Viser opslag med etiketten lak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lak. Vis alle opslag

mandag den 8. december 2008

Når det regner, får man fregner...

... eller også klasker håret ned om ørerne på en.

Jeg havde kæmpet en brav kamp med hårlak, mousse og fladjernet.
Hvad sker der så? Jo, det støvregner og det er ikke lige det sjoveste for nysat hår.
Så det halve ton hårlak med ekstra stærkt hold, det fik håret til at ligne en omgang hø, hvilket det farvemæssigt sikkert også kunne give sig ud for at være.

Så de fine krøller jeg havde fået fremtryllet i mit fine glatte babyhår, de forsvandt ved første dråbe vand.

Muligvis skal jeg finde noget stylingvæske til krøllefremstiling eller også skal jeg blot holde øje med vejrudsigten, så næste tamtam ikke også bliver med hø-hår.