Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag

torsdag den 13. maj 2010

Tidligt op en høj hellig kristi flyvfætter

Meningen var at jeg skulle tidligt op og af sted til uni for at hygge med specialet, men katten valgte at jokke på fjernbetjeningen og det der tonede frem på skærmen lokkede temmelig meget.
For på zulu sender de her til morgen Cars og det har været lidt for fristende.
Tegnefilm fra morgenstunden: Ja tak!

Og temmelig meget ja tak, da en på kontoret talte rigtig varmt for den, da vi talte om animationsfilm her tidligere på foråret.

Så jeg sidder i sengen, ser film og er overfaldet af en kat der mener at jeg ikke skal forlade den varme dyne.



Life is good!

fredag den 19. februar 2010

Fredagens tema er: Lyserøde candyflossfilm

Endelig fredag!

Denne uge har godt nok trukket tænder ud, da jeg har rendt rundt som en anden søvngænger zombie, hvilket ikke er sjovt i det lange løb.

Så her til aften har jeg overgivet mig til dynen og slået hjernen fra, er simpelthen for træt, endda for træt til at deltage i den fest der finder sted i den store tændstikæske i dag lige udenfor min dør.

Så i stedet ser jeg film i kategorien "lyserøde candyflossfilm", hvor jeg lagde ud med Mamma mia! og nu står den på Grease og skulle jeg forsat ikke være mør nok, kan jeg altid runde aftenen af med Dirty Dancing.

Hvilken fantastisk fredag aften!

søndag den 24. januar 2010

Det der koffein og klokken alt for sent.

Hvornår mon jeg lærer at når jeg ikke kan tåle at drikke kaffe om aftenen, hvis jeg altså ønsker at sove før midnat.
Så kan jeg hellere ikke tåle at drikke ret meget Cola om aftenen, hvis jeg gerne vil sove.

Det er ikke første gang jeg laver dette nummer, så nu har jeg valgt at sætte Flådens Friske Fyre på, for at have noget jeg forhåbentlig kan falde i søvn til.

Pokkers til Koffein.

mandag den 11. januar 2010

En lille dosis modehistorie venter forude

Uh...
I dag lavede jeg en aftale med en veninde om at tage en tur ind i mørket her i næste uge, og filmen vi skal se er denne her:


Glæder mig allerede.

Jeg tror jeg vil bruge en formue og gå ind i mørket

Faldt over denne trailer som en annonce inde på tv2 og den tiltaler mig.

Det er en film jeg i den grad skal ind at se, jeg sidder og fniser hvergang jeg ser traileren, da noget i den minder mig om nogen jeg kender, så jeg kunne godt overveje at kaste de penge efter den, hvad en almidelig bif-billet koster, er alligevel for nærig til at betale hvad en 3D-billet koster.

lørdag den 2. januar 2010

The amarican way – sår’n cirkus.

DSC03785

Udenfor ligger der sne, tændstikæsken føles som en fryser, hænderne er iskolde og for at toppe det hele indtages der pistacieis med flødeskum på dåse.
Hvor smart er man så på en skala fra en kvart til fem syv-trettendele??

Men der er mening med galskaben, der ses SATC og hurra for vejret at være koldt, så er der en god undskyldning for at blive indendøre og under dynen.

lørdag den 28. november 2009

Kærlighed på skive

DSC03529

Dette er den ultimative kærlighedsfilm, der er tilpas med lyserød candy floss over den, lidt sød og lige tilpas kvalm uden at nå kvalmestadiet.

Det kan godt ske at tv3 sender den her til aften, men når jeg nu har den på skive, hvorfor se filmen med reklamepauser?

Min egen favoritscene i filmen, er noget af det allersidste i filmen, lige der hvor bagtæppet glider til side og Primerieministeren og hende han endelig har indset at han ikke kunne leve for uden, bliver taget i at kissemisse.
Jeg elsker den replik der kommer lige der, hvor alles øjne er rettet mod parret.
For der er ikke andet for end at bukke og vinke.

torsdag den 15. oktober 2009

Biografopførsel

Når man går i biografen så forventer man en vis opførsel, for det er ikke nogen helt billig fornøjelse sådan en biftur.
1. Man undlader at slukke sin mobiltelefon, og sms'er på livet løs for at udgå at der er alt for mørkt i biografsalen.

2.Når der sker noget morsomt i filmen, så griner man HØJLYDT, så de sproglige finurligheder der måtte blive sagt på skærmen på ingen måde kan høres og man overlader de andre i biografen til at måtte nøjes med de danske undertekster.

3.Endnu bedre, så griner man højlydt sådan cirka 90% af tiden også på tider hvor der ikke er oplagt at grine.

4. Nå ja, hvordan kunne jeg glemme det, selvfølgelig så sidder man og taler med sidemanden under filmen, som sad man hjemme i sin egen stue.

Eller også er dette ikke den gode biografopførsel.

mandag den 5. oktober 2009

Jeg anbefaler: "The September Issue"

I dag gik turen til Vesterbro og cafébiografen Vester Vov Vov, hvilken er en charmerende lille biograf.

Anledningen var dokumentaren "The September Issue" omhandlende verdens mest indflydelsesrige modeboss (Anna Wintour) og tilblivelsen af septembernummeret.

Hvis man render rundt og gemmer på en lille fashionista, hvad enten den er ægte eller blot wannabe, så er denne dokumentar værd at se.

Har man læst eller set "djævlen går i Prada", så kan man godt se hvor inspirationen er kommet fra.

Så find den nærmeste biograf der viser denne dokumentar og se den.

mandag den 28. september 2009

Spændende - endnu en serie kommer på det store lærred

Læste lige at Friends gerne skulle ramme det store lærred i 2011, bliver spændende at se om seriens energi kan overføres til det store lærred, især så mange år efter sidste afsnit rullede over skærmen.

Selvfølgelig kan "vennernes" ja til filmen tolkes som et forsøg på at komme frem i rampelyset igen, for andet end deres privatliv.

Kilde: msn starlounge

tirsdag den 8. september 2009

Drømme, månen og drengen med fiskestangen

DSC03118Jeg synes at Dreamworks har en af de mest fantastiske introer til deres film, med drengen der sidder og fisker fra en halvmåne.
Læg lige mærke til D’et hvordan det passer ind i månens bue, synes det er en lidt fed detalje.

søndag den 6. september 2009

Søndagsunderholdningen er sat på

DSC03110

Det er samtidigt seneste køb – Meet the Parents.

søndag den 19. juli 2009

Mon man skulle snuppe en tur mere?

Ja, en tur mere i mørket for at se Harry Potter og halvblodsprinsen?

Jeg kunne være enormt fristet til det, for der er frygtelig lang tid til at filmen udkommer på dvd.

Det er klart en af de bedste film i serien, den er knap så actionspækket som de forskellige trailers lægger op til, men til gengæld er den mere tro mod bogen.
Hvilket er imponerende, når det er en temmelig lang bog der er tilpasset til en film.

Selvom bogen er mørk og dyster, mere dyster en bog fem.
Så er filmen noget lettere og viser de mere menneskelige sider af karaktererne og de problemer en teenager tumler med.
(I femmeren var det den vrede teenager og i denne er det mere den frustrerede teenager).

Jeg er vild med sekseren, selvom den har sine mangler - så gør det i mine øjne ikke så meget, at de er udeladt.

Efter at have set denne film, får jeg helt lyst til at hive min bogsamling frem fra flyttekassen i skabet og smutte en tur i Ikea efter en hylde til min reol, så hele serien kan blive læst endnu en gang (og her er så et argument for at købe 3,4 og 5 på engelsk).

søndag den 12. juli 2009

Yet another Mike Myers movie

Langt om længe fik jeg set The Love Guru – uden at falde i søvn (det har intet at gøre med filmen, det er bare dumt at ligge ned at se film).

Det bedste der er at sige om den film er Hr. Justin har-fået-noget-i-klemme-derfor-synger-jeg-så-højt Timberlake, han kan faktisk godt udgive sig for at være skuespiller.
Filmen er en af de film der vil egne sig godt som baggrundsstøj, hvis der ikke er noget i tossekassen (som i – nogle gange kører tv’et bare og man følger kun halvt med i hvad der sker, det kan denne film også bruges til).

Måske var der alligevel en årsag til at jeg faldt i søvn under denne film, første gang jeg forsøgte at se den?

Billedkredit: entertainmentwallpaper.com

fredag den 10. juli 2009

Filmbøffer II

Der er bøffilm nok at tage af, så her er endnu en omgang Harry Potter bøffer.

torsdag den 9. juli 2009

Filmbøffer

I noget nær de fleste film er der mindste et par bøffer, nogle værre end andre.

filmene om Harry Potter er ingen undtagelse, jeg skal være ærlig og indrømme at jeg ikke selv har lagt mærke til dem.
Men det er sjovt at se hvad andre har fundet af bøffer.

Bøffilm 1

lørdag den 27. juni 2009

Lummer lørdag

Hvad kan man foretage sig sådan en lummer lørdag aften i juni?
Hygge med en 80'er klassiker på DR, Ghostbusters fra 1984.

(Billede fundet på Wikipedia)

Samt noget netsurfing på style.com.

Kort sagt ting, der kræver mindst mulig bevægelse.

fredag den 17. april 2009

Yay! Nu kan nedtællingen begynde.

Nu ser det ud til at filmen endelig får premiere, noget fans har ventet på, efter de udskød præmieren fra i efteråret 2008 til sommeren 2009.
Nu kan nedtællingen begynde, for snart rammer "Harry Potter and the Half Blood Prince" biograferne og jeg skal se den.
Nu har jeg læst bøgerne og det bliver spændende at se hvor meget man har kunne koge den moppedreng ned, for selvfølgelig ligger filmen ikke helt op af bogen, men universet er fantastisk.

Så ses vi i mørket?

I følgende link står premieredatoen, lidt arbejde skal der være i det.
Ny premiere-dato for Potter-film

søndag den 21. december 2008

En julefilm af de hyggelige.

En af de mest julede danske film vist denne eftermiddag på tv2.

Nøddebo Præstegård er en af de mest julede og hyggelige film der findes, bevares der er ikke den helt store handling i den og dog giver den en noget at tænke over.

Handlingen opridset:
Der er de tre brødre: Christoffer aka "gamle" (stud.theol), Frederik aka "Corpus Juris" (stud.jur) og så endelig Nikolaj/Nicolai (begge navne kommer frem i søgningen) spasmageren, hvis studieretning man ikke hører om.
Disse tre brødre bor inde på Regensen i Kongens København.
Egentlig vil de to ældste brødre holde julen på Regensen med deres bøger, men da der kommer bud fra Nøddebo Præstegård af, fra den ene af døtrene.
Så takker Nikolaj/Nicolai straks ja og pantsætter brødrenes bøger for et par damptogsbilletter.
Først er de ældste brødre ikke begejstrede og Nikolaj/Nicolai vil hellere end gerne se nærmere på Pastoren døtre og undre sig over at brødrene ikke har nævnt dem.

Hvilket får ham til at konkludere at hans ældre brødre ikke interesserer sig for andet end deres bøger!

Yngstebroderen er så optaget af fest,farver, ballade og forelske sig i samtlige piger på sin vej, at han slet ikke ser at hans brødre ikke kun har øjne for bøgerne, de skilter ikke med tingene.


En af de ting jeg holder rigtig meget af ved denne film er juleballet, fordi de danser (eller gør et forsøg på det) klassiske danse fra folkedansens verden.
Først dansen med march, tyrolervals og tyrolerhopsa, en lille fingerpolka bliver det også til (den med skomagerdrengen og hans indtag af brændevin) og så tilsidst en mazurka.

Ting ser ikke altid ud til at være det man tror, nogle gange skal man åbne øjnene og læse mellem linjerne.