Når tingene med et giver mening!

Jeg sidder med en sommerfuglefarm i maven og ryster af glæde.
Det lyder sikkert vanvittigt, men det er intet desto mindre sandt!

Når man starter på et studie kan det hele virke temmelig uoverskueligt, for hvorfor skal man have de og de fag – det giver jo ingen mening, der er jo igen større sammenhæng.
Sådan tror jeg faktisk at der er rigtig mange der tænker.

Jeg har været en af dem der har bandet over de forskellige fag, for sammenhængen har ikke lige været til at få øje på, lige der midt i studietidsorkanens øje.

I lørdags skete der et eller andet, for lige pludselig begyndte der at gå noget op for mig, lige der midt i en konference om dannelse og uddannelse hvor en humanist og en politolog sidder og gnider sig i skægget.

Lige der går det op for mig, at der er en større mening med det hele.
Min uddannelse har været som en kasse med legoklodser, der hver for sig ikke rigtigt giver nogen mening, men stablet ovenpå hinanden sker der noget magisk – det bliver til noget.

Det var i øvrigt midt i deres snak om læringsformer, om projektgruppearbejde hvor man finder et problem først og leder efter baggrundsviden bagefter kontra den klassiske tilgang med baggrundsviden først og så kaster man sig ud i et projekt, hvor disse redskaber anvendes.

Forenklet kan man billedliggøre det med: Brumbassen ved ikke at den kan flyve – men gør det alligevel mod: Du skal kravle før du kan gå.

Lige der gik det op for mig at stablen af bøger herover faktisk hænger sammen, der er elementer i en bog der kan genfindes i en eller flere af de andre.
Faktisk kan jeg finde elementer fra den øverste bog i samtlige af bøgerne den ligger på!

Det gik også op for mig, hvor stor glæde jeg har haft af alle de obligatoriske fag, som jeg blev slæbt igennem på SDU og endda hvor stor en gavn jeg har haft af det der dengang hed: “Det naturvidenskabelige basisår”.
Jeg kan i dag se hvor stor en teoretisk ballast jeg har fået og hvor meget der rent faktisk forsat hænger ved, når jeg burde have været færdigbagt for to år siden.

I dag taler jeg så med min vejleder, får stillet de spørgsmål på områder hvor jeg er i tvivl om hvad der egentlig sker af kemi.
Nærmest samtlige svar jeg får tilbage, vidste jeg med det samme hvad han talte om og hvor jeg ville være i stand til at finde dem i litteraturen!
Pænt surrealistisk oplevelse, for jeg troede ikke at jeg i sin tid havde fanget så meget af hvad der sker af kemi (og fysik) på det område.

Det er så også det rette tidspunkt det sker på – godt to uger før aflevering af specialet!

Jeg er faktisk ikke så dum, som jeg har gået og bildt mig selv ind i hele min studietid!

Kød er dyrt - tag kampen op med de blåhårede rolatorførere!

Kød er dyrt og tilhører man racen af meatlovers, så er det at spise linser og andre proteinholdige vegetabilske produkter noget man gør en gang imellem.

Så er der et tip til hvordan man får kød på en billig måde, det kræver dog en lille indsats og eventuelt rundsave på albuerne.

Lørdag sådan cirka en halv time før lukketid, der finder supermarkederne de gule klistermærker frem og sætter prisen drastisk ned på varer i køddisken, der ikke kan holde sig til mandag.
Det er her man skal være hurtig, hvis man vil have gode tilbud på kød.

I går lykkedes det mig at få 600 gram svinekød for 30kr fordelt på 300 gram schnitzler og 300 gram woktern.
Jeg overvejede også at kaste mig over flæskestegen til 15kr, men det ville kræve noget arbejde i køkkenet for at der ville være dinner for one.

Det er ikke første gang at jeg har fået kød i fryseren på den måde til en billig penge, men nu er jeg også heldig at bo et sted hvor der er knap så mange rolatordamer i forhold til tidligere.

Så meatlovers - dit lokale supermarked lørdag en halv time før luk!
Be there and save money.

Hvorfor skal det være så svært?

Jeg har tre spændende stillinger fordelt på alle tre landsdele, som jeg gerne vil søge.

Men det at skrive en jobansøgning er sgu lige så svært som at skrive et speciale, begge dele er hårde nødder at knække.

Ihh... En åbenbaring ville være meget velkommen her, håber at det dukker op i nattens løb, således at jeg ved hvordan sådan en ansøgning skal skrive i morgen, mens jeg forhåbentlig tuller rundt i lab og laver forsøg.

Dårlige nyheder for en slutspurtsspecialestuderende i atmosfærekemi.

I dag har jeg modtaget en mail med temmelig triste nyheder for mig, i det apparaturet mine forsøg laves i, er i en ukampdygtig tilstand da der mangles vitale dele såsom oliepumpe(r?) og ventiler til gaslinjen.

Så i stedet for to uger i lab, risikerer jeg kun at have en uge i lab idet der gerne gå to dage på at få hele systemet op at køre igen.

Så hybriden er blevet en lille trist hybrid på grænsen til at blive småstresset.

Er dog enormt glad for at jeg fik en mail om det i dag, fremfor at jeg skulle opdage det ved selvsyn i lab i morgen tidlig.

Nu skal forsøgsplanerne lige tænkes igennem igen, for nu ved jeg godt hvad der er vigtigst at få lavet af mine to typer forsøg og hvilket der kun bliver lavet hvis der bliver tid til det.

Hvilket er lidt noget tis, da det er planen at mine forsøg skal grifles ned i et scientific paper og så skal tingene gerne være i orden, hvis dette grifleri skal accepteres af tidsskriftet det indsendes til.

Støj på linjen?

Endnu en gang tilpasses mine spektre og denne gang bliver forhåbentlig den sidste og jeg tilpasser i et meget lille vindue i spektret.
Kemikeren vil kunne se at der er tale om området 2860 - 2980 cm^-1 (udtales reciprokcentimeter).
Noget siger mig at der her er en hulens masse i mit lille vindue, som jeg ikke har set i nogle af de andre spektre og derfor ikke hører hjemme her.
Spørgsmålet er så hvad dette grums er for noget, det jeg kigger efter der de længste toppe der hen ad.

Nå men, så er der lidt at pludre om i diskussionsafsnittet i rapporten, det bør jeg klappe i mine små hænder over.

Et øjebliksbillede af specialeskrivebordet.

Dagen i går var en lorte dag, en af de dage hvor man gør bedst af at blive under dynen og tak fordi den er overstået!

I dag har jeg så haft vejledermøde, hvor jeg fik styr på et par ikke så uvæsentlige detaljer og fik ny gejst omkring mit speciale, noget jeg ellers har været ved at kaste op over på det seneste.
Man bliver sgu lidt bims af at læse om methan, CO2 og andre klimarelaterede ting, når der ikke kommer noget nyt information ud af der læses.

Så mødet bragte noget gejst tilbage, for jeg ved hvor jeg er på vej hen og hvad jeg skal lave.
Mødet var ydermere vigtigt da min vejleder den næste måned vil befinde sig omme på en anden side af kloden, så mundtlige ting skulle tages der og al anden kommunikation den næste måned skal foregår pr mail.

Hvad fandt jeg så ud af til det møde?
- Al data skal behandles igen udfra de samme betingelser, for min egen skyld da resultaterne med rigtig god sandsynlighed skal publiceres.
- At der “bare” skal skrives løs.
- At artikellæsning ikke er så dumt igen og det er tilladt at gå tilbage i noterne fra Atmosfærekemifaget, for at lede efter små men vigtige detaljer.
- At det at nørde faktisk ikke er så kedeligt igen.

Life is good!

Årsagen til at man skal beholde studiebøgerne og ikke sælge dem.

Man kan let havne i den situation at bøgerne skal bruges i slutningen af studiet.
Bøgerne stammer fra kurser på 2-6. semester og under computeren ligger endnu en bog, bogen fra det berygtede femte gangs forsøg.

Der står faktisk mange guldkorn i dem, hvem skulle have troet det, især den nederste bog har i de lange løb været den billigste af bøgerne, da den er blevet anvendt i både kvante, fysisk A, fysisk B og nu igen underspecialet kan jeg bruge den.

Der findes vigtigere ting end et speciale…

... synes katten at tænke.

Når man som rovdyr ikke får nok opmærksomhed, så er der kun en ting at gøre – nemlig at lægge sig oven i de papirer der læses.

Nørdus Maximus boom bang volapyk

Hvad dulen dælen laver sådan en kemiker, noget med kitler og ting der skal blandes sammen ikk´?

Hvad jeg laver kan ses herunder:

Jeg roder som bekendt rundt med noget specialeskriveri og som en del af den proces samler jeg selv data.
Jeg har lavet en hel del databehandling og det inkluderer at tilpasse beregningerne, så de passer til det enkelte forsøg.

Jeg startede i sin tid ud med at have en såkaldt badgas, som jeg brugte som baggrund og som gas til at sparke gasserne i forsøget ind i forsøgscellen.
Men men men… det sorterer ikke alle de uønskede elementer fra, så nu analyserers spektrene ved hjælp af en såkaldt “tom celle”.
Det er den rødbrune linje i det store billede, hvor det “blå gardin” er målingen og den grønne plamage der ses nederst i billedet er rødbrun fratrukket blå, kort sagt nørdus maximus.

Apparaturet kan ikke lide mig!

Hver gang at jeg har laboratorietider, så ender det med at jeg kan få lov at slås med apparaturet inden forsøget kan startes.

Så traditionen tro røg signalet på apparaturet, hvilket ikke lige passede ind i mit lettere frysende morgentrætte humør.

Så stod jeg i noget nær en halv time for at få humøret op og temperamentet ned, der blev talt til langt mere end 10!
Hvorefter der blev justeret på de spejle der var lettest at komme til, og jeg tog til takke med det halve af den mulige signalstyrke, orkede ikke bakse med de besværlige spejle.

Efterfølgende måtte jeg smække UV-lamperne aka Cancergrilllamperne til, fordi cellen langt fra var tør.

Så fik jeg hentet for lidt frossen CO2 (også kendt som tøris), men fik hentet for lidt, hvilket først gik op for mig da jeg havde hældt det i cylinderen hvor der skulle være.
Så endnu en gang gik turen i kælderen og tilbage op på femte (dog i elevator).

Endelig kunne forsøget startes og det ser ud til at der sker noget, men om det der sker er det jeg ønsker skal ske.
Det er så spørgsmålet, hvilket jeg først finder ud af når datasættene skal behandles.

Grundet spildtiden er det spørgsmålet om jeg når endnu et forsøgsæt, hvilket jeg meget gerne skulle.

Jeg troede ikke at denne sætning ville komme på mine læber.

Men: "Fuck det, jeg skal jo bare være i lab."

Tegnet på at man er havnet i naturvidenskabersumpen, hvor det tøj der kommer på er det første og bedste på hylden, der kunne være laboratorievenligt.

Nu nærmer tiden sig - bevismaterialet

Ja, billederne er små - så klik en gang på billederne, det er i detaljen bevismaterialet gemmer sig.

Så nu er jeg kommet så langt i specialeprocessen, at jeg kan påbegynde at skrive selve specialerapporten og ikke kun brainstorme på hvad der kunne være vigtigt at få med.

Af bitter erfaring fra mit politisk organisatoriske arbejde, har jeg lært at nye udgaver af samme dokument skal kunne spottes allerede i navnet.

Et par timer senere er jeg kommet så langt at der er kommet både hoved og underoverskrifter/afsnit.
Samtidigt har jeg været forbi et klogt hovede her på gangen, som mere eller mindre bekræftede, at de tanker jeg havde gjort omkring emnerne der skal behandles i rapporten, ikke var helt skæve.
Hvilket er fantastisk, så er jeg kommet det skridt længere, dog mangler jeg en hulens masse bagggrundssøgning på “min” gas, så jeg skal i gang med at søge efter tidligere artikler om denne gas, for de to artikler jeg har nu er ikke rigtig nok som kildemateriale.

Det er lidt sjovt, jeg har lettere ved at forfatte blogindlæg end at skrive specialerapport – jeg tror at jeg vælger at konkludere at jeg er fuldkommen normal på det område.

Speciale sucks!

Nu har jeg så ramt det døde punkt i specialetiden, det tidspunkt hvor over halvdelen af tiden er gået og der så opstår noget hvor man finder ud af at man kunne have lavet tingene på en anden måde og allerede behandlet data skal behandles igen på en anden måde.

Dette er ulempen ved at rode med forskning på et nyt forsøg, for nye måder at optimere processen dukker hele tiden op.

Men det hele er ikke kun eddike, der er også lidt sukker at drysse ud over denne udvikling.

For hvis jeg skulle løbe tør for tid, så er det i orden at misse det sidste eksperiment, da det ikke er nært beslægtede med de to andre forsøg, der udover har jeg fået grønt lys til at skrive opgaven på dansk og ikke på engelsk, da mit engelske på formulerende plan på ingen måde svarer til engelsk på det plan hvor jeg kan høre/læse det og forstå det.

Så nu er det blot at gå i gang med arbejdet endnu en gang.

I freaking did it! aka Femte gang er lykkens gang.

Yes! Femte gang er lykkens gang, for i dag tog jeg turen til Odense for at går til eksamen i et fag femte gang - ja du læste rigtigt.
Der står FEMTE gang, skræmmende ikke?
Hvordan er jeg kommet derud at jeg skulle op til eksamen en femte gang?
Svaret er ganske enkelt eksamensangst, og længe kunne jeg ikke lade være med at tænke at det var noget pjat at være så ræd, hysterisk og grådfyldt lige op til en eksamen, lige inden en eksamen, under eksamenen og sågar også efter.
Selv da jeg startede til en eksamensangstgruppe, var der noget i mig der tænkte: “pjathovede”, men da vi skulle lave en præsentationsrundte, så kom eksamensangsten op i mig og tårene stod ud af mig, rystede og var temmelig svimmel.

Lige der gik det op for mig, at det ikke bare var pjat – det var reelt eksamensangst.
Jeg fik til disse gruppesessioner redskaber til at håndtere min eksamensangst og et af redskaberne skrev jeg om her, og det virker faktisk skal jeg hilse at sige.

Jeg lærte også at det er tilladt at forkæle sig godt og grundigt inden eksamen, ingen grund til at vente med goderne til efter eksamen og så skulle jeg gøre noget nyt for at ændre på forløbet både før, under og efter eksamenen.

Så før eksamenen forkælede jeg mig selv – i går med en pizza (at den så var mærkelig og en smule skuffende er noget andet), i dag skulle jeg medbringe et magasin som jeg kunne læse i kort inden jeg skulle op til eksamen, for at få tankerne væk fra eksamenstankerne.
Jeg skulle tage tøjdyret med, som jeg havde med til eksamenerne i 3.G, fordi det ville minde mig om positive eksamenssituationer og få mig til at smile og slappe af.
Så var der den sidste ting jeg selv kunne gøre, jeg skulle ændre på mit mønster i forhold til det at være til eksamen.
Så jeg valgte at stå op inde i forberedelsen og stå op under selve eksamen, hvilket var befriende for jeg følte at jeg havde styr på situationen sådan.

Nu skal det lige siges at jeg var hamrende nervøs, havde kvalme og var fuldstændig tom inden i, men var så heldig at have en veninde i den anden ende af sms’er, som var der som mental backup, da hun har været igennem rumlen fornylig og selvom jeg havde svært ved at forestille mig at de positive ting hun skrev om, skulle overgå mig, så havde hun faktisk ret!

Nå ja, nu må jeg vel hellere udløse spændingen angående den eksamen.
Jeg bestod!
Jeg freaking bestod den og jeg nøjedes ikke kun med lige at bestå, for jeg fik hevet et fire-tal hjem, og det er jeg faktisk godt tilfreds med.
For jeg fik at vide at den ene del af eksamen lå til en højere karakter, men fordi den anden del trak ned, blev det ikke til mere.
Her kommer så det der gjorde at fire var tilfredsstillende, for den del jeg klarede mig godt i, er det område mit specialeområde er en hjørne af.
Så jeg gik ud med bestået og et selvtillidsboost på både det mentale og det faglige plan og det er lige så godt som en karakter!

Bladet jeg købte og modeblade er alletiders som afledningsmiddel, når man som jeg er kemiker. 

Selvom jeg forkælede mig selv aftenen inden eksamen, så kunne måtte en veloverstået eksamen fejres, hvilket betyder at jeg kun er et speciale fra at kunne kalde mig kandidat.
Så jeg fejrede en veloverstået eksamen med Asti og hurra for Søstrene Grenes at have det i små flasker!

Nød lærer nøgen kvinde…

Kampen mod eksamensnerver/eksamensangst blev lige pludselig alvor, da jeg opdagede at mine to opslagsbøger ikke er herhjemme.
En befinder sig på kontoret og den den anden er udlånt til en medspecialestuderende.

Især den sidste følte jeg mig amputeret uden, så hvad gør den nøgne kvinde? Hun lærer at spinde eller i dette tilfælde, hun googler!
Og det der google ledte mig frem til wiki, et sted der skal tages med et gran salt, så det endte med at jeg argumenterede mig frem til resultatet og fandt et argument frem for den del af opgaven hvor mit opslagsværk ellers ville have været i brug, men da eksamen er mundtlig, så vil der næppe være tid til febrilsk jagt på et svar, så i stedet skrev jeg et temmelig spiseligt argument ned, præcis som jeg vil være nødt til i en mundtlig eksamenssituation.

Så lige et øjeblik fik jeg en virkelig positiv woohoo-oplevelse og sådan en har jeg brug for, så jeg kan håndterer nerverne og holde angsten borte.

Hvor er det fedt at få en oplevelse af at kunne reflektere og argumentere for svaret, fremfor at lire noget af på automatikken.
For på automatikken overser man de små hints og detaljer.

Nå ja, og så hjælper te rigtig meget på at holde mig i ro og ikke stresse over tingene, så jeg drikker rigtig rigtig meget te for tiden af både den grønne og den hvide slags.

Mandagens to-do liste her i tændstikæsken

• CV-skrivning - tjek!
• Jobansøgningsskrivning.
• Opgaveregning - i gang.
• Oprydning - i gang (også kendt som overspringshandling).
• På posthuset efter pakke.

Med andre ord: En seriøs mandag.

Hulen på femte sal.

Det er gråt, vådt og meget blæsende udenfor, på gangen er der bare koldt i det et par store vinduespartier, der næppe er termoruder suger den smule varme der måtte være på gangen til sig.
Men så er der kontoret, det er stedet der omdannet til en lille hule, hvor gardinerne er trukket for, da der hellere ikke her, er effektive ruder og som bonus er vinduerne hellere ikke vandvittig tætte.
Så udover at radiatoren er på overarbejde, så er der sat en varmeblæser til og døren ud til gangen lukket.

Vi er tre frossenpinde på kontoret og en der sidder og vifter med et papir indimellem.

Men her er nu hygsomt med den varme, selvom det er et kontor og larmen fra håndværkerne nede på jorden er monoton og meget højlydt.

Ha! Det var ikke præsentationsnerverne der styrede showet - men mig! Tag den!

Jeg vandt i dag og det var ikke i en sportskamp, nej det var kampen mod mine præsentationsnerver.

Jeg er i den "heldige" situation at jeg lider under eksamens og præsentationsnerver og det i så grel en grad, at jeg går fuldstændig i sort i en eksamenssituation eller når jeg skal præsentere noget og det kunne minde om en eksamenssituation.

Men i dag fandt jeg styrke nok til at tøjle mine præsentationsnerver, da jeg skulle holde oplæg til gruppens frokostmøde.

Jeg har virkelig haft det skidt den seneste uge, så skidt at jeg kun har kunne få tingene på forskellige stykker papir i noteform.
Nerverne blev ikke mindre, da jeg får en mail fra min vejleder om at han er syg og samtidigt kommer med nogle idéer til min præsentation.
Jeg fik det simpelthen dårligt at jeg håbede på at en influenza ville ramme mig meget hårdt inden for meget meget kort tid, for så havde jeg en undskyldning for ikke at holde oplægget!

Men influenzaen kom ikke og frokosten nærmede sig meget hastigt.

Men jeg fik klaret min præsentation og uden at gå i sort, dog lå nervøsiteten og lurede i baghovedet, men ikke så voldsomt at jeg ikke kunne tøjle det.
Selv spørgsmålene jeg fik kunne jeg klare, og de slog mig på ingen måde ud af kurs!
Hvilken sejr!

Faktisk så kan jeg bruge den konstruktive kritik jeg fik, for de spørgsmål jeg fik satte gang i nogle tanker omkring mit specialeprojekt, jeg ikke rigtigt havde tænkt på, da jeg har været meget fokuseret på et lille område af projektet.
Så spørgsmålene har været rigtig gode, så gode at jeg fik nye input til mit brainstormingdokument, dokumentet der skal bruges som baggrund for selve specialerapporten.

Nøj hvor er jeg stolt af mig selv, det har givet mig et selvtillidsboost der vil noget.
Så jeg har besluttet mig for at det skal fejres, bliver nok en fejring ved at svinge onkel Dan et sted inde i København.

Kæft hvor er jeg sej, jeg lod ikke nerverne få magten!

What did I learn in school today?

- Man kan godt blive klogere af fuldemandssamtaler med journalistspirer, hvilket jeg fandt ud af på ugens frokostmøde, hvor det fakultetets journalist sagde, ikke bragte meget ny viden til undertegnede.
Ja, jeg ved godt at tingene skal skæres ud i pap, hvis det skal ud i til menigmand og selvom jeg ikke bryder mig om det, så vil det ikke være den fulde sandhed der bliver bragt i mediebilledet, kun essensen.

- Man kan godt regne ud hvilke punkter der skal med på en graf, hvilket gør analysen lettere.

- Når man fjerner "ukrudtsdata", så bliver graferne ikke nødvendigvis pænere.

- Vand er en pestilens og det giver ikke altid mening hvornår den dukker op i billedet.

- data der umiddelbart ser pæne ud, kan sagtes være sminkede af ukrudt.

- Man laver rigtig forskning, når pæne ting viser sig ikke at være så pæne igen.

Tænk at der allerede er gået fire år.

Det er lidt mærkeligt at der allerede er gået fire år, fire fantastiske år som har været med til at udvikle mig enormt.

Det gik for alvor op for mig for lidt siden da jeg læste dette indlæg hos Miss Jeanett.

For fire år siden blev jeg for alvor aktiv i politik og det gik ikke bare stærkt, det gik rigtig stærkt.
Det startede med at jeg meldte mig ind i studenterorganisationen (Konservative Studerende aka KS) lige op til semesterstart, og en dag blev jeg ringet op af dennes formand, der ville høre om jeg kunne give en hånd med i valgkampen.

Da jeg så dette som en oplagt mulighed til at møde nye mennesker takkede jeg ja, således skete det at første gang jeg mødte mine partifæller var i ført arbejdstøj, messy hår og en generthed der af en eller anden grund var forsvundet, for jeg skulle ud at hænge plakater op.

Noget der viste sig at jeg havde gode evner for, så der hang jeg og dinglede i de Odenseanske lygtepæle med grønne plakater i hånden.
Herefter gik det slag i slag og lige pludselig var jeg med nærmest alle vegne og hverdag.

Der gik ikke engang 14 dage, for så var jeg blevet overtalt til at stille op til det Akademiske Råd på "mit" fakultet, hvilket jeg gjorde fordi jeg kun regnede med at blive listefyld, men sådan skulle det ikke gå da der var fredsvalg og tjahh... så blev jeg valgt.

Da kommunal og regionsvalget var overstået deltog jeg i min første konference med KS' landsorganisation inde på Christiansborg og en efterfølgende julefrokost med den københavnske lokalafdeling.

Det hele gik simpelthen så stærkt, at jeg nåede at mærke den der lille tvivl i mig - var jeg vitterligt havnet det rigtige sted, var jeg virkelig konservativ?
Konferencen på Christiansborg gjorde udslaget, i det vi havde Lars Barfoed til at holde et oplæg, og i det oplæg kom Lars ind på hvorfor han i sin tid meldte sig ind under de grønne faner og de ord der kom ud af hans mund, var som taget ud af de tanker jeg havde gjort mig og lige der vidste jeg, at jeg var havnet det rette sted.

Herefter forsat tingene med at gå stærkt, for udover min mikropolitiske post på uni, så indtog jeg to organisatoriske poster det efterfølgende forår.

Dette politiske bekendtskab har givet mig en masse viden, erfaring og mod, som jeg ikke ville have turde at gøre forinden.
Ting af både positiv og negativ karakter, som gør at jeg er den jeg er i dag.

Selvom jeg langtfra altid er enig i partilinjen i alle deres udmeldinger, så er jeg konservativ inderst inde og står ved det!