Jeg er som bekendt ejer af et styks pelskræ, som ynder at gnide sin pels af de mest irriterende steder.
Her i blandt inde i klædeskabet, oven på tøjet!
Nå men, i går da jeg ville finde tøjet frem til i dag, der opdager jeg at min nederdel er forvandlet til en pels.
Så er der kun en ting at gøre og det er at finde pelsfjenden frem og gå amok.
Sådan en klisterrullefætter er mere effektiv end de der velourbørster, da de ikke fanger de små fine dyrehår.
Til en flad 20’er, så er denne klisterrullefætter pengene værd, sådan vupti dupti så er tøjet pelsfrit.
Hvis man skulle være i sparehjørnet, så kan en stor rulle brun pakketape også bruges – sådan en af også effektiv.
Lige inden jeg skulle til at skrive dette indlæg valgte pelskræet at forsyne mine spliternye nylonstrømper med et hul på låret, hvilket er skyld i at mit lår nu stinker af neglelak, fordi jeg orkede at lede skufferne igennem for endnu et nyt par nylonstrømper.
Lige så rart det kan være med et styks rovdyr der ruller sig sammen i armen på en om natten, lige så irriterende kan det være efter at have siddet og indsnuset forårsluften i tændstikæskens vindueskarm hele dagen, for så at beslutte at den vil ud i kampens 75. minut og når dette ønske ikke bliver opfyldt lige med det samme, så skal reolen tømmes.
Når jeg så endelig har fået set kampen færdig (elendigt resultat i øvrigt), og rovdyret så får sin sele på.
Vil det åndsvage kræ så udenfor?
Nej da, så planter det sig godt og grundigt i dynen!
Men ud skal det, så jeg hiver i snoren og lokker med en åben dør – hiver lidt mere og BUMP katten kommer lige så stille og roligt hen mod døren.
Endelig ude og hvilket fantastisk vejr det har været her til aften, rigtig smukt og på ingen måder køligt – havde bare tæer i skoene, hvilket nok ikke var et smart træk med den stemme jeg (forsat) render rundt med.
Vel inde igen, har rovdyret krøllet sig sammen midt på dynen.
Det bliver spændende hvordan der skal blive plads til mig.
"Hvis jeg lægger mig oven på posen, så er der ingen andre end mig som slår kløerne i den og dermed ingen andre der kan komme ned i den."
Sådan syntes Musen at tænke efter hun havde overfaldet posen og efter en tur nede i posen.
Hvad er der egentlig med katte og poser og kasser?
Når man som rovdyr ikke får nok opmærksomhed, så er der kun en ting at gøre – nemlig at lægge sig oven i de papirer der læses.
Et af dette rovdyrs yndlingssteder er lige midt på dynen og sengen, eller når jeg skal afsted om morgenen og er ved at klæde mig på, så ligger der gerne en kat på skødet af mig eller på det tøj jeg skal have på.
Der er intet som et levende sovedyr.
;)
[Her skulle have været et billede af dåsen i sin fine sorte velourfrakke, men en kat stjal billedet og var linselus].
Så i stedet får I billedet af dåsen og en stribet katteryg, denne elnett var jeg så heldig at vinde i en konkurrence over på I love beauty.Stenet og grynet billede, men what the heck, linselusen aka rovdyret skal luftes ind med jævne mellemrum.
Hold da magle!
Aldrig har rovdyret mjavet SÅ meget under en togtur og aldrig har rovdyret ville så meget ud af transporttasken, som her til morgen da jeg tog toget hjemad igen.
Lige meget hjalp det, om jeg nussede kræet, faktisk var hun halvt ude af tasken da billetten skulle tjekkes, togdamen havde så ondt af rovdyret at det lige fik et lille nus.
Helt slemt blev det, da vi nærmede os stationen og jeg begyndte at finde mine ting og tage jakken på.
Da jeg så hoppede ind i S-toget, så lod jeg rovdyret komme ud af tasken.
Dette var okay, lige indtil toget begyndte at køre – så blev der ynket igen fra kræet.
Endelig rammer vi “min” station og jeg (og katten) skal af.
Turen fra stationen og hjem har aldrig taget så lang tid, for katten ville ikke i tasken, ikke gå og ikke på armen…
Men hjem kom vi og det første der blev hilst på hjemme var ganske som ventet… tadaa… Madskålen, hvad ellers?
… og ja ikke mindst, den helt store motor gik i gang og der skulle nusses og puttes.
Mon rovdyret er glad for at være hjemme igen og ikke skal konkurrerer med to andre katte og en hund om opmærksomheden? :D
Katten indtog skotøjsæsken som bruges til det udklippede inden det bliver limet i mappen.
I går aftens var der for en sjælden gangs skyld ikke plads i køkkenet, det var optaget af kinesere.
Så jeg tog maden med tilbage til værelset og der gik ikke længe inden at rovdyret missede med øjnene over i sofaen, strakte sig og bevægede sig hen mod bordet med min mad.
Her startede rovdyret med næsten at stå med hovedet nede i min mad, efter en kamp så fik jeg hende skubbet væk.
Men kræet ville ikke helt opgive, så hun lagde sig til at vogte min mad på behørig afstand – hvis nu liiige jeg skulle vende hovedet væk et øjeblik…
Der lå hun lidt indtil hun kunne konstatere, at jeg ikke havde tænkt mig at dele, hvorefter hun luskede tilbage til sin plads i sofaen.
Tossede kræ!
Det giver et lille sus af lykke, når det lykkes at fange sådan et øjeblik her, kun ved hjælp af et primitivt telefonkamera.
