Vol II - Det er så nu den fortællling burde komme.

I går aftens efterlyste jeg fortællingen om de ti på restaurant, og fiskede efter historien på min anden blog/ gamle blog.
Pling plingeling, der hjalp en venlig sjæl mig med fortællingen.
Clueless?
Det er så nu den fortælling burde komme

Her kommer den:
"Her er historien om 10 personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restaurenten ender hver dag på 1.000 kroner, og de 10 deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skat her i Danmark.
De første 4 - de fattigeste - skal derfor ikke betale noget.
Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner.
Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på.
Lige indtil restauratøren pludselig giver dem rabat: "Eftersom I er så gode kunder" siger han, "giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middag".
En middag for 10 personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første 4 bliver ikke påvirket: De skal stadigvæk ikke betale.
Men hvad med de 6 andre - dem som betaler - hvad skal de gøre??
Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del?
Nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner delt med 6 bliver 33,33 kroner.
Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver persons regning omtrent jævnt, og sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale. Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner, istedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de 4 første kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at samligne, hvad de hver især har sparet. De står uden for restauranten: "Jeg fik kun 10 kroner af de 200" begynder den sjette person og peger på den tiende, "men du tjente 70 kroner".
"Præcis" siger den femte person, " jeg sparede også bare en 10'er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!"
"Det er sandt" råber den syvende person.
"Hvorfor skal han have 70 kroner når jeg kun fik 20?
De rige skal altid have det bedre!!!"
"Hør et øjeblik" forsøger de 4 første: "Vi fik jo overhovedet ingenting,
"DET HER SYSTEM UDNYTTER DE FATTIGE!!!"

De 9 personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de 9 andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende.
Da regningen kommer, opdager de noget.
DER MANGLER 520 KRONER............!"

Det var historien skåret ud i pap, om hvordan dette samfund er indrettet.

Typisk dansk?

I dag da jeg stod i mit fælleskøkken for at lave aftensmad, så snakkede jeg lidt med den canadier der bor her.
Han spurgte ind til hvad der var typisk dansk af alkoholiske drikke.

Lige der blev jeg små blank, for hvad er typisk dansk?

Jo, selvfølgelig snaps, og så er der også fisk og sorte svin.
Men hvad er der ellers af typiske danske shots/alkoholiske drikke.

Så spurgte han ind til øllen, og der måtte jeg melde pas - simpelthen fordi jeg bare drikker den og i øvrigt er stor tilhænger af O'ense Classic, som sjovt nok ikke er en fast del af det storkøbenhavnske varehussortiment.

Vi har i grunden et kæmpe udvalg af øl i Danmark, med alle de mindre bryghuse.
Men hvilke bryghuse og hvilke øl, er et must for en udefrakommende at prøve?

Hvad har vi ellers af specialiteter i Danmark, som er særligt danske?
Jeg må indrømme at jeg har svært ved at komme på noget, uden at det kræver større tilberedning.

For ellers er der både smørebrødet, brunsvigeren [Bråånsvi'rn], ris a la manden med kirsebærsausen.

Men hvad er særlig dansk, som vi stopper i hovedet, både i flydende og fast form?

Når jeg tænker over det, så var det eneste jeg cravede efter 6 uger i staterne i sin tid: Rugbrød (selvom jeg ikke er den store rugbrødsspiser) og saltlakrids.