I min min dårligt udstyrede værktøjskasse (og nej, jeg ønsker mig ikke værktøj – lige nu!) fandt jeg hammer og søm, for de der klokkestrenge trængte til at blive foldet ud og komme rigtigt op at hænge, noget de sådan rigtigt har været siden jeg flyttede hjemme fra (på et søm på væggen og ikke i et krokodillenæb i en snor).
Så jeg fandt værktøjet frem fra kassen og fik banket et par søm i brædtet hylden er sat fast på og med et blev der lige en tand mere hyggeligt her i tændstikæsken.
fredag den 12. marts 2010
Det hammer hammer fedt, jeg sømmer dig om lidt.
tirsdag den 29. december 2009
Mjaaaaav mjaaaaav mjaaaav – dumme transporttaske!
Hold da magle!
Aldrig har rovdyret mjavet SÅ meget under en togtur og aldrig har rovdyret ville så meget ud af transporttasken, som her til morgen da jeg tog toget hjemad igen.
Lige meget hjalp det, om jeg nussede kræet, faktisk var hun halvt ude af tasken da billetten skulle tjekkes, togdamen havde så ondt af rovdyret at det lige fik et lille nus.
Helt slemt blev det, da vi nærmede os stationen og jeg begyndte at finde mine ting og tage jakken på.
Da jeg så hoppede ind i S-toget, så lod jeg rovdyret komme ud af tasken.
Dette var okay, lige indtil toget begyndte at køre – så blev der ynket igen fra kræet.
Endelig rammer vi “min” station og jeg (og katten) skal af.
Turen fra stationen og hjem har aldrig taget så lang tid, for katten ville ikke i tasken, ikke gå og ikke på armen…
Men hjem kom vi og det første der blev hilst på hjemme var ganske som ventet… tadaa… Madskålen, hvad ellers?
… og ja ikke mindst, den helt store motor gik i gang og der skulle nusses og puttes.
Mon rovdyret er glad for at være hjemme igen og ikke skal konkurrerer med to andre katte og en hund om opmærksomheden? :D
fredag den 25. december 2009
Nogle gange kan man kun smile over EB’s spisesedler
Sad og kiggede min bluetoothbilledmappe på computeren igennem, hvor jeg så falder over et billede jeg tog engang i december.
Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over det der stod på spisesedlen.
Det som gjorde udslaget er den del af teksten der siger: “Arbejdsskade” i sammenhæng med det billede er der smækket på.
Hvis der er noget BT og EB kan finde ud af, så er det fængende spisesedler og så har jeg fået at vide af en journa-bladsmører, at jeg burde læse EB noget mere…
;)
mandag den 19. oktober 2009
At flirte er gavnligt for selvtilliden!
For der er jo ikke noget der er mere fedt end at blive bekræftet, for det er jo sådan set det man gør, når man flirter.
At flirte i bund og grund noget temmelig uskyldigt, at tingene så nogle gange kan udvikle sig til lidt mere, er en anden snak.
Så hvad kan jeg sige andet end: Flirt for dævlen, hjælp din selvtillid på vej, især i denne grå og mørke tid.
onsdag den 26. august 2009
Det rette sted på stationen
Summary er ikke opklarende men forvirrende!
Men men men... Jeg synes det er langt fra opklarende og temmelig forvirrende at læse.
Opsummeringen er på fem og en halv side, hvor der går halvanden side til kilde/litteraturhenvisning, halvanden side til figurer og tilbage er der sølle to og en halv sides tekst.
Nu hvor opsummeringen er så forvirrende, får jeg den følelse at min mest anvendte kemibog skal findes frem fra hylden, i håbet om at jeg bliver klogere på hvad der står på disse specialerelevante seks ark.
Forskning når det er sjovest, eller noget.
mandag den 27. juli 2009
Anton du har ravnet dine bukser!
Mine yndlings bukser er flækket i lynlåsen, så nu skal min "gode ven" Hr. opsprætter findes frem og en ny lynlås kan kun komme i hvis den håndsyes, medmindre jeg vil sætte Hr. opsprætter på overarbejde.
En af splitterne er på en eller ande måde blevet bøjet midt på lynlåsen og da jeg så forsøgte mig med magt, at få bukserne lukket.
Så stod jeg pludselig der med en lynlås i to, som absolut ikke kunne lukkes.
Bittert siger jeg bare, havde ikke lige planlagt at skaffe mig et par nye.
Så nu ved jeg godt hvad jeg skal "hygge" mig med i weekenden.
tirsdag den 23. juni 2009
Let’s give them something to blog about
I min ambition om at lege med layoutet på bloggen, gennemgik jeg listen af blogs jeg følger, bare for at grovkategorisere dem for overskuelighedens skyld.
Så går det op for mig hvor mange blogs jeg følger, og det er ikke så få igen.
Nu kommer udfordringen så, hvordan skal jeg kategorisere dem, uden at der kommer sytten millioner kategorier?
Jeg går i tænkeboks med min A4-blok.
I’ll be back! (Som Arnie vil sige det)
søndag den 3. maj 2009
Stylebook!
Var i gang med oprydningen på en af reolerne i jagten på noget helt andet, da det går op for mig at min stak af blade er temmelig gigantisk.
Ved nærmere eftersyn er nogle af bladene mere end et år gammelt, så nu er det vist meget passende at de møder min saks og siden hen lim og min stylebook.
Men jeg starter lige ud med at smide alle grundidéerne i en skotøjsæske (meget praktisk at jeg fik sådan en ny en af slagsen i dag).
Min stylebook ligger så forsat i en flyttekasse i skabet, sammen med en masse andre bøger.
Ahem...
lørdag den 7. februar 2009
I'm online again!
Ja, jeg er så.
Selvfølgelig er dagen hvor jeg er online hjemmefra, dagen hvor jeg må kapitulere og lade dynen overfalde mig og melde mig til koret af danskere som er blevet ramt af sygdom.
Det var ellers meningen at jeg skulle have været en tur til Odense i dag, men det valgte jeg at lade være med - lysten til at sidde i et tog og ligne et lig og sidde til møde og ligne et lig.
Ingen af delene kan jeg eller omgivelserne være tjent med.
Så her jeg: Syg og overfaldet af strømpebukser, py-bukser, trekvartærmet natkjole, sweatshirt og dyne.
Jeg har masser af idéer til indlæg i ærmet, nu må vi se hvor meget hovedet og kroppen tillader mig i dag.
/Hybriden nu som storkøbenhavner.
