Viser opslag med etiketten kamera. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kamera. Vis alle opslag

lørdag den 27. juni 2009

En lille smule held med et simpelt kamera.

DSC02705

Utroligt så nysgerrige ænder kan være. De kom helt hen til kanten hvor jeg og mit stribede rovdyr sad.

DSC02706

Det giver et lille sus af lykke, når det lykkes at fange sådan et øjeblik her, kun ved hjælp af et primitivt telefonkamera.

tirsdag den 23. juni 2009

Lidt til paparazzigenet

For de fleste bloggere, hvis emne har et fashionabelt indhold i større eller mindre grad er lost uden et kamera.
Har man ikke et kamera eller synger det man har på sidste vers, så er hjælpen nær.

For hvem kan ikke bruge en hjælpende hånd igennem kamerajunglen?
Fortvivl ikke, hjælpen er tættet på end du tror!
Tv2 Beep har flikket en lille guide sammen, og den er ganske informativ synes jeg.

Enjoy!

søndag den 17. maj 2009

Tombolaen kaldet klædeskabet

Alt mit tøj ligger på en hylde i en enkelt kurv, samt hængende på bøjlestangen lige over, så det at vælge tøj om morgenen er lidt som en tombola: Vælg noget tilfældigt og håb på gevindst.

Jeg har ikke noget spejl, så out-fit tjek sker ved enten af finde et spejl i en butik eller stable adskellige ting ovenpå hinanden med kameraet som kransekagefigur.

Så er den sidste ting, jeg er god til at tage billederne, men elendig til at flashe dem, så jeg vælger strategien: "Bunkeflash".



Utroligt at jeg i starten af denne sæson fortrød sidste års køb af grøn blazer, for den er nu egentlig rigtig god og ikke almindelig kedelig sort.
De nålestribede shorts på billedet til venstre og den røde nederdel på billedet til højre, er klart mine yndlings underdele i min tøjsamling, da begge dele er anvendelige til enhver anledning.


Den hvide blondekjole på billedet til venstre, er faktisk min studenterkjole tilbage fra sommeren 2002 og den er først rigtigt kommet i brug her på det seneste, nostalgien er årsagen til at den ikke er røget ud for længst.
På billedet til venstre ses igen de nålestribede shorts - beviset på at de er blandt favoritterne.

onsdag den 7. januar 2009

Boys will be boys

Jeg er ikke færdig med nytårsaften endnu, der er flere ting som har fået tankerne i gang her.

Blandt andet det som man kan kalde: "Boys will be boys" og hvorfor så det?

Det er et eller andet med drenge (uanset alder, så er de drenge i dette tilfælde!) og så kjoler/ nederdele og hvad der gemmer sig inden under.

Hvilket også er skitseret på film, bl. a. i Grease (optakten til "Summernight") og I American Pie 2 (Stifler tjekker tilsyneladende dagligt farven/mønstret ud på en af pigernes trusser).

Se denne oplevelse havde jeg så også nytårsaften, hvor mig og veninden er travlt optaget, hvilket tillader en af fyrene at først tage mit kamera og tage billeder af os, for dernæst at "snige sig" hen foran os og så smide sig på gulvet, for at fotografere op under skørterne!

Hvor vi brokker os over denne handling, hvorefter fyren vælger at tage et billede af sit understel (UDEN på bukserne!), og med en meget uskyldig mine sige at, det er da ikke så farligt igen.

Lige der blev jeg lettere HMRF!! og så tænkte jeg: "Hvad pokker..." og hev resolut op i min nederdel, så ville den sag ligesom være ude af verden.
For jeg havde absolut intet at skjule, med mine fine bikinitrusser på til at sikre at strømpebukserne forblev på deres plads - ergo intet sjovt at se!

De blev vist også lidt overrasket over min handling, men derefter var der mindre pjat med fyrene.
Nå ja, så fik jeg fat i mit kamera og fik slettet de uheldige billeder.

Der er visse fordele ved at være den som slæber kameraet med, man har magten ved delete-knappen.

Men hvad kan jeg sige andet end: "Boys will be boys!"

torsdag den 16. oktober 2008

Efterår

Løvfald.

Utroligt hvad et mobilkamera kan klare.






søndag den 7. september 2008

Reflektion

Indrømmet jeg er så meget amatør man kan blive med et kamera, sagt på en anden måde; Sandsynligheden for at billedet enten er rystet, sløret eller bare grumset er temmelig stor.
Men så en sjælden gang sker det at kameraet laver noget magi og fanger noget, som jeg synes er helt fantastisk.
Dette er så et af disse øjeblikke der er på dette billede.

Rovdyret og jeg står på hver sin side af vinduet og med et vindue med en lille hældning og med rette reflektion af lyset på ruden, her kunne der så skrives en masse fysik om lys, reflektion og andet godt, men det ville kræve at jeg skulle finde nogle gamle studiebøger frem, så det gør jeg ikke.
Tilgengæld kan jeg ikke lade være med at blive fascineret af glas, ved at tænke på den kemi der ligger bag.
Lidt imponerende at der findes en struktur/bindinger som giver en effekt for det menneskelige øje, så vi kan se igennem det.
Her kunne der skrives lidt om bølgelængder og hvordan de forskellige farver har deres område på en bølgelængdeskala.