Kød er dyrt - tag kampen op med de blåhårede rolatorførere!

Kød er dyrt og tilhører man racen af meatlovers, så er det at spise linser og andre proteinholdige vegetabilske produkter noget man gør en gang imellem.

Så er der et tip til hvordan man får kød på en billig måde, det kræver dog en lille indsats og eventuelt rundsave på albuerne.

Lørdag sådan cirka en halv time før lukketid, der finder supermarkederne de gule klistermærker frem og sætter prisen drastisk ned på varer i køddisken, der ikke kan holde sig til mandag.
Det er her man skal være hurtig, hvis man vil have gode tilbud på kød.

I går lykkedes det mig at få 600 gram svinekød for 30kr fordelt på 300 gram schnitzler og 300 gram woktern.
Jeg overvejede også at kaste mig over flæskestegen til 15kr, men det ville kræve noget arbejde i køkkenet for at der ville være dinner for one.

Det er ikke første gang at jeg har fået kød i fryseren på den måde til en billig penge, men nu er jeg også heldig at bo et sted hvor der er knap så mange rolatordamer i forhold til tidligere.

Så meatlovers - dit lokale supermarked lørdag en halv time før luk!
Be there and save money.

Dagens emne på facebook.

Nu er det ingen hemmelighed at jeg er konservativ og en førhen så aktiv en af slagsen, så det er nok ikke så underligt igen at størstedelen af bekendtskaberne på fb er politisk aktive mennesker.

Så når der sker noget nyt politisk set, så er der stor sandsynlighed for at samme emne når at optræde hos jeg ved ikke hvor mange i deres statuslinje eller med link til en eller anden artikel.

I dag var emnet det socialdemokratiske forslag om at tvangslukke Mærsk hvis ikke der kommer 40% kvinder i bestyrelsen også kendt under det lidet flatterende navn: "Kvotekvinder".

Nu kommer det mest pudsige her, der har kun været en kvinde der har rynket bryn på deres status over dette forslag, resten har været mænd der har reageret over dette drastiske forslag.

Faktisk er det ikke kvinder der er gået til modangreb i pressen på forslagsstilleren - ligestillingsordføreren for S, det har der imod været mænd, i det VU i Århus lynhurtigt fik regnet sig frem til den manglede andel af kvinder i den lokale vælgerforenings bestyrelse, hvor MF'eren er opstillet og valgt.

Ydermere har man regnet på andelen af kvinder blandt høvdingene på Christiansborg og den er hellere ikke god - hvis man ser på tanken om 40% i ledelsen aka kvotekvinder.

Så er der hele den økonomiske del ved at tvangslukke Mærsk ved lov, for der er edderbankme mange ansatte og Mærsk slæber rigtig mange kroner hjem i den danske statskasse.
Jeg tør ikke tænke på konsekvenserne af sådan en tvangslukning.

Det kunne måske være den sidste del - altså den med økonomien der gør at fyrene farede i blækhuset over forslaget.

Første skridt på oprydningens trappe.

Oprydning er sjældent noget der er vildt morsomt, medmindre man hedder Monica Geller.

Så hvad der går af mig her til aften kan jeg ikke rigtigt forklare, for jeg har angrebet de første af tændstikæskens hylder, hvilket er lidt hårdt.
For det der sorteres i er noter fra min universitetstid.

Skæbnen vil at den første mappe jeg overhovedet får fat i er mappen med keminoterne fra første år, det gør lidt ondt at skulle smide dem ud også selvom jeg ikke har brugt disse noter siden jeg havde faget i det selve eksamenen var uden hjælpemidler.

Oprydning er hårdt, især for en samler som jeg.

Mens oprydningen står på kører Luksusfælden i baggrunden og jeg kan ikke undgå at blive ekstremt forbavset over hvor lidt styr dagens familie har styr på deres økonomi, eddermukme skræmmende.
Tænk at have så mange luksuslån og luksusgoder uden at kunne se at det ikke hænger sammen med indtægten.
Det er skræmmende og tragisk på en og samme tid.

Læste desuden i dag i en gratisavis at 18-27/29 årige er økonomianalfabeter, som ikke har fat i hvad renter og andre kedelige økonomiske begreber er for noget.

Det giver stof til eftertanke, især for de ældste da vi er blevet undervist i hvad sådanne ting er for noget.
Husker det tydeligt fra matematiktimerne i de ældste klasser i folkeskoletiden.

Har du et budget eller er du grydeklar til Luksusfælden?

Her til aften så jeg ugens udgave af Luksusfælden på tv3 og hold da op!
For første gang blev jeg decideret chokeret over den medvirkende familie, og det skyldtes at denne familie for det første brugte 11.000kr på mad i gennemsnit om måneden og det er en familie med far, mor, et lille barn og et skolebarn, plus to mindre weekendbørn.
Så det er et svimlende beløb der ryger på mad.
Det var ikke det eneste jeg undrede mig over allermest, det som jeg blev mest chokeret over var deres holdning til betaling af huslejen - hvis tingene ikke lige kunne løbe rundt, så betalte kommunen.
Alt i alt havde de så meget rod i økonomien, at de brugte 20.000kr mere om måneden end de fik ind på deres konto.

Jeg forstår vitterligt ikke hvordan man kan have så lidt styr på ens privatøkonomi, jeg forventer ikke at man skal have et budget delt ind i 100 forskellige "kasser", men blot at man har en idé om hvad man får ind, hvad man har af faste udgifter , således at man har en idé om hvor meget man har til råde hver måned til mad, sjov og ballade.

Men jeg er ganske udmærket klar over, at ikke alle synes at et budgetskema er en selvfølge og slet ikke et budgetskema der er udspecificeret.

Men det er nu fedt at vide hvor meget der er til råde hver måned og rart at kunne tænke lidt længere frem, så hele indkomsten ikke er væk allerede den 3. i måneden.

Når et problem løses, kommer der et nyt...

Jeg er i sandhed Anders And.
I torsdags dukkede min SU, totalt uventet kom den kun en dag forsinket - så SU-folkene på KU har en stjerne hos mig.

Men intet godt varer længe her, for i dag startede jeg med at tabe min eneste mikroovns venlige skål, med en kæmpe flænge til følge.
Her til aften taber jeg så min tallerken med aftensmad lige ved risten i køkkenet, hvor radiatorerne står nede i.
Det var så min aftensmad der røg der, temmelig bittert.
Så jeg besluttede mig for at hente en pizza, men hvad sker der?
Terminalen kan ikke læse mit kort og jeg bliver sendt over til bankautomanten med lige så lidt held.

Hvor er det fantastisk, så jeg tog hjem igen sulten men alligevel uden appetit (tanken om mad er kvalmefrembringende).

På råd af min far, fik jeg vasket chippen og magnetstriben med en smule sæbe, så i morgen skal kortet tjekkes ved et simpelt køb om det virker, i så fald skal der hæves nogle penge, så jeg kan klare mig indtil der kommer et nyt kort (mandag skal det nye kort bestilles).
Hvis kortvasken ikke virker, så må jeg søge hjælp hos en af naboerne.
Så jeg har kontanter indtil kortet kommer.

Hvor jeg dog føler mig forfulgt af held eller noget.

"Ingen arme - ingen småkager!"

Et muligvis slidt udtryk, men alligevel rammende: For har du ikke det der kræves, jamen så må du undvære.

Når man pludselig står uden friske penge på kontoen den første, så er det lidt komisk at der tilsyneladende er udsalg og tilbud over alt, på ting der kan beskrives som luksuriøse goder.
Ikke nok med at der tilbud på alle disse luksusting i øjeblikket, så er det selvfølgelig også på sådan et tidspunkt at skoene går op i limningen, bukserne sprækker (både de rigtige og dem med fødder) og bluserne har tydelige mærker efter nærkontakt med en kat.

Der er selvfølgelig også arrangementer af interessant karakter på stribe der byder sig til og som selvfølgelig koster penge.

Måske meget godt at tingene falder sammen på denne måde, for så er der intet der frister sådan for alvor.

Så en god ting mere, IOC-cirkusset er i byen i denne uge og med det cirkus følger der også nogle mere "spændende" typer med, som gør det mindre attraktivt at vade rundt inde i København, i det byen i dette cirkus også er luder og lommetyvenes paradis.

Lidt mindre på røven.

For et par dage siden skrev jeg Andersindlægget og her til formiddag har jeg fået løst et af problemerne, det lille med økonomien.
I det den digitale signatur brevet lå i min postkasse, så nu er der bestilt SU med en SU medarbejder i røret, og da jeg allerede har underskrevet SU-lånebeviset en gang i år, så slipper jeg for det arbejde.
Så "kun" 14 dage på røven og med en blødende konto (altså den med mikroopsparingen og hvor er jeg glad for at jeg overhovedet har den).

Så kun 14 dage i første omgang hvor den står på tøm skabet og vær kreativ, hvilket minder mig om den lang række af fødevaretilbud min føtex har i denne uge - som i der-er-noget-at-spare-i-forhold-til-netto.

Eksperimentet - tanker på tredjedagen.

Jeg overskred mit budget på 100kr i går, var godt klar over at det var en kende optimistisk, og har derfor erkendt mit nederlag.
Men hellere tage nederlaget end at gå sulten rundt.

Men jeg vil alligevel forsætte med at holde øje med budgettet, måske ikke så fastlagt beløb på forhånd, nærmere et hvor-meget-kan-jeg-få-for-X-antal-kroner.
For jeg vil overforbruget til livs og have en fryser/køleskab med et rimeligt flow, så jeg ikke er nødt til at smide mad ud, fordi jeg ikke lige kan huske hvad det er jeg har frosset ned.
Jeg pusler allerede nu med madplanen for næste uge, har allerede de første par idéer takket været min frysergennemgang.

Det er egentligt utroligt hvor tit jeg har spist ude eller fundet noget hurtig mad til opvarmning hjemme, efter jeg er flyttet fra Odense til hovedstaden.
Det holder bare ikke i længden.

Talte med en af mine køkkenfæller i går om at lave fællesmad, et par gange om måneden og så håbe på at andre er med på den idé, for det giver noget andet socialt at lave mad fælles og spise det samme mad ved bordet og ikke hver sin lille tallerken.

Nu hvor jeg har kapituleret, så vil jeg alligevel holde godt fast i onkel Dan og ikke bare svinge ham for at svinge ham.
Ingen grund til at kaste alt over bord og så bruge løs, når nu der er mad i skabene.

Lige nu kunne jeg godt bruge et skud koffein, et meget stort et.
Men har ikke lyst til at svinge kortet på Baresso - har et rimelig dyrt arrangement forude, så ingen grund til at flå kortet så tidligt på måneden.

Hvorfor laver et meget stramt budget til mad? – tankerne bag eksperimentet.

Jeg har som tidligere nævnt et lille eksperiment kørende i de næste to uger, hvor ambitionen er 100kr om ugen.
Tankerne bag dette lille eksperiment er flere:

• Brug færre penge på at smide mad ud.
  Det er utroligt hvor meget mad jeg alligevel får smidt ud, selvom jeg har meget begrænset køleskabsplads.
• Bruge de ting der står i skabet og i fryseren, så det ikke tager plads op og i sidste ende, slipper for at smide det ud (igen madspildskortet).
• Indtage færre af de dumme kalorier, dvs. dem der kommer fra søde sager.
• Sidst men ikke mindst, hvor lille kan et madbudget være uden at det ender i pasta med ketchup og rugbrød med konservesmad.

Min første umiddelbare konklusion er, at 100kr er for lidt hvis man ikke har noget basislager, og hvis man ønsker at have en varieret kost med forskellige friske frugter og grøntsager.

Så faldt masken langt om længe

Endelig er vi nok en del der tænker, for endelig faldt Helles maske og hendes sande ansigt vises nu.

Helle mener ikke at den verdensrekord Danmark har på Skattefronten er god nok, hun mener at vi skal sikre at ingen andre overgår denne rekord, så skatten skal selvfølgelig op.
Fordi mere skat er i hendes (og så mange andre socialdemokraters) verden lig med mere velfærd.

Men er er en højere skat vitterligt lig mere velfærd og hvor høj skal denne skat i så fald være?

For som med så meget andet så er de dyreste omkostninger opstartsomkostningerne og de omkostninger man drysser på tilsidst er ren krymmel og batter egentlig ikke.

I grunden morer jeg mig over udmeldingen omkring hele udmeldingen om en højere skat, med et argument om at der er behov for sådan en skattestigning her i disse finanskrisetider - for man skal jo tænke fornuftigt.

Nu får jeg en mistanke om at Helles hukommelse ikke er helt skarp, for den gang daværende finansminister Thor P kom med udtalelsen om at købe hele verden, så var Helle og Co. villig til at blæse hele dynen af, fremfor at betale gælden ud.
For fornuftig tænkning var der ikke tale om!

Men rart at Helle viser sit sande ansigt, så har vi andre mere at arbejde med, det er alt andet lige rarere at arbejde med noget håndgribeligt end blot gisninger.

Klaptorsk! Det var min mad!

Hvor er fælleskøkkener noget røv, nu begynder det at dæmre hvorfor jeg kun holdt kort på et fælleskøkken i sin tid.
Folk der "låner" andres ting uden at spørge om lov.

I morges ville jeg tage kylling (garanteret naturelmarineret og pumpet med vand) ud af min hylde i fryseren, men lå der nogen frostpose med kylling der?
Nej da, for en eller anden idiot har reddet sig noget gratis aftensmad der, det var så lige to kyllingebryster der forsvandt og dermed en omgang aftensmad og frokost der forsvandt.

I den grad fælleskøkkenets lyksagligheder, men set fra den lyse side, så er det kun fryseren der er frit tilgængelig, da køkkenskabet har lås og kun mig med nøgle og køleskabet har lås og vi er to om at dele det.

Bare kald mig Joey i dette tilfælde.


Jeg overvejer lidt hvordan tingene kan pakkes ind, så det ikke er tydeligt hvad der gemmer sig bag indpakningen.

Vol II - Det er så nu den fortællling burde komme.

I går aftens efterlyste jeg fortællingen om de ti på restaurant, og fiskede efter historien på min anden blog/ gamle blog.
Pling plingeling, der hjalp en venlig sjæl mig med fortællingen.
Clueless?
Det er så nu den fortælling burde komme

Her kommer den:
"Her er historien om 10 personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restaurenten ender hver dag på 1.000 kroner, og de 10 deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skat her i Danmark.
De første 4 - de fattigeste - skal derfor ikke betale noget.
Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner.
Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på.
Lige indtil restauratøren pludselig giver dem rabat: "Eftersom I er så gode kunder" siger han, "giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middag".
En middag for 10 personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første 4 bliver ikke påvirket: De skal stadigvæk ikke betale.
Men hvad med de 6 andre - dem som betaler - hvad skal de gøre??
Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del?
Nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner delt med 6 bliver 33,33 kroner.
Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver persons regning omtrent jævnt, og sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale. Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner, istedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de 4 første kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at samligne, hvad de hver især har sparet. De står uden for restauranten: "Jeg fik kun 10 kroner af de 200" begynder den sjette person og peger på den tiende, "men du tjente 70 kroner".
"Præcis" siger den femte person, " jeg sparede også bare en 10'er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!"
"Det er sandt" råber den syvende person.
"Hvorfor skal han have 70 kroner når jeg kun fik 20?
De rige skal altid have det bedre!!!"
"Hør et øjeblik" forsøger de 4 første: "Vi fik jo overhovedet ingenting,
"DET HER SYSTEM UDNYTTER DE FATTIGE!!!"

De 9 personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de 9 andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende.
Da regningen kommer, opdager de noget.
DER MANGLER 520 KRONER............!"

Det var historien skåret ud i pap, om hvordan dette samfund er indrettet.

Det er så nu den fortælling burde komme frem.

Hvor irriterer det mig at jeg ikke kan finde fortællingen om de 10 mennesker og deres middag på en restaurant.For den kunne der i den grad godt være brug for nu, med det resultat af den såkaldte skattereform.

Hvis du ikke kender fortællingen, så handler den kort om 10 personer der går ud og spiser sammen, hvor den der tjener mest betaler mest og den der tjener mindst, betaler mindst af den samlede regning.
En dag får gruppen rabat på den samlede regning og de vælger, naturligvis den løsning at de som har båret det tungeste læs får den største rabat og de som har båret den mindste byrde får mindst rabat.Hvilket dem i den laveste ende mener er forkert.
Næste gang de er ude at spise, så er de som normalt har båret den tungeste byrde væk!

Pointen er den, at der bliver ævl og kævl og råbt op om solidaritet, når de som bærer den tungeste byrde får udsigt til en lettelse, og det ender gerne med at de bliver straffet og dem i den "billige" ende endnu engang trækker det længste strå og går fra som vinderne.Solidaritet er tilsyneladende kun en en-vejs ting, det følger fint den kemiske regel kaldet Markownikow lov: " Den har har skal have", som i: Den der allerede får skal have (mere).

Hvor sjovt er det lige, at tage en lang uddannelse for så efter nogle år, at blive ramt hårdt af skattehammeren?
"Jamen, vi har jo betalt din SU mens du studerede og vi betalte også din uddannelse!" - Gerne det argument der mødes.

Men hey, hov!Der var jo et forslag i skattekommisionens pakke om SU-systemet, som pænt blev pakket væk.(Både KS og KU har i flere omgange haft SU-forslag på programmet på deres Landsråd, men vil moderpartiet hører på os?)

Ergo, man er mere eller mindre tvunget til at være på offentlig forsørgelse - "du kunne jo have valgt det fra!".
Kunne jeg sikkert, men så ville man blive stemplet som værende indehaver af en guldske der hvor solen rammer en, når man plukker jordbær.

I dagens Danmark bliver man forsat ikke belønnet for at tage en uddannelse, og så klinger det hult at regeringen vil have en stor andel ud på en videregående uddannelse, en uddannelse som ikke kan betale sig.Så meget for borgerligt "frihed og ansvar", ord vi ellers er glade for at bruge.

Næh du, barnepigestat det er det, befolkningen vil have - hvorfor tænke selv?

Som sagt, enhver kubikmeter skal udnyttes!

Enhver kubikmeter værelse skal udnyttes, så jeg tog i Ikea.
Min oprindelige plan var en reol til 150kr, men da jeg kom derud, så var begge de reoler der stod til den pris noget værre skrammel!
I mine øjne var de reoler ikke meget mere end 50kr værd, de var ikke kønne og de lignede ikke noget der kunne holde til meget andet end nips.
Hvilket ikke man kan påstå ringbind og bøger kan kategoriseres som.

Så jeg er glad for at jeg havde veninden med, for hun fik mig sporet ind på en stigereol og ærlig talt, så var den flere gange kønnere end de to reoler jeg først havde kig på.
Prisen var også lidt højere med side 435kr, for den kombination som passede til mit behov.
Men denne reol er vist også en del mere egnet til at bære på ringbind, bøger og så min symaskine, end de som jeg oprindeligt havde kig på.



Nu skal de sidste flyttekasser tømmes for indhold, hvilket bliver rigtig godt.
Nu har de også stået og glanet en hel måned - lidt utroligt at jeg har boet her i en måned nu?!

Miljø og Europa Parlamentet

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.
Måske nærmere bureaukratiske og oldnordiske foranstaltninger der står i vejen.

Ja, jeg taler her om Europaparlamentet og dets flyttecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg, hvor man flytter bunker af papir, MEP'ere og ansatte til Strasbourg for et par dage hver måned.

Fordi man engang da ruder konge var knægt, besluttede at Frankrig også skulle have en luns af aftalen for fredes skyld.
Hvilket var fint nok, men i dag er det noget der koster knaster at flytte mennesker og papir på.
Der er pt. 785 MEP'ere, hertil bør der lægges en assistent til pr MEP'er, hver person kan fylde en plastikbakke med de papirer der skal bruges i de dage de befinder sig i det franske.

Alle disse papirer transporteres med lastbiler, menneskerne tager fly eller tog, mellem de to byer.

Økonomisk kan de fleste regne ud at det næppe kan være helt billigt, så for at undgå et økonomisk chok af rang, så har jeg ikke tjekket tallene.

Så til det miljømæssige spørgsmål og det som alle politikere taler om (fordi det er populært), nemlig CO2.
Noget de kærer politikere gerne vil have os almindelige dødelige til at nedsætte udledningen af og derfor har de formuleret målsætninger for hvad Europa skal gøre for klimaet.
Her ville det så være naturligt, at parlamentarikerne besluttede at parlamentet kun skulle befinde sig i Bruxelles.
Men det tør man ikke af hensyn til de franske protester der ville komme over handlingen, da der står nedfældet på papir at cirkusset skal befinde sig i Strasbourg 12 gange årligt.

De seneste par måneder, er parlamentarikerne sluppet for flytteriet, da taget i Strasbourg faldt ned og endda ned over det område hvor den største af de parlamentariske grupper har pladser i salen.

Men man kan kun undre sig over den politiske indstilling til de ting, de ønsker at befolkningen gør, hvilket er: Gør noget for klimaet, sænk jeres forbrug.
Men man gør ingen ting selv.
Hvilket ellers ville have både en økonomisk gevinst og en miljømæssig gevinst.
Det miljømæssige er ikke kun udledningen af CO2, men også alle de andre sjove ting af partiker og stoffer, ting der mediemæssigt ikke får samme bevågenhed.