... Kan jo for helvede ikke tjekke alting!

Tak til Harald Børsting for dette citat, det er uden tvivl er et af de allerbedste udtalelser en politisk person er kommet med (nej, han er ikke politiker - og så stopper jeg her inden jeg kunne komme til at skrive noget mindre pænt).

Da jeg så citatet dukke op på en status hos en på facebook, slog tanken mig:
Kunne man ikke bruge undskyldningen i forbindelse med speciale (eller enhver anden eksamen)?

Kunne han ikke med dette citat skabe en form for præcedens?
Det er jo ganske anvendeligt i mange sammenhænge.

Samfundslede?

Ja, det spørger jeg mig selv om for tiden.
Lad det være sagt med det samme, jeg ser yderst sjældent en nyhedsudsendelse i tv i dag, jeg kan snildt nøjes med de nyheder P3 bringer mig om morgenen.
Hvilket egentlig er utrolig, idet jeg for bare et par år siden, skulle have mit daglige "nyhedsfix", enten fra den ene eller den anden public servicekanal, fordi jeg måtte vide hvad der skete.

Jeg ved ikke hvad der skete, hvad der er årsagen til at jeg i dag sagtens kan nøjes med lidt nyhedslæsning på nettet hist og pist.

En af årsagerne kunne være et eksempel i stil med dette:

Spisesedlen for EB lørdag d. 29. maj 2010 

BT’s spiseseddel var ikke meget bedre, her var det (for 117. gang indenfor den seneste måned) Henriette Kjær der blev klasket op pga. den efterhånden oldgamle sag om gæld og hendes mand.

Så er det jeg spørger: Er der vitterligt ikke andre ting man kan klaske op på spisesedlerne ?
For at blive i samme genre så mindes jeg ligeledes sidste år, da en af mine politiske bekendte havnede på forsiden af flertallet af aviserne pga. hendes kærlighedsliv med en kollega fra andet parti.

Hvorfor kan sådanne ligegyldige historier have så meget kød på, at det er forsidemateriale?

Hvis det ikke er politikeres private vasketøj, samt gøren og laden der smækkes på spisesedler og forsider, så finder man navlepillende enkeltsager som man så jagter ordførere og Ministre med inde på Borgen, fordi det er jo også forfærdentligt synd for Maren i Kæret at hun ikke kan få det og det.
Hvorefter politikerne falder over hinanden for at gøre noget for stakkels Maren i Kæret.

Mens der kun sjældent kommer historier frem med reelle problemer, hvor sikkerhedsnettet i Danmark har kæmpe huller og lader borgere falde igennem, enten fordi de ikke har overskud til at råbe op eller fordi de instanser der skulle sikre, at de ikke kom så langt ud har fejlet.
Lige så sjældent ser vi de historier der kan betegnes som solstråler, hvor en svær situation er vundet på egen hånd.
Det vi reelt mangler et kritisk blik på, er vores velfærdssamfund som i mine øjne de sidste 50 år, har udviklet sig til et velfærdsmonster.
Vi har en stort uigennemsigtigt offentligt system, som ikke fungerer efter hensigtet, for de svageste falder forsat igennem og med svageste taler jeg ikke om Maren i Kæret, der ifølge hende selv har det i og åh så hårdt.
Nej, jeg taler om dem der ikke har overskud til at råbe op, eller de som pludselig har brug for en hjælpende hånd til at rejse sig op igen.
Dem er folk sgu ligeglade med, for de kan få lov at sejle deres egen sø.
Nogle af disse formår dog at have et overskud til at komme op igen selv, men det er der andre der ikke har.

Jeg er utrolig træt af middelklassens fugleungeskrig, journalisternes halsen efter sådanne historier og ikke mindst politikere der ikke formår at stoppe op og tænke over tingene, fremfor denne dansen efter de halsende journalister og fugleungernes fløjte.
For hvor blev den kritiske sans af?

Ekstra kommentar til indlægget:

Dette indlæg blev forfattet lørdag den 29. maj 2010, men da jeg var rødglødende da sidste punktum var sat, valgte jeg at sende indlægget i venteposition.
Jeg har vendt og drejet tanken lidt i de efterfølgende mange timer, ikke fordi jeg ikke turde udgive det, men fordi jeg følte mig temmelig alene med mit syn på danskerne og vores fælles samfund.
Men et indlæg af Mie Harder på hendes blog, (find hende over i højre side) var lidt det skub der skulle til.

Jeg ville egentlig holde min kæft men...

Storfamilie på Ærø rammes hårdt

Undskyld mig, men det er da ikke statens ansvar at forsøge en familie, man vælger da forhåbentlig at få børn fordi man gerne vil have det og ikke fordi der følge en pose penge med fra staten?

Børn koster penge og en kæmpe børneflok koster: Tada.. mange penge.

Måske meget godt at jeg har fokus på specialet...

For der er godt nok sket en del på den politiske scene på det seneste, som det har kriblet i mine fingre for at udspyde et par spidse bemærkninger til noget nær alle på den politiske scene (hvis det da ikke er alle på den politiske scene).

*suk* politikere *suk*

Politik med et glimt i øjet - endnu en video.

Bang har gjort det igen, det er vel det man kalder en konstruktiv overspringshandling?

Det er i grunden lidt morsomt at han (og en hulens masse andre fælles konservative bekendte)linkede til denne video i dag.

For jeg har været til et specialeforsvar, hvilket kan være nyttigt når man selv på et tidspunkt (forhåbentlig) skal igennem sådan noget.
For vedkommende der var til eksamen i dag har fået sig en ph.d-stilling, bare ikke indenfor landet grænser, så denne nyslåede Cand.Scient skal være glad for at han ikke bliver bonget for at tage sin viden med sig udenlands.

Men se med, også selvom du ikke umiddelbart kunne være enig - man bliver også klogere på sig selv og egne holdninger, ved mødet med andres politiske syn.

Dette budskab kan jo bruges på to måder…

Det er jo ganske rigtig det der står på på plakaten også når man tolker det politisk ;p

 

Hvis vi lige forholder os til det egentlige budskab (og ikke det sjove af dem), så pas på huden.

Prøv at gå ind i hurlumhejhusets uv-belyste spejl og se hvor slemt din hud er medtaget.
Jeg kan hilse og sige at bare  i ansigtet er der fyldt med pletter grundet solskade og mine ben har det endnu værre, der havde jeg i flere år synlige pletter/plamager efter en kraftig solskoldning.

Jeg leder dog forsat efter the one indenfor solcreme, er frygtelig på det område.
Vil have noget der er let i konsistensen, ikke tilstoppende, ikke dyr og ikke mindst: Ikke fyldt med en hulens masse skidt og så være mindst en faktor 30.

Dagens (måske) naive tro på jurister...

Jeg var Store Bededag til konfirmation, hvor konfirmanden igen igen blev rost for sin ærlighed og retfærdighedssans - hvilket jo er ganske positive egenskaber og det har jeg stor respekt for.
Men jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da en af talerne sagde noget i stil med følgende i sin tale: "Med din ærlighed og retfærdighedssans ser jeg dig en dag ud i fremtiden som menneskerettighedsforkæmper, så jurist kunne være en vej du kunne gå."

Det skurrede lidt i mine øre det med ærlighed, retfærdighed og jurist i samme åndedrag.

For jurister er sgutte mere hellige end så mange andre mennesker, for er der nogle mennesker der er gode til at udnytte de små (og store) huller, så er det juristerne.
For den jurist der gør noget godt for en part, vil gøre noget skidt for en anden part og alt efter hvilke briller man tager på, så kan begge parter være den gode part, det afhænger helt og holdent af tolkning og eventuelle tidligere lignende sager.

Måske var det også ordet menneskerettighedsforkæmper jeg smilede lidt af, for det har lidt en lille klang af naivitet over sig i mine ører.
Måske er det min overbevisning om at man kan tvinge hesten hen til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke af det, der trigger her?
Måske har jeg bare ikke set lyset.

Se ikke denne video hvis du har ikke-vandfast mascara på !

Hr. Bang har gjort det igen, han har endnu en gang lagt en video på på youtube og endnu en gang med rekvisitter.
Der leges både med papir (toiletpapir?), lighter og ikke mindst han danser! (Ømt! Meget ømt!)
Jeg gad godt vide hvor mange kopper kaffe der er strøget indenbords inden denne video er blevet til.

Dagens emne på facebook.

Nu er det ingen hemmelighed at jeg er konservativ og en førhen så aktiv en af slagsen, så det er nok ikke så underligt igen at størstedelen af bekendtskaberne på fb er politisk aktive mennesker.

Så når der sker noget nyt politisk set, så er der stor sandsynlighed for at samme emne når at optræde hos jeg ved ikke hvor mange i deres statuslinje eller med link til en eller anden artikel.

I dag var emnet det socialdemokratiske forslag om at tvangslukke Mærsk hvis ikke der kommer 40% kvinder i bestyrelsen også kendt under det lidet flatterende navn: "Kvotekvinder".

Nu kommer det mest pudsige her, der har kun været en kvinde der har rynket bryn på deres status over dette forslag, resten har været mænd der har reageret over dette drastiske forslag.

Faktisk er det ikke kvinder der er gået til modangreb i pressen på forslagsstilleren - ligestillingsordføreren for S, det har der imod været mænd, i det VU i Århus lynhurtigt fik regnet sig frem til den manglede andel af kvinder i den lokale vælgerforenings bestyrelse, hvor MF'eren er opstillet og valgt.

Ydermere har man regnet på andelen af kvinder blandt høvdingene på Christiansborg og den er hellere ikke god - hvis man ser på tanken om 40% i ledelsen aka kvotekvinder.

Så er der hele den økonomiske del ved at tvangslukke Mærsk ved lov, for der er edderbankme mange ansatte og Mærsk slæber rigtig mange kroner hjem i den danske statskasse.
Jeg tør ikke tænke på konsekvenserne af sådan en tvangslukning.

Det kunne måske være den sidste del - altså den med økonomien der gør at fyrene farede i blækhuset over forslaget.

Alle politisk aktive unge drømmer om en dag selv at blive politiker.

Det er et udsagn i den retning mange politisk aktive unge møder, på et eller andet tidspunkt i deres ungdomspolitiske karrierer.
For nogle unge er det ganske sandt, de drømmer om en politisk karrierer på magtens tinde og de forfølger denne drøm aktivt.
Så er der den anden store gruppe, som måske faktisk er majoriteten der ikke har de ambitioner og derfor igen og igen skal forklare overfor andre både internt men også fremmede at de ikke er politikerspirer.

Den sidste gruppe tilhører jeg helt klart, for jeg er en af dem der ikke har planer om at blive politiker, hvad enten det er kommunalt eller MF'er af en simpelt grund, de slagsmål jeg har haft som ungdoms/studenterpolitiker er alt rigeligt for mig.

Faktisk tilhører jeg den sjældne race af politisk aktive som finder det organisatoriske arbejde vildt morsomt, for jeg elsker at tulle rundt i baggrunden og sørge for at tingene klapper som de skal, det er noget jeg kan få et kæmpe kick af især når tingene går stærkt og der skal tænkes hurtigt.
Jeg elsker at gribe nogle tanker og derefter holde øje med hvad der sker på dette område og så spille bolden tilbage til rette vedkommende, så tingene kan blive spyttet ud.

Det er disse ting der prikker til min indre cirkushest der indsnuser duften af manegen, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre om et år når jeg er ude af studenterpolitik, for jeg er vild med dette spil i baggrunden.
Jeg har helt sikkert ikke fået nok.

Næste afsnit af LR: Ministerbesøg.

Sådan et Landsråd indeholder gerne flere gæstetalere.
Velkomsttaleren var MF’er, valgt på fyn, Vivi Kier som bød de delegerede velkommen til Odense på sit meget klingende fynske tungemål.

Inden frokosten blev serveret havde vi et oplæg af vores dugfriske Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen, et ansigt som nok ikke var kendt af mange konservative udover dem i nærområdet.
Så det var rigtig spændende at høre hende tale, især fordi hun er så nu og  Videnskabsministeriet er det resortområde vi har mest tilknytning til som universitetsstuderende.

Faktisk var hendes visit så interessant at mødet med hende trak langt ind i vores frokostpause.

Så alt i alt har jeg fået et rigtigt positivt indtryk af en minister, som ikke er fedtet ind i hvad der tidligere er sket inde på borgen, da hun kommer udefra.
Det bliver spændende at høre mere til hende og hvad hun har af tanker omkring hendes resortområder, som dækker både videnskab, teknologi og IT.

Så en modedulleting, hun rocker de kraftige smykker med stil!

Lad os starte blidt i den letfordøjelige ende.

Så derfor starter fortællingen om et Landsråd med et billede af mig hvor ordet Konservative Studerende bliver til Konservative Stud og undertegnede ligner en glad julegris.

På dette tidspunkt er Landsrådet vel overstået, faktisk overstået en hel time før det er sat til på programmet, hvilket faktisk var imponerende når der var en lille bitte smule organisatorisk bøvl.

En af tingene fik endda mig til at styrte tværs igennem rummet og hoppe over en ledning for at hive fat i Landsformanden, hvilket gjorde at jeg endte i stedet inde i baren ved Landsnæstformanden.

Hvad kan jeg sige: Jakkesætsklædte mænd ligner hinanden bagfra også selvom de ikke er lige høje.
Jeg fik så fat i Landsformanden og “problemet” var løst inden jeg fik fat i ham, men jeg fik da gjort folk opmærksom på at jeg var tilstede, så er det gyldne spørgsmål om det var godt eller skidt.

Tilbage til overskriften og billedet – dette var hvad jeg havde på til den politiske del af landsrådet, vi kunne kalde det: “Sådan kan en konservativ kvinde se ud til et konservativt arrangement”.

Her restitueres!

Lørdag var der Konservative Studerendes Landsråd og der var jeg selvfølgelig at finde, både til det politiske om dagen, men så sandelig også til det sociale om aftenen og ud på de små timer, sådan noget kan mærkes dagen efter, men jeg ville ikke være disse oplevelser foruden for at undgå festeftervirkninger - livet er nu en gang til for at det skal leves.

Men hvilken sommerfuglefarm jeg har i maven efter sådan et Landsråd samt fest, det er en følelse der kan leves højt på den næste uges tid.

Barbiedukker eller Actionmænd

I går faldt jeg over en artikel på facebook om "krigen mod pigebørn", et problem man har kendt til i en del år efterhånden, husker selv at have stiftet bekendtskab og behandlet emnet overfladisk da jeg gik i 8.klasse, hvor vi havde fremtiden som emne i skolens emneuger.
Hvor det af en eller anden grund var meget naturligt at behandlet Kinas et-barns politik og pigekønnets mindreværd.
Senere hen læste og lærte jeg at ikke kun Kina havde et kønsproblem, også i andre dele af verden er det at have en søn frem for en datter mere eftertragtet.
Da man for nogle år siden fik udviklet en god kønsselektionsteknik helt nede på det mindste fosterstadie, dukkede debatten op igen.
For med denne teknik dukker der en del spørgsmål op, for er det i orden at lege Vor Herre og i så fald hvornår er det etisk i orden at anvende denne teknik?

Artiklen behandler emnet om kønsselektion, for er der tale om et produkt af en et-barns politik, eller er der i lige så høj grad (eller højere), tale om et kultursyn, hvor pigebørn er en udgift.

Læs artiklen her: The worldwide war on baby girls.
OBS: Artiklen er lidt lang og på engelsk, men ikke mindre interessant.

Årh hvad! Livestreamning fra KU-LR

Yay!

Denne weekend afholder Konservativ Ungdom Landsråd og jeg har ikke kunne deltage i år, da jeg har valgt at bruge weekenden på mit speciale i stedet.

Det at jeg ikke har kunne deltage har været lidt øv, så da jeg opdager at KU har valgt at sende livestreamning af debatten i salen ude på det store internet, så blev jeg temmelig meget yay, for så selvom jeg ikke fysisk kan være til stede, så kan jeg alligevel følge med i debatten.

Det er jo næsten som at være der selv, bortset fra at jeg kan følge med i debatten iført joggingtøj, uden make-up og med crazy hår.

Ateisme, konge og fædreland

Må næsten være KU's nye motto.

Den fornuftige cirkushest

Det hev lidt i mig i morges da jeg fik en sms om at komme med ind på Amalienborg og tage i mod det nye kuld Ministre.
Det holdt meget hårdt da jeg nåede Nørreport for jeg var på nippet til at skippe bussen til uni for at tage metroen til Kgs. Nytorv og videre på gåben til Amalienborg.

Men fornuften vandt og jeg tog ind på uni, hvilket jeg er temmelig imponeret over.
For tidligere var jeg hoppet med på det sjove og den mindeværdige oplevelse.
Så det er en ny mig - det at vælge det fornuftige frem for det sjove.

Men helt fornuftig var jeg nu ikke, for jeg kunne ikke lade være med at følge med live på Update og det var det store smil der var fremme, da jeg kunne se KU-bekendte stå og råbe slagord i kamp mod VU'erne og deres slagsange.
Det var sjovt at sidde og spotte de KU'ere jeg kender og deres hopperi.

Jeg blev da lidt misundelig lige der.

Meget følelsesladet Ministeroverdragelse

I artiklen:Rørt Søren Gade hyldet på Facebook er der et langt videoklip nede i teksten.
Talen er tydeligvis personlig og Søren Gade er tydeligvis rørt over det der bliver sagt, denne mand viser at politikere også er mennesker af kød og blod, og ikke følelseskolde robotter, selvom det tit er nærliggende at tro dette.

Stor respekt til Søren Gade skal der lyde herfra, det bliver rigtig svært for hans afløser (Gitte Lillelund Bech) at overtage opgaven som Forsvarsminister.

Så skal der multitaskes!

Så er det i dag er er stor ministerrokade og jeg skal på uni og arbejde på specialet.

I følge tv2News så bliver det en møgspændende rokade, så nu håber jeg at computeren kan følge med, når jeg både skal have specialeprogrammerne åbne, samt have DR-update på, til det sidste kan jeg kun sige hip hip hurra for hovedtelefoner.

Uhh... spændende dag.

Aunt Scrooge

Her til aften var der den årlige generalforsamling i studenterforeningen hvor jeg slår mine folder, og hvilken hyggelig generalforsamling.
Vi var vel mere eller mindre det antal der i forvejen sad i bestyrelsen plus et par stykker ekstra.

Jeg havde fået tjansen som referent, noget jeg har stor erfaring i, dog fik jeg ikke alt med ordret, da min stenograferingsevne er lidt rusten.
Men nøj hvor er det sært at fremlægge regnskabet mens der samtidigt skal skrives referat, det er noget der ikke kan lade sig gøre, skal jeg hilse at sige!

Endelig nåede vi frem til del i programmet der omhandler det nye foreningsår og dermed bestyrelsessammensætningen, og jeg kan hermed annoncere at jeg blev genvalgt som hende der sidder tungt på pengekassen - der har vi vores Aunt Scrooge.

Så i mit andet år på kassemesterposten og sidste år som bestyrelsesmedlem i studenterforeningen, er nu begyndt.

Det er lidt vemodigt på en måde at vide, at vil jeg forsætte med politisk foreningsarbejde på bestyrelsesplan, så skal jeg melde mig på banen hos moderpartiet og dermed indtræden i de voksnes rækker.

Men er jeg overhovedet parat til at være rigtig voksen?



Nå ja, Når Uncle Scrooge ikke rigtigt passer på mig grundet kønnet, så må jeg næsten være Aunt Scrooge.