautiful Blogger Award og der følger lidt regler med:
- Kopier awarden ind på din blog for at vise, at du har modtaget den.
- Tak og link til den der har givet dig den.
- Link til 7 andre bloggere og spred lidt glæde ved det.
- Fortæl 7 ting om dig selv.

Så er der tredje punkt i reglsættet, den er faktisk ikke så let igen, for den har været godt rundt omkring de blogs jeg følger med i og jeg kan ikke huske hvem der har fået den, men jeg sender den alligevel videre.

Jeg sender derfor stafetten videre til:
1. 2300Happiiness
2. Stars in our eyes
3. Betina Blog
4. Astrid P
5. Fairy Tine
6. Polishing the nails!
7. Beam Today

Så er der den sidste og fjerde del af legen – syv ting om mig selv.

1. Jeg er venstrehåndet.
2. Chokolade er min største last.
3. Jeg stiftede først rigtigt bekendtskab med SATC-universet da jeg så den første film, inden da jeg har kun set ganske få afsnit af serien.
4. Jeg skrev næsten alle afleveringer i hånden i gymnasiet, med undtagelse af de tre års opgaver og to afleveringer i 1.G.
5. Havde en grøn Puch maxi da jeg gik i gymnasiet – endda med en blå mælkekasse bag på, Very Polle!
6. Jeg lærte at skrive hurtigt på et tastatur og næsten uden at kigge på tasterne (noget der næsten minder om blindskrift) i min tid som “tastaturslave” for min politiske organisation.
7. Jeg har stort set altid både en negle og en polerfil i min taske, for at undgå at jeg piller i neglene.

Lige ved og næsten,

slår ingen mand af hesten.

Tilgiv mig, thi jeg har kun hvilet i lidt over en time i nat og knokler nu på det sidste til mit speciale.

Kan godt mærke at jeg tærer på de sidste kræfter nu og koncentrationen er ikke hvad den har været.

Oven i hatten lugter jeg af gnu og har så meget brug for et bad!

Heldigvis skal specialet sendes elektronisk ( i pdf-format), da min vejleder ikke er på uni i dag.

Jeg er næsten i mål, rent afleveringsmæssigt!

Hvornår er det ultimativt værste tidspunkt at få en skriveblokering på?

Sådan cirka et døgn før studietidens vigtigste opgave skal afleveres!

Min liste over ting jeg mangler har ikke rykket sig vildt meget siden i morges, har fået lavet et par småting som dog ikke kan sættes ind i opgaven før til allersidst.

Så nu her godt 12 timer før er jeg ved at slå hovedet i bordet, for jeg har gået rundt som en løve i et bur hele dagen og forsøgt at få de formulerede håndskrevne noter skrevet ind på computeren, det er bare som om at det ikke rigtigt vil ind.

Så er der alle tvivlsspørgsmålene, hvor jeg stiller spørgsmål til samtlige ting jeg har skrevet af tekniske forklaringer.

For er det nu også rigtigt det jeg har skrevet og så ligger det der grønne eksamensmonster i nakken på mig og trækker vejret tungt.

For er der en opgave der skal bestås, så er det denne!
Men monstret ånder mig i nakken og det faktum at min afleveringsfrist blev udskudt en uge gør det ikke bedre.

Min krop spasser ud, den påstår at jeg var på druk i går!

Hvornår lærer jeg at stærk kaffe har samme effekt på mig som en heftig druktur?!

Kaffe gør mig dårlig, kaffe gør mig meget dårlig.

Lige nu har jeg samme følelse, som havde jeg drukket shots i et væk i går aftes - kort sagt jeg ryster hvis jeg slapper af.

Det værste er så det faktum, at jeg godt ved det!

Det er straffen for ikke at drikke flere kopper kaffe dagligt, for koffeinen slår temmelig temmelig hårdt når jeg endelig indtager kaffe.

PS. Jeg er temmelig meget ved siden af mig selv lige pt, befinder mig en lille osteklokke.

Så multitaskingfunktionen virker ikke rigtigt.

Ro på, nu ingen panik!

Lige nu har jeg rigtig meget ondt af hende, der har haft specialeplads lige ved siden af mig.
For nu hvor hun skal til at printe de mange sider hendes speciale fylder (gange fem eksemplarer), der vælger vores printer på gangen at chrashe!

Det er pænt ufedt, dog er jeg imponeret over den ro hun ser ud til at have, især når hun har lavet en all-nighter, denne ro er noget jeg ved at jeg ikke vil kunne holde.

Så jeg håber at tingene kommer op at køre, så jeg ikke skal stå og stresse her på fredag.

Dog er jeg heldig at vejleder foreslog at jeg sendte mit speciale i pdf-format til ham og censor, så de begge har opgaven med det samme.
Så skal jeg blot ligge den/de udskrevne variant(er) på hans skrivebord.

Nå, jeg har masser af nå i dag og i morgen, har et program til beregning af teoretiske værdier der ikke helt vil samarbejde, så det forsøger jeg at undgå at stresse over.

Så mens jeg forsøger at undgå at stresse over det, skriver jeg på opgaven i hånden - tænker af en eller anden grund allerbedst når jeg skriver tingene i hånden og efterfølgende ind elektronisk.
Det sparer mig i sidste ende tid på frustrationsfronten.

PS. Jeg glæder mig til det bliver fredag!

Tretten komma halvtreds

Det er beløbet jeg har brugt på denne bodylotion fra The Body Shop, dejlig billigt!

Der er dog en lille bitte detajle ved det, at det er så billigt skyldes mit kundekort der til, hvor det beløb man betaler for kortet når man melder sig ind i klubben, det beløb får man tilbage i ens fødseldagsmåned.

Så i går måtte jeg lige forbi Maggadulle for at få brugt det klip på kortet og jeg stod og vaklede mellem flere ting.
Skulle det være jeg-har-lige-spist-bær læbefarven, eller en skygge eller en pensel eller…
Valget faldt på denne bodylotion, tænkte at det nok ville være det mest fornuftige.
Tror at mine ørkentørre ben har brug for lidt opmærksomhed, fremfor noget dulledrej som jeg alligevel ikke har tid til at lege med lige pt.

Så er jeg fan af pumpesystemet, så slipper man for en creme hvor klør fem har været i og med dertilhørende bakterievækst.

... Kan jo for helvede ikke tjekke alting!

Tak til Harald Børsting for dette citat, det er uden tvivl er et af de allerbedste udtalelser en politisk person er kommet med (nej, han er ikke politiker - og så stopper jeg her inden jeg kunne komme til at skrive noget mindre pænt).

Da jeg så citatet dukke op på en status hos en på facebook, slog tanken mig:
Kunne man ikke bruge undskyldningen i forbindelse med speciale (eller enhver anden eksamen)?

Kunne han ikke med dette citat skabe en form for præcedens?
Det er jo ganske anvendeligt i mange sammenhænge.

Samfundslede?

Ja, det spørger jeg mig selv om for tiden.
Lad det være sagt med det samme, jeg ser yderst sjældent en nyhedsudsendelse i tv i dag, jeg kan snildt nøjes med de nyheder P3 bringer mig om morgenen.
Hvilket egentlig er utrolig, idet jeg for bare et par år siden, skulle have mit daglige "nyhedsfix", enten fra den ene eller den anden public servicekanal, fordi jeg måtte vide hvad der skete.

Jeg ved ikke hvad der skete, hvad der er årsagen til at jeg i dag sagtens kan nøjes med lidt nyhedslæsning på nettet hist og pist.

En af årsagerne kunne være et eksempel i stil med dette:

Spisesedlen for EB lørdag d. 29. maj 2010 

BT’s spiseseddel var ikke meget bedre, her var det (for 117. gang indenfor den seneste måned) Henriette Kjær der blev klasket op pga. den efterhånden oldgamle sag om gæld og hendes mand.

Så er det jeg spørger: Er der vitterligt ikke andre ting man kan klaske op på spisesedlerne ?
For at blive i samme genre så mindes jeg ligeledes sidste år, da en af mine politiske bekendte havnede på forsiden af flertallet af aviserne pga. hendes kærlighedsliv med en kollega fra andet parti.

Hvorfor kan sådanne ligegyldige historier have så meget kød på, at det er forsidemateriale?

Hvis det ikke er politikeres private vasketøj, samt gøren og laden der smækkes på spisesedler og forsider, så finder man navlepillende enkeltsager som man så jagter ordførere og Ministre med inde på Borgen, fordi det er jo også forfærdentligt synd for Maren i Kæret at hun ikke kan få det og det.
Hvorefter politikerne falder over hinanden for at gøre noget for stakkels Maren i Kæret.

Mens der kun sjældent kommer historier frem med reelle problemer, hvor sikkerhedsnettet i Danmark har kæmpe huller og lader borgere falde igennem, enten fordi de ikke har overskud til at råbe op eller fordi de instanser der skulle sikre, at de ikke kom så langt ud har fejlet.
Lige så sjældent ser vi de historier der kan betegnes som solstråler, hvor en svær situation er vundet på egen hånd.
Det vi reelt mangler et kritisk blik på, er vores velfærdssamfund som i mine øjne de sidste 50 år, har udviklet sig til et velfærdsmonster.
Vi har en stort uigennemsigtigt offentligt system, som ikke fungerer efter hensigtet, for de svageste falder forsat igennem og med svageste taler jeg ikke om Maren i Kæret, der ifølge hende selv har det i og åh så hårdt.
Nej, jeg taler om dem der ikke har overskud til at råbe op, eller de som pludselig har brug for en hjælpende hånd til at rejse sig op igen.
Dem er folk sgu ligeglade med, for de kan få lov at sejle deres egen sø.
Nogle af disse formår dog at have et overskud til at komme op igen selv, men det er der andre der ikke har.

Jeg er utrolig træt af middelklassens fugleungeskrig, journalisternes halsen efter sådanne historier og ikke mindst politikere der ikke formår at stoppe op og tænke over tingene, fremfor denne dansen efter de halsende journalister og fugleungernes fløjte.
For hvor blev den kritiske sans af?

Ekstra kommentar til indlægget:

Dette indlæg blev forfattet lørdag den 29. maj 2010, men da jeg var rødglødende da sidste punktum var sat, valgte jeg at sende indlægget i venteposition.
Jeg har vendt og drejet tanken lidt i de efterfølgende mange timer, ikke fordi jeg ikke turde udgive det, men fordi jeg følte mig temmelig alene med mit syn på danskerne og vores fælles samfund.
Men et indlæg af Mie Harder på hendes blog, (find hende over i højre side) var lidt det skub der skulle til.

Deja-vu, har vi ikke set det før?

Taske set på Asos, hvor jeg fristes til at spørge:
Har vi ikke set det et eller andet sted før?

Asos har denne her:

Net-a-porter har haft denne sag fra Mulberry:

Typen af taske er sådanset ikke en opfindelse af den dybe tallerken, da det er lidt hen i genren af de klassiske skoletasker, som de frejdigt svinger med i gamle danske film.

Men mon ikke designerne der har leveret tasken til Asos er blevet inspireret af andet end gamle skoletasker…

Billedkredit: Asos og Net-a-porter.

Køøøb mig - køøøb mig!

Nope, dette er ikke et indlæg om seneste erhvervelse efter et raid i H&M, Zara, GT, Maggadulle og hvad de forskellige butikker i KBH nu end hedder.

Nej, det er om at sælge sig selv og gøre sig selv uimodståelig for en arbejdsgiver, så de forhåbentlig ansætter en.

Sådan en ansøgning er rigtig svær at skrive, for man skal skrive hvorfor at det pågældende sted skal ansætte lige præcis mig som skriver netop denne ansøgning, så den både rummer personlighed og faglighed.
Det er lidt af en balancegang at få alle disse ting med på relativt få linjer.

Men jeg klør på, for jeg vil rigtig gerne have et job og faktisk rigtig gerne have det her - så håber jeg på at det ikke er et af den slags der er besat på forhånd.

En vigtig beslutning er truffet!

 

Så blev opsigelsespapiret hentet, stregen i sandet er trukket og bægeret er fyldt.
(Mmm.. herligt med en masse sproglige perler).

Jeg har truffet en beslutning der på sin vis ikke har været så svær igen, men samtidigt en lidt underlig en af slagsen.
For når jeg forlader tændstikæsken så flytter jeg hjem til forældrene – kun for en periode.

Tingene hvor jeg bor er blevet lidt for spændende og da størstedelen af de jobs der er relevante for mig befinder sig vest for Storebælt, rettere vest for Lillebælt.
Så er det rart at kunne have en midlertidig base på øen i midten, fremfor at have en bolig i KBH, der skal rodes rundt med hvis jobbet viser sig at være i Skagen (tænkt eksempel!).

Det er lidt underligt at være 28 år og så rykke hjem til forældrene også selvom det er midlertidigt, det bliver hårdt at leve i en flyttekasse, for det er reelt det der sker.
Men hellere leve i en flyttekasse der, end at overveje at man skal holde sig inde i tændstikæsken efter mørkets frembrud.

Så nu glæder jeg mig til at pakke mit liv ned i kasser og midlertidigt flytte derud hvor kragerne har madpakken med.

Jeg ville egentlig holde min kæft men...

Storfamilie på Ærø rammes hårdt

Undskyld mig, men det er da ikke statens ansvar at forsøge en familie, man vælger da forhåbentlig at få børn fordi man gerne vil have det og ikke fordi der følge en pose penge med fra staten?

Børn koster penge og en kæmpe børneflok koster: Tada.. mange penge.

Hellere dårlig humor end ingen humor!

Mangel på søvn - trang til kaffe – specialelede - tomme huller – semigråvejr – spændetrøje – omskrivning af kilder – trang til is – syning der er løbet – 17 milliarder noter – det forsømte forår – drivhuseffekt – drivhusgasser – Q-test – UV – IR – kilder – figurer – tabeller – ligninger – flere ligninger, tabeller og figurer – blød beskrivelse – videnskabelig beskrivelse – bilagsbøvl – modstridende videnskab – frustrationer => medfører dårlig humor.

Men som sagt dårlig humor er bedre end ingen humor, og så kom jeg i tanke om dette billede jeg tog på Nørreport engang i sidste uge: 

Måske er det bare mig der kan se det sjove i teksten på den lastbil?

Are we there yet??

Nope!
Så blev afleveringsfristen lige forlænget en uge, min vejleder mente at jeg havde brug for det og censor accepterede det.

Det er sådanset både en god og en dårlig nyhed.
Det gode er at jeg får lige et par dage ekstra til at få finpudset tingene og den dårlige er at jeg er ved at kaste op over at min hverdag kun består af en enkelt ting.

Hvorfor løbe, når man kan cykle?!

Sådan tænkte jeg i går, fordi en masse mennesker mente at de skulle løbe 42-komma-noget rundt i Dronningens København.
Så jeg fandt min cykel frem, fordi der var lidt uregelmæssighed i buskøreplanen, kunne jeg læse mig frem til.

Cykling er også godt, men når nu cyklen ikke har været i brug i noget nær et års tid, så kan det mærkes.
For selv en strækning jeg finder som relativ kort, som i fra stationen og ind til uni, så kan dette mærkes i dag.
For nøj min siddeflade er øm!
Så er det et hint til at man er ude af cykeltræning, for når sådan en som jeg, tidligere snildt klarede at tage 8-10 km på en dag uden problemer og selv de dage hvor den røg op på 20km tilbagelagte kilometre havde jeg ikke ondt.
Så føles det lidt som et nederlag at have ondt efter en cykeltur.

Så jeg ændre sætningen til: Hvorfor løbe OG/ELLER cykle, når man kan tage toget og/eller bussen?!

PS. Jeg hader forsat Valby bakke – Bolbro bakke (i Odense) er langt mere human!