Når tingene med et giver mening!

Jeg sidder med en sommerfuglefarm i maven og ryster af glæde.
Det lyder sikkert vanvittigt, men det er intet desto mindre sandt!

Når man starter på et studie kan det hele virke temmelig uoverskueligt, for hvorfor skal man have de og de fag – det giver jo ingen mening, der er jo igen større sammenhæng.
Sådan tror jeg faktisk at der er rigtig mange der tænker.

Jeg har været en af dem der har bandet over de forskellige fag, for sammenhængen har ikke lige været til at få øje på, lige der midt i studietidsorkanens øje.

I lørdags skete der et eller andet, for lige pludselig begyndte der at gå noget op for mig, lige der midt i en konference om dannelse og uddannelse hvor en humanist og en politolog sidder og gnider sig i skægget.

Lige der går det op for mig, at der er en større mening med det hele.
Min uddannelse har været som en kasse med legoklodser, der hver for sig ikke rigtigt giver nogen mening, men stablet ovenpå hinanden sker der noget magisk – det bliver til noget.

Det var i øvrigt midt i deres snak om læringsformer, om projektgruppearbejde hvor man finder et problem først og leder efter baggrundsviden bagefter kontra den klassiske tilgang med baggrundsviden først og så kaster man sig ud i et projekt, hvor disse redskaber anvendes.

Forenklet kan man billedliggøre det med: Brumbassen ved ikke at den kan flyve – men gør det alligevel mod: Du skal kravle før du kan gå.

Lige der gik det op for mig at stablen af bøger herover faktisk hænger sammen, der er elementer i en bog der kan genfindes i en eller flere af de andre.
Faktisk kan jeg finde elementer fra den øverste bog i samtlige af bøgerne den ligger på!

Det gik også op for mig, hvor stor glæde jeg har haft af alle de obligatoriske fag, som jeg blev slæbt igennem på SDU og endda hvor stor en gavn jeg har haft af det der dengang hed: “Det naturvidenskabelige basisår”.
Jeg kan i dag se hvor stor en teoretisk ballast jeg har fået og hvor meget der rent faktisk forsat hænger ved, når jeg burde have været færdigbagt for to år siden.

I dag taler jeg så med min vejleder, får stillet de spørgsmål på områder hvor jeg er i tvivl om hvad der egentlig sker af kemi.
Nærmest samtlige svar jeg får tilbage, vidste jeg med det samme hvad han talte om og hvor jeg ville være i stand til at finde dem i litteraturen!
Pænt surrealistisk oplevelse, for jeg troede ikke at jeg i sin tid havde fanget så meget af hvad der sker af kemi (og fysik) på det område.

Det er så også det rette tidspunkt det sker på – godt to uger før aflevering af specialet!

Jeg er faktisk ikke så dum, som jeg har gået og bildt mig selv ind i hele min studietid!

Der er visse fordele ved manglende appetit…

Jeg har i denne uge virkelig været ramt af specialekuller, hvilket har gjort at jeg har haft syg kvalme og dertilhørende manglende appetit.
Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved sådan noget.
Fordelen er at jeg stopper knap så meget i hovedet => forbrænder mere end der indtages.
Det er jo ikke dårligt, når nu jeg har nok flæsk i overskud at tage af.

Ulemperne overskygger (desværre) alle fordelene, for jeg er sygt træt det meste af dagen, koncentrationsevnen er ikke pokker fantastisk.
Nå ja, det er ikke fedtdepoterne der tæres på først – men musklerne, så meget for det ekstra flæsk.
 

Gammelt billede – men det passede lige ind i konteksten ;)

Jeg er udmærket klar over at det ikke er den sundeste form for vægttab, i det jeg har været der før og mærket konsekvensen af det.
Så det er noget jeg vil fraråde andre på det stærkeste at kaste sig ud i, det handler om at lytte til kroppen – hvilket jeg så selv ikke rigtigt gør nu.
Jeg ser frem til at speciale er afleveret, så min krop igen kan finde ud af at samarbejde.

BACK TO WORK! – Back to the chapter about Ozone in the atmosphere.

Årsagen til at man skal beholde studiebøgerne og ikke sælge dem.

Man kan let havne i den situation at bøgerne skal bruges i slutningen af studiet.
Bøgerne stammer fra kurser på 2-6. semester og under computeren ligger endnu en bog, bogen fra det berygtede femte gangs forsøg.

Der står faktisk mange guldkorn i dem, hvem skulle have troet det, især den nederste bog har i de lange løb været den billigste af bøgerne, da den er blevet anvendt i både kvante, fysisk A, fysisk B og nu igen underspecialet kan jeg bruge den.

Klikketiklak, hvem mon får flest klik?

Gad vide hvilke taster der er blevet brugt mest?

Jeg er totalt ineffektiv i dag, sidder og stirrer på computeren og har lidt fornemmelsen af at hovedet allerede er gået på weekend.

Hvilken fantastisk fredag

(Ironi kan forekomme i overskriften)


Først opdager jeg at I-pod'en med stor sandsynlighed trænger til en opladning, så denne findes frem og smides i tasken.
Ud af døren med mig, hvor det går op for mig at jeg har glemt at få den store tunge tørre Atkins* med, orker ikke gå tilbage efter den.
I toget bliver mine næsebor bedøvet af en yngre mands behov for at bruge en halv bøtte parfume, det bliver ikke bedre da jeg rammer bussen, for også her er der en yngre mand med sådan en hang til overdosis af parfume.
På uni går det helt galt, da jeg opdager at min studiekort er væk og jeg derfor ikke kan komme ind i bygningen.

Så kan fredagen næsten ikke blive meget bedre.


*Atkins er kælenavnet for fysisk kemibogen, en kæmpe moppedreng hvis hovedforfatter bærer navnet Atkins.

Der findes vigtigere ting end et speciale…

... synes katten at tænke.

Når man som rovdyr ikke får nok opmærksomhed, så er der kun en ting at gøre – nemlig at lægge sig oven i de papirer der læses.

Nu nærmer tiden sig - bevismaterialet

Ja, billederne er små - så klik en gang på billederne, det er i detaljen bevismaterialet gemmer sig.

Så nu er jeg kommet så langt i specialeprocessen, at jeg kan påbegynde at skrive selve specialerapporten og ikke kun brainstorme på hvad der kunne være vigtigt at få med.

Af bitter erfaring fra mit politisk organisatoriske arbejde, har jeg lært at nye udgaver af samme dokument skal kunne spottes allerede i navnet.

Et par timer senere er jeg kommet så langt at der er kommet både hoved og underoverskrifter/afsnit.
Samtidigt har jeg været forbi et klogt hovede her på gangen, som mere eller mindre bekræftede, at de tanker jeg havde gjort omkring emnerne der skal behandles i rapporten, ikke var helt skæve.
Hvilket er fantastisk, så er jeg kommet det skridt længere, dog mangler jeg en hulens masse bagggrundssøgning på “min” gas, så jeg skal i gang med at søge efter tidligere artikler om denne gas, for de to artikler jeg har nu er ikke rigtig nok som kildemateriale.

Det er lidt sjovt, jeg har lettere ved at forfatte blogindlæg end at skrive specialerapport – jeg tror at jeg vælger at konkludere at jeg er fuldkommen normal på det område.

I freaking did it! aka Femte gang er lykkens gang.

Yes! Femte gang er lykkens gang, for i dag tog jeg turen til Odense for at går til eksamen i et fag femte gang - ja du læste rigtigt.
Der står FEMTE gang, skræmmende ikke?
Hvordan er jeg kommet derud at jeg skulle op til eksamen en femte gang?
Svaret er ganske enkelt eksamensangst, og længe kunne jeg ikke lade være med at tænke at det var noget pjat at være så ræd, hysterisk og grådfyldt lige op til en eksamen, lige inden en eksamen, under eksamenen og sågar også efter.
Selv da jeg startede til en eksamensangstgruppe, var der noget i mig der tænkte: “pjathovede”, men da vi skulle lave en præsentationsrundte, så kom eksamensangsten op i mig og tårene stod ud af mig, rystede og var temmelig svimmel.

Lige der gik det op for mig, at det ikke bare var pjat – det var reelt eksamensangst.
Jeg fik til disse gruppesessioner redskaber til at håndtere min eksamensangst og et af redskaberne skrev jeg om her, og det virker faktisk skal jeg hilse at sige.

Jeg lærte også at det er tilladt at forkæle sig godt og grundigt inden eksamen, ingen grund til at vente med goderne til efter eksamen og så skulle jeg gøre noget nyt for at ændre på forløbet både før, under og efter eksamenen.

Så før eksamenen forkælede jeg mig selv – i går med en pizza (at den så var mærkelig og en smule skuffende er noget andet), i dag skulle jeg medbringe et magasin som jeg kunne læse i kort inden jeg skulle op til eksamen, for at få tankerne væk fra eksamenstankerne.
Jeg skulle tage tøjdyret med, som jeg havde med til eksamenerne i 3.G, fordi det ville minde mig om positive eksamenssituationer og få mig til at smile og slappe af.
Så var der den sidste ting jeg selv kunne gøre, jeg skulle ændre på mit mønster i forhold til det at være til eksamen.
Så jeg valgte at stå op inde i forberedelsen og stå op under selve eksamen, hvilket var befriende for jeg følte at jeg havde styr på situationen sådan.

Nu skal det lige siges at jeg var hamrende nervøs, havde kvalme og var fuldstændig tom inden i, men var så heldig at have en veninde i den anden ende af sms’er, som var der som mental backup, da hun har været igennem rumlen fornylig og selvom jeg havde svært ved at forestille mig at de positive ting hun skrev om, skulle overgå mig, så havde hun faktisk ret!

Nå ja, nu må jeg vel hellere udløse spændingen angående den eksamen.
Jeg bestod!
Jeg freaking bestod den og jeg nøjedes ikke kun med lige at bestå, for jeg fik hevet et fire-tal hjem, og det er jeg faktisk godt tilfreds med.
For jeg fik at vide at den ene del af eksamen lå til en højere karakter, men fordi den anden del trak ned, blev det ikke til mere.
Her kommer så det der gjorde at fire var tilfredsstillende, for den del jeg klarede mig godt i, er det område mit specialeområde er en hjørne af.
Så jeg gik ud med bestået og et selvtillidsboost på både det mentale og det faglige plan og det er lige så godt som en karakter!

Bladet jeg købte og modeblade er alletiders som afledningsmiddel, når man som jeg er kemiker. 

Selvom jeg forkælede mig selv aftenen inden eksamen, så kunne måtte en veloverstået eksamen fejres, hvilket betyder at jeg kun er et speciale fra at kunne kalde mig kandidat.
Så jeg fejrede en veloverstået eksamen med Asti og hurra for Søstrene Grenes at have det i små flasker!

Nød lærer nøgen kvinde…

Kampen mod eksamensnerver/eksamensangst blev lige pludselig alvor, da jeg opdagede at mine to opslagsbøger ikke er herhjemme.
En befinder sig på kontoret og den den anden er udlånt til en medspecialestuderende.

Især den sidste følte jeg mig amputeret uden, så hvad gør den nøgne kvinde? Hun lærer at spinde eller i dette tilfælde, hun googler!
Og det der google ledte mig frem til wiki, et sted der skal tages med et gran salt, så det endte med at jeg argumenterede mig frem til resultatet og fandt et argument frem for den del af opgaven hvor mit opslagsværk ellers ville have været i brug, men da eksamen er mundtlig, så vil der næppe være tid til febrilsk jagt på et svar, så i stedet skrev jeg et temmelig spiseligt argument ned, præcis som jeg vil være nødt til i en mundtlig eksamenssituation.

Så lige et øjeblik fik jeg en virkelig positiv woohoo-oplevelse og sådan en har jeg brug for, så jeg kan håndterer nerverne og holde angsten borte.

Hvor er det fedt at få en oplevelse af at kunne reflektere og argumentere for svaret, fremfor at lire noget af på automatikken.
For på automatikken overser man de små hints og detaljer.

Nå ja, og så hjælper te rigtig meget på at holde mig i ro og ikke stresse over tingene, så jeg drikker rigtig rigtig meget te for tiden af både den grønne og den hvide slags.

Jeg, et af perfektionismens ofre.

I dag var jeg forbi Studenterådgivningen her i København, til en forsamtale angående en gruppe for folk med eksamensangst/nerver.
De ville være sikker på at jeg ville være egnet til gruppen, således at hverken de eller jeg vil spilde min tid, hvis jeg ikke havde behovet.

Jeg har haft en del samtaler det seneste lille halve års tid, for at arbejde med mine eksamensproblemer og hvor de er kommet fra.

I dag skete der noget vildt surrealistisk, oplevede at få gåsehud og svage rystelser over kroppen, på samme måde som man oplever noget helt vildt fantastisk.

Det gik op for mig at jeg ikke er perfektionistisk på den ordomslyngende måde, jeg er det temmelig dybt.
Hvilket gik op for mig, da psykologen fortalte at nærmest alle perfektionister har en "alt eller intet" mentalitet, hvilket for manges vedkommede ofte udmønter sig i ligegyldighed.
Jeg kunne lige pludselig se et mønster, ikke kun studiemæssigt, men i alt hvad jeg foretager mig.
Meget skræmmende, men også totalt surrealistisk at opdage sådan en ting om sig selv.

Den næste surralistisk ting, var da jeg skulle fortælle kort om det hidtidige forløb, dette var en anden psykolog end den jeg har haft alle de forudgående samtaler med.
Her kommer jeg ind på min positive oplevelse med fremlæggelsen her i sidste uge.
Vi havde ikke talt sammen i mere end 4-5 minutter og hun bed mærke i den måde jeg fortalte om oplevelsen på, for glæden har åbenbart lyst ud af mig, da jeg fortalte om oplevelsen.
Hvorefter hun begyndte at tale om hvordan tingene kunne bruges og en af hendes egne eksamensoplevelser og lige der kom jeg i tanke om den sidste rigtigt positive eksamensoplevelse, en oplevelse der ligger helt tilbage til den sidste eksamen i gymnasiet.
Lige der kunne jeg se ligheden med min fremlæggelse og den eksamen i gymnasiet, denne lighed gav mig kuldegysninger af glæde.
Lige der fandt jeg en nøgle til at hjælpe mig med mine nerver.
Det var simpelthen fantastisk, jeg blev helt glad i låget af det.

Indenfor en halv time havde jeg fundet to meget vigtige nøgler til forståelse af hvorfor jeg gør som jeg gør, ikke kun studierelateret, men helt generelt.
Nu skal jeg så forstå at gøre brug af dem, og det er det sværeste af det hele.

Tryllekunstner

Jeg vil tro at de fleste på et tidspunkt i deres studieforløb når dertil, hvor det ikke længere er muligt at forklare hvad man egentligt går rundt og laver, til andre end dem indenfor samme felt.

Hvor det er næsten umuligt at forklare hvad tingene går ud på, selvom man forsøger at gå ned på niveauet "skåret ud til konfetti".

Her nåede jeg til forleden, da jeg med stolthed ville fortælle en bekendt, at jeg (med stor sandsynlig) har været med til at lavet nogle forskningsresultater man ikke har set før og så var det spørgsmålet faldt: "Hvad kan man bruge det til?"

Jeg forsøgte mig så ud i nogle "konfettiforklaringer", men måtte indse at jeg kunne ikke forklare tingene udfra gymnasiepensum!

Hvilket efterfølgende har fået mig til at tænke over det, for hvad kan vi egentlig bruge de ting til, som jeg skal undersøge i forbindelse med mit speciale.
For det jeg laver er kun nogle små brikker i et større puslespil, som skal være med til at forklare noget langt større.

Det er nu lidt surrealistisk.

Når man lader to og to være fem

 Kilde: Urban 7. august 2009

I går i Urban var der en artikel om høje adgangskrav til diverse uddannelser, at snittet var faret i vejret siden sidste år.
Men det var så her journalisten måske skulle have researchet lidt på hvorfor snittet var lavere sidste år.
En del af det skyltes de nye krav til fag og niveauer på en lang række uddannelser, krav som havde været annonceret fra universiteterne siden sidste års studenter startede i gymnasiet.
Så sidste år var der en del nybagte studenter som skulle supplere fag/niveauer for at kunne søge ind på drømmestudiet, hvilket medførte at færre søgte ind og med færre ansøger, så var det en logisk konsekvens at snittet for den/de sidst optagne var lavere end normalt.
Så studier der normalt havde for mange ansøgere stod lige pludselig med tomme pladser/lavere spærregrænse og studenter, som under normale omstændigheder ikke ville være kommet ind kunne komme ind på drømmestudiet.

Hvilket i år har fået flere med et snit i samme ende som spærregrænsen sidste år, prøvede lykken i år samtidigt med at de som skulle opsupplere sidste år også har søgt og oven i hatten så er der dette års studenter, som kan gange deres snit med en faktor og dermed hæve snittet.
Hele denne cocktail har betydet at snittet er røget i vejret og flere er blevet afvist på prestigeuddannelserne.

Så hvis journalisten havde gjort sit arbejde rigtig godt, så havde vedkommende også kigget på snittene fra 2007 og sammenlignet med dem, de havde nok været bedre at sammenligne dette års snit med samt analyse over påvirkningen af nybagt-student-faktoren i forhold til tidligere.

Man kan altid diskutere om denne faktor er en god eller dårlig ting, men faktoren blev født mens vi forsat havde mange ufaglærte jobs, som nybagte studenter kunne udfører og derfor mindre incitament til at starte direkte på en videregående uddannelse.
Et politisk projekt som gav mening på daværende tidspunkt, men ingen kunne spå at der ville komme en nedtur hvor stor mangel på arbejdskraft ville blive til et stort tab af arbejdspladser (faglærte som ufaglærte).
Så denne faktor spår jeg en hurtig død, da den ikke længere giver mening, da der er et incitament til at starte lige efter studentereksamen for alle som ikke har et job på hånden, før de er blevet studenter.

Efterlysning af lidt ultraviolet stråling.

Nogen der ude som tilfældigvis har 11 UV-C lamper liggende i skuffen, for jeg kunne godt bruge dem.

Kørte forsøg i dag og der skete mildest talt ikke en dyt, hvilket der bør når man fotolyserer (leger med UV-stråling).
Men der skete ikke en dyt, da kun to ud af de fire lamper sluttet til det pågældende system virkede, ergo jeg ville lige tjekke samtlige 16 lamper og resultatet var nedslående.
fem der virker, syv flimerende som lysstofrør nu går når de går døde og fire som var fuldkommen ude af funktion.

Så nu mangler jeg 11 UV-C lamper, som sagt når et problem løses opstår der et nyt.

Dette kan man ikke lige frem kalde kittelkemi.

Klik for større billede

Dette er hvad mit kemi er: Tal tal og atter tal. Tal jeg godt nok selv har måtte frembringe ved et forsøg, men selve forsøget er kun den nødvendighed der gør analysearbejdet muligt. Det er tallene suppen skal koges på!

MM01 kan alligevel bruges til noget.

Denne bog er læst alligevel nogle gange og først nu, bider jeg mærke i en markering jeg lavede første gang jeg læste bogen.
Sådan en af de der pligtmarkeringer.
Men først nu går det op for mig, da det ikke var rent tidsfordriv at vi i matematik på første år, skulle slæbes igennem dette udtryk.
Det kan rent faktisk bruges til noget nyttigt!
Matematik var alligevel ikke spild af tid.

Kan selv, vil selv og gør det selv, men er det sundt?

Det er ikke altid sundt at være så selvstændig, at alt man mener man kan selv, vil man selv.

Sådan noget som præstationsangst, det er der sikkert flere der lider af end der bliver givet udtryk for, de klamme håndflader ved tanken om at tale foran en forsamling, black-outet mens der tales for forsamlingen.
Det er der sikkert flere der ude der kender til, men den har en fætter: Eksamensangst, som på ingen måde er en festlig fætter.
Det er en ting som kan slå selv den stærkeste person ud, og det viser sig på forskellige måder, perfektionisme/laizze-faire, overspringshandlinger, kvamle, gråd, klamme hænder, black-outs og sikkert mange flere.

Ja, jeg har eksamensangst og for den sags skyld også præstationsangst, i det ligheden med en eksamen er stor.
Jeg har i grunden haft det siden gymnasietiden, hvor det var i mild grad at jeg ikke rigtigt tænkte over det, for jeg havde jo nogle årskaraktere at læne mig op ad.
På uni er det gået op og ned, men det har hele tiden været der, men først indenfor det sidste år har det været rigtig slemt.
Hvilket har været frustrerende, men jeg har gået med det alene da en studievejleder tidligt på studiet ikke var til nogen som helst nytte, så har jeg ikke kunne se pointen i at kontakte sådan en igen.
I onsdags var jeg til en reeksamen - fjerde gang og jeg har arbejdet med min eksamensangst selv, men det har ikke hjulpet.
For op til eksamen har jeg skiftevis kunne forstå de stikord jeg havde skrevet ned, med hæftet lukket og så have et åbent hæfte med stikorderne på og absolut ikke fatte hvad jeg i grunden har skrevet.
Det er lidt uhyggeligt og skræmmende.

Til eksamen skulle jeg forklare forskellige ting, men klappen gik ned, så jeg kunne se figurene og siderne i bogen hvor det jeg skulle fortælle findes, men jeg kunne ikke få det over læberne.
Hvilket endte med at jeg dumpede og så er man derude hvor røven ikke bare hænger i vandskorpen, resten af kroppen er også med kun næsen er over vandet.

Det var selvfølgelig ikke fedt at dumpe, men det fik mig til at åbne øjnene, især for de kommentarer jeg fik fra mine undervisere, for den ene af dem ramte plet.
Jeg går generelt med tingene alene, vil løse dem alene.
Hvilket bare ikke altid er ladesiggøreligt.

Så det var med en ubehagelig følelse i kroppen at jeg ringende til studiehjælpen, for noget i mig sagde forsat at det var og er noget pjat at tale med en psykolog om sådan noget.

Det var lige så ubehageligt at meddele min specialevejleder at jeg endnu en gang var dumpet, men han gav mig det største kompliment ( i mine øjne), for han mente at jeg var "smart" (hans modersmål er engelsk) og han var villig til at øve eksamen med mig hver uge frem til den forhåbentlig femte eksamen.
Jeg var så lettet ovenpå samtalen, for nej jeg er ikke dum, jeg er bare meget lidt glad for eksamensligende situationer.


Hvor vil jeg egentlig hen med dette?
Jo, det er utrolig dumt at ignorere en eksamensangst, for man risikere at den vokser sig til et stort monster, som dukker op på de mest mærkelig tidspunktet.
Jeg burde have gjort noget ved det for år tilbage, så havde jeg ikke været i den situation som jeg er i idag.

Kæderne rasler og snerrer allerede om håndleddene

Ja, så er det sgu det er nu!

Specialekontrakten er for alvor underskrevet og vejen er lagt fast, det er nu lidt spøjst.
Det har så også taget fire måneder på frihjul, hvor jeg har skulle finde ud af hvad mit projekt skulle omhandle.
For jeg startede med et område og er endt på et andet, dog beslægtet, område.
Jeg startede med at lære apparatet at kende ved at hjælpe en ph.d-studerende med et forsøg, men det er endt med at dette forsøg er det, der har fået mig over på det projekt jeg skal arbejde med.
For jeg kunne jo lige så godt forsætte med det forsøg, nu jeg alligevel kendte det så godt.

Så nu ved jeg hvad jeg skal lave det næste års tid, nu venter jeg blot på at de andre får kørt deres forsøg igennem, så jeg kan arbejde i et stræk i et par uger med apparatet.

Så nu ved jeg hvad min sommer skal gå med.

Herligt, men også skræmmende for nu kommer virkeligheden tættere på dag for dag.

Skriv løs!

Har man først slæbt sig igennem en stor opgave, bare en enkelt gang så kender man sandsynligvis til skriveblokeringer.

Sådan en fætter har siddet på min skulder de sidste par uger, og jeg har derfor ikke skrevet det vilde på min opgave, da jeg i stedet er endt med at stirre på den dumme lille markør i mit worddokument.

I dag ser det ud til at der er gået hul på bylden og jeg har skrevet og skrevet, godt nok en del sludder og en masse halve sætninger, men jeg har skrevet.
Det giver mig teoribasis at arbejde videre med, når jeg har fundet kildemateriale.
Det har også givet mig idéer til lidt mere teoretisk kemisk analyse over det jeg arbejder med, hvilket vil være ganske udemærket at have med i rapporten, da disse teoretiske ting fortæller en del om hvorfor tingene opfører sig, som de gør.

Min bachelor trak tænder ud og jeg ønsker ikke at det skal ske her under specialet, så derfor brainstormer jeg på computeren og ikke på et fedtet stykke ternet papir ved siden af, som jeg gjorde sidst.
Da sådan et stykke papir godt kan forsvinde i stakken af papirer, samtidigt har jeg investeret i en stor tyk mappe, til de relevante papirer der måtte komme.
Mappen er i øvrigt den fra forrige indlæg.

Men det gyldne råd her er: Skriv skriv skriv!

Studenterpolitik og Studieliv

I min tid som universitetsstuderende er jeg gang på gang blevet overrasket over mine medstuderende, og det er ikke på den positive måde.
Jeg har igennem årene på grundlag af mine oplevelser, dannet en lille teori om at universitetsstuderende tilhører den dummeste del af befolkningen.
Dum er muligvis et meget groft ordvalg, men dækker nok noget bredere end 'naiv', som jeg ellers også kunne have valgt.

Det er som om når folk træder ind på disse højere læreranstalter, så forsvinder forståelsen af sammenhængen i samfundet i takt med andelen af den boglige viden man opnår.

Seneste eksempel på denne naivitet var oppe at vende i medierne i denne uge, her valgte nogle studerende at "besætte" Københavns Universitets hovedbygning i hjertet af København, fordi de mente at universiteterne ikke var demokratiske nok og erhvervslivet har for stor indflydelse på universiteterne.
Hvis vi lige kigger på deres "besættelse" først, så viste det sig at rektoratet havde sagt god for besættelsen, da de ikke var tilstede på deres kontorer i de dage "besættelsen" stod på, samt de havde ladet "besætterne" overnatte i et af lokalerne i bygningen.

Den del af det er urkomisk, da jeg selv var forbi hovedbygningen i går, så var der ikke mange "besættere" at se, ikke andet i baggården med en masse balloner, et par forkølede lagner med slagord hang lettere sammenkrøllet ud af et par vinduer.
Ih, hvor så bygningen besat ud på anden dagen.

Det næste er demokratiet på universiteterne, jeg vil gå så langt at sige at jeg er enig i at universiteternes autonomi kunne være bedre end den er i dag og i forhold til universitetsloven fra 2005 af, men at mene at universiteterne skal til stemmeurnerne for at vælge rektorerne, som før i tiden gør ikke universiteterne mere demokratiske, end en rektor der er ansat er af universitetsbestyrelsen.
Det kan der imod skabe mere splid internt, fordi flere måtte ønske at være høvdingen og fjerne fokus på universiteternes egentlige opgave, nemlig uddannelse.
Så er der erhvervslivets indflydelse på universiteterne, det ville være ulogisk andet end at lade dem komme med deres input til uddannelserne, eftersom en stor del af de studerende, retter sagt størstedelen af de studerende ikke skal være forskere på universiteterne, men ud i stillinger i både det private men også i det offentlige, med helt andre opgaver end forskning.

Så hvis erhvervslivet ikke havde mulighed for direkte input, hvordan skulle universiteterne vide hvilke kompetancer der efterspørges udenfor murerne?

At få papir på hinanden

Det kunne lyder lettere bryllupsagtigt, men det er ikke sagen her.

Det drejer sig der imod om en lille ting kaldet specialekontrakt, indsæt selv valgfri gyser strygermusik.

Sådan en "lille" kontrakt på sølle fire sider, plus problemformulering på en halv til halvanden side.

Nu vil jeg så ridse op indholdet af sådan en kontrakt, til skræk og advarsel:

• Oplysninger om den studerende
• Oplysninger om vejlederen
• Oplysninger om studielederen
• Oplysninger om eventuelle medvejledere
• Specialets titel på både dansk og engelsk
• Hvor man går og gemmer sig skal oplyses
• Belastningen af specialet i ECTS
• Indskrivningsdato på kandidaten
• Dato for indgåelse af kontrakten
• Afleveringsfristen for specialet
• Fristen for det mundtlige forsvar
• Kursustitler samt belastning af kandidatfag
• Antal timer om ugen der ydes vejledning af vejleder
• Underskrifter
• - så lige en hel sides vejledning i at udfylde kontrakten
• Besked om at vedlægge en problemformulering for specialet på en halv til halvanden side.

Nej, det er ikke så lidt der skal til sådan en specialekontrakt og nu sidder jeg så og kæmper med problemformuleringen, den skal jeg have strukket fra de tre linjer vi kom frem til under mødet jeg havde med min vejleder, til en halv side.

Det er mit evindelige problem, at mine ting gerne fylder for lidt, når det gælder opgaver.
Jeg kan ikke få dem lange nok, men når jeg lader tankerne flyder, som her i et blogindlæg, så kæmper jeg med begrænsningens kunst.

Lidt morsomt i grunden.

Tilbage til problemformuleringen, den skriver ikke sig selv og jeg vil gerne have papir på mit forløb det kommende år.