Hvad hjælper det med regler, hvis der ikke er konsekvenser?

Det var min første tanke da jeg læste følgende artikel på fyens.dk:
Efterskoleelever smides ud i bundter

Antallet af elever der bortviser fra efterskolerne er steget fra 700 til 1300 på to år, og i følge DSE (Danske Skoleelever) så er det:
citat:

"-Det er jo ikke de elever, der er født med en guldske i munden, der får sparket - det er derimod de elever, der ikke har brug for flere nederlag, siger formanden for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer."

og videre:

"-Skolerne er blevet mere hårde med deres regelsæt, men tænker ikke på, at de i virkeligheden svigter eleverne, siger han i en pressemeddelelse."

citat slut.


Jamen, hvad skal skolerne gøre? klappe dem på kinden og sige: "Det må du ikke gøre igen lille ven"?

Hvis en skole har en politik på området der siger: ingen røg, ingen alkohol, ingen sex på skolens grund, og har en straf for overtrædelse af dette, hvis man bliver taget.
Jamen, så må man tage den konsekvens det er også selvom det er bortvisning.

Skolen kræver en vis andel egenbetaling og kan derfor ganske rimeligt stille krav til eleverne.

Mig og Anders eller er det ikke snarere: Jeg er Anders?

Nogle gange får jeg den tanke at mit navn må være Anders og jeg har adresse på Paradisæblevej i Andeby.
For nøj, hvor kan jeg rode mig ud i uheld, både de 99% selvforskyldte (der trigges af noget) og så de der 1% selvforskyldte ting (hvor jeg så trigger det).

Jeg får gerne prøvet alle systemets huller, fejler, mangler og hvad der ellers måtte være og når det ikke er systemet, så min egen tålmodighed samt stædighed der kommer på prøve.

Jeg har en fantastisk evne til at ryge ind i problemer på uddannelsesområdet, først skiftet fra et-faglig til to-faglig over to fakulteter og de problemer det har givet på studieplanen og senere eksamensbeviset, nå ja og denne del har jeg forsat bøvl med viser det sig.

Så er der dispensationsansøgninger til reeksamener, man skulle tro at har man prøvet det en gang, så kender man proceduren til næste gang.
Nej da, for skifter man uddannelsessted, mens man har sådan en ting ufrivilligt hængende over hovedet, så kokser det fuldstændigt for dem.
For så ved ingen hvordan de skal forholde sig til tingene!
Her planlægger jeg så at sende en mail til studieniveau, for det kan ske at man har større viden omkring tingene på dette niveau end højere oppe i systemet.

Så er der problemet når man søger om optagelse et andet sted på et skævt tidspunkt (læs senere end første semester), så går der også ged i den, svaret på sådan en sag, får man kun hvis man rykker for det temmelig mange gange og svaret kommer først, når der bliver ansat en ny sekretær på kontoret, som rydder op i indbakken af ansøgninger (tilsyneladende).

SU er et helt kapitel for sig, for det er en ting der søges lokalt!
Hvorfor??
Så melder man sig ud på en uddannelsesinstitution og bliver meldt ind på en anden tilsvarende, så skal man søge SU (og evt. lån) igen.
Nå ja og til denne lille historie hører der med, at tingene i dag skal foregå elektronisk og ikke med søde rare postmand Per.

Min tillid til dette system kan ligge på et meget lille niveau, efter misæren med en ansøgning, der blev afleveret personligt og derefter forsvandt.
Så efterfølgende er alt blevet sendt som anbefalet og derfor passer SU-styrelsens lille nummer mig ikke, for kan jeg være sikker på at den er havnet hos dem og ikke i en eller anden elektronisk skraldespand ved en fejl?

Med alle disse udfordringer jeg er stødt på igennem tiden, så kan jeg ikke lade være med at konkludere, at der er ansat alt for mange mennesker rundt omkring, som laver hver deres lille ting uden at have en bjælde idé om hvad der sker på nabokontoret, selvom det ville være meget meget nyttigt eller for den sags skyld folk der laver det samme eller blot noterede når et nyt problem er opstået (undskyld udfordring) og derefter løst.

Det er så bare hvad jeg har oplevet, og når jeg har talt med andre rundt omkring - så tyder alt på at det er et hverdagsfænomen at der er problemer, jeg kan nævne:
Eksamener der fra centralt hold er blevet påstået at personen har gået til (som man i virkeligheden ikke har), kandidatbeviser der først er kommet efter meget lang tid, folk der ikke har fået ph.d-beviser, rod i studieforløb, ikke registrerede eksamenstilmeldinger selvom folk har fulgt kurset osv. osv. osv.

Så er det bare tilbage at spørge: H-v-o-r-f-o-r ? ?

PS. SU-sagen vedkender jeg mig som den der har kvajet sig gevaldigt grundet en forglemmelse og så priser jeg mig lykkelig for at have en mikroskopisk opsparing, som kan betale huslejen indtil der står penge på kontoen igen.

MM01 kan alligevel bruges til noget.

Denne bog er læst alligevel nogle gange og først nu, bider jeg mærke i en markering jeg lavede første gang jeg læste bogen.
Sådan en af de der pligtmarkeringer.
Men først nu går det op for mig, da det ikke var rent tidsfordriv at vi i matematik på første år, skulle slæbes igennem dette udtryk.
Det kan rent faktisk bruges til noget nyttigt!
Matematik var alligevel ikke spild af tid.

Volapyk og sort snak..

Nogle gange er det lidt svært at besvare spørgsmålene om hvad jeg i grunden laver, for det er ikke sådan noget kemi, hvor man hokus-pokus får et produkt, som man kan forholde sig til.

Jeg er ved at lære det at være tålmodig, for det jeg arbejder med, det følger devisen: Når et problem er løst, så kommer der et nyt og sådan forsætter det i en mindre kædereaktion.

Det er svært at forklare hvad jeg laver og hvad det gør godt for, så når skal fortælle det kort bliver det gerne: Det ender som CO2 og vand, spørgsmålet er så bare: Hvor hurtigt.

I dag rodede vi igen med apparatet som vi anvender til forsøgene og der var noget komplet galt med signalet, så det måtte indstilles, eller rettere forsøge på at indstille det.
Senere gik det helt i selvsving og ville absolut ikke som vi ville.
Møg frustrerende.

I dag havde vi også fornøjelsen af gymnasieelever på rundvisning, og lade det være sagt med det samme.
Det var tydeligt at se, at kun en brøkdel af dem forsøgte at se ud som, det interesserede dem, det de så.
Men jeg kan nu godt forstå dem, i samme alder ville jeg hellere ikke kunne forstå hvordan det jeg i dag står med, kan betegnes som kemi.

Pludselig lyder der en klirren og min første tanke var: Åh nej, det var vel ikke vores glasopstilling med tøris og sprit der røg?
Heldigvis var det kun glasaffaldsspanden, som en af tilhørerne havde været i nærkontakt med.

Jeg må tage mig sammen en dag, og så forklare hvad det egentlig er jeg arbejder med i forbindelse med specialet.

Klumpen has return

Åhh.. godt med noget sprogligt mis-mask, der findes ikke noget bedre.

Jeg fandt ud af hvorfor mine data så højst mærkværdige ud i går, og jeg fandt først ud af det, da jeg havde kørt andet hold data igennem maskineriet - sådan små 18 dataark.

Jeg klumpen scient.hybrid, har lavet et eller andet med det ark som jeg skal gemme mine data i, inden de skal ind i exel.

Så noget der minder om 24 dataark skal laves op, og dermed også et halvt exelark.

Det er noget der er typisk mig, når kemi står blinker på store imaginære neonskilte, så skal et eller andet gå galt.

I undervisningsforløbene, fik jeg gerne smadret et eller andet eller på anden måde forsinket eller mindsket udbyttet af min reaktion.

Nu sker fejlene bare elektronisk, okay okay.
Jeg har lavet en lille bitte fejl i lab, hvor jeg glemte at lukke en hane og åbne en anden og så havde jeg noget snaller i systemet, hvor det absolut ikke hører hjemme.

Så der skulle pumpes ud og varmes på det, for at få hevet det ud.

Men så ved jeg også hvad jeg ikke skal gøre.

Gymnasierne, teori vs praksis

En af mine facebookvenner linkede til følgende artikel i Berlingske tidende på sin profil:
Gymnasiet skal ikke kun være for nørder

Det har så medført nogle kommentarer omkring dette, udover hans egen kommentar til artiklen og de udtalelser der står i den.

Kort opsummeret, så mener S, SF og R at gymnasiet skal være mindre teoretisk og mere praktisk, som der skrives i artiklen:

"Gymnasiet skal ikke være et akademisk mini-universitet, der kun henvender sig til nørder."

Denne kommentar har fået mig til at tænke over tingene, for hvad vil vi med gymnasiet og hvad vil vi især med det almene gymnasium?

Ved gymnasiereformen som trådte i kraft for snart fire år siden, gjorde man op med tidligere tiders opdeling i sproglig og matematiske linjer, man fik ikke længere både musik og billedkunst på c-niveau og man indførte mere tværfaglighed, noget der førhen kun eksisterede når flere faglærere valgte at gå sammen om et emne.

Tankerne bag reformen i sin tid, har med god sandsynlighed været at få mere fokus på både det tværfaglige og så det mere studieforberedende, for at få gymnasiet til at hænge mere sammen med en videregående uddannelse, end sammenhængen med folkeskolen.
Hvilket er den opfattelse jeg har fået, både mens jeg gik der og efterfølgende.

I princippet burde gymnasiet være stedet, hvor man tog mere ansvar for egen læring og mere ansvar i det hele taget, som en dør til voksenlivet.
I stedet var (og er sikkert forsat) en direkte forlængelse af folkeskolen, fordi der ikke er de store konsekvenser for sløseri på den ene eller anden måde.

Hvis ikke man skal forberede på en videregående uddannelse, hvad enten det er uddannelsen til læge eller pædagog, så er man nødt til at have en teoretisk ballast inden man kaster sig over tingene i praksis.
At forholde sig til ting i teorien er ikke kun en "nørd ting", selv i almindelige hverdagsituationer møder man ting, som man skal forholde sig til.

Så at lave ting i praksis kommer om en naturlig følge af at gøre tingene i teorien.
Men hvis man ikke har forholdt sig til tingene i teorien, så vil det tage længere tid at udføre dem i praksis.

Så er der fagene i det almene gymnasium, der kan man diskutere hvilke fag der er rimelige at have, når de nu ikke er direkte adgangsgivende til en videregående uddannelse.
Jeg tænker her på fagene: Musik, billedkunst, oldtidskundskab, religion og idræt.

Man kan have en mening om at det er overflødige fag, men i mine øjne hører disse fag med når man vælger det almene gymnasium, med sine alment dannende fag.
Hvis man ønsker noget mere fagspecifikt kan man vælge HHX (handelsstudent) eller HTX (teknisk-naturvidenskabelig student).

Gymnasiet er i mine øjne i dag allerede meget blødt, fordi det ikke er direkte fagspecifikt, som de andre to gymnasie retninger.

Nu er jeg gammel matematisk student, faktisk er det til august 10 år siden at jeg startede i gymnasiet, så har ikke den store personlige erfaring fra de andre to gymnasie retninger.

Men min opfattelse er den, at både på HHX og HTX har man mulighed for at bruge sin teoretiske viden i praksis, ved at skabe et produkt.
Dette er ikke direkte ladesiggøreligt på det almene gymnasium, fordi fagpakken er så bred som den er.

Hvad er så min egentlige pointe med dette indlæg?

Jo, slækker man på tøjlerne til det almene gymnasium, så får man en masse middelmådige studenter ud, som ikke har fanget den dybere pointe med de værktøjer de har fået igennem deres gymnasietid.
Så skulle man gøre noget ved gymnasiet, så skulle det være at stille større krav til eleverne og turde give slip på dem og lade dem tage mere ansvar for deres handlinger, så de føler en forpligtelse til deres uddannelse og de mennesker de omgås med til hverdag.

22. december: Når du ser et stjerneskud..

Nu er det mandag og så er en kombination oplagt.

En af de sange som jeg forbinder med jul er denne og ja, sangen er den fra overskriften af.
Der er desværre ingen billeder til, men en god sang bør også nydes uden visuelle effekter.



For at få den daglige dosis julekemi og for at blive i genren.
Mange har vel i folkeskolen prøvet at kaste jernstøv hen over en bunsenbrænder, for at se hvad der skete ved det.
Når man så hvad der skete, så gik det op for en at man lige havde lavet en stjernekaster.

Og så har man lavet sit eget lille fine stjerneskud.

17. december: Orden i systemerne

Det periodiske system er i grunden noget underligt noget.

De fleste har vel set dette meget mærkværdige system enten i folkeskoletiden eller i gymnasiet.
Hvor en eller anden underviser fortalte at sådan så det ud og sådan var det bare – acceptér det!
Hvis man var heldig at have kemi på højniveau i gymnasiet, så kan man have været udsat for en underviser som begyndte at fægte med balloner som en anden ballondyrsklovn, fordi ballonerne kan illustrerer orbitalerne og her bliver snakken sort.

Man har nok også hørt om at der er system i tingene, på en eller anden mærkværdig måde.

Hvilket vi kan takke russeren Dimitri Mendelejev for, han var en pioner indenfor dette område.
Han var en af de første som begyndte at ane et mønster i de grundstoffer man allerede dengang havde opdaget og opskrev derfor et detaljeret periodisk system, hvor han efterlod tomme pladser rundt omkring, fordi han mente at der måtte der være et endnu uopdaget grundstof, hvilket ikke ligefrem blev modtaget med åbne arme, folk mente der imod at han var lidt tosset.

Dette skete helt tilbage i 1869 og her præsenterede han sin viden, hvor de endnu ukendte stoffer skulle ligge og hvorfor de ville ligge der.
I 1870 fandt han frem til densiteterne (massefylden) og hvordan tingene ville reagerer med Oxygen (et af grundstofferne).

Der gik alligevel mange år hvor man forsat ikke troede på Mendelejev, men anerkendelse kom langsom og først da man opdagede grundstoffer der lå hvor Mendelejev havde gjort plads til dem i systemet, begyndte latteren at forstumme.

Da fysikeren Henry Mosely i 1913 bekræftede teorien om atomnummer og antallet af elektroner hos grundstofferne, blev Mendelejevs arbejde anerkendt.
Dette fik han desværre ikke lov til at opleve da han døde i 1907.

Mendelejevs periodiske system ligner dog ikke det system vi kender i dag.
Men hvor er der mange oplysninger at hente i sådan et peiodisk system og de grundstoffer der er her i.
I min kemiuddannelse har jeg haft tre hele fag som på hver deres måde behandlede grundstofferne i det periodiskesystem.

Lige fra underviseren der lavede små puf, brag og bang forsøg, til faget hvor underviseren legede med "ballondyr".
Kom ikke at sige at kemi er kedeligt.

Flade batterier

Ja mine batterier er idag noget så flade.

Jeg startede i går på trappen mod kulkælderen og i dag havede jeg der.
Mange frustrationer angående studiebøvl.
Kort ridset op:
Fejl i papirerne.
Ingen på kontoret når lokummet brænder.
Lyseslukker i en serviceafdeling.
Komplet forvirring.
Hurtig hjælp, så brænden på lokummet er slukket igen.

Alt i alt, så påvirker det min energi til alt, det hjælper så hellere ikke at det kun er lyst i få timer og de lyse timer der er, de er meget grå!

Det hele handler om fortolkning

De fleste som har været forbi databehandling af en eller anden art i deres studieforløb, har sikkert hørt at man skal være kritisk overfor sine data og hvis man er så heldig at have haft statistik, så har man oplevet at skulle bestemme hvornår noget er acceptabelt og hvor når det ikke er acceptabelt.

I dag da jeg surfede forbi DR's hjemmeside, så faldt jeg over følgende overskrift:
Sabbat holder de studerende på studiet

Da jeg så gik ind for at læse nærmere hvad det egentlig drejede sig om,
så
var det første der slog mig, at notitsen var blæst noget mere op, end
hvad data umiddelbart indbyder til.
For der står:

"En ny undersøgelse fra humanistisk fakultet på Århus Universitet viser, at
hele 27 procent af de studerende, der sprang sabbaten over, afbryder
uddannelsen. Blandt de studerende, der har holdt sabbat, er frafaldet kun på
18 procent."

Her mangler man som læser klart en forklaring på, hvornår frafaldsprocenten er iorden og hvornår den er for høj.
For tallene kan vendes og drejes, således at de er så dårlige eller så gode som de passer ind i ens verdensbillede.

27% kontra 18% kan omsættes til andre talstørrelser, 27% er omkring 1/4 og 18% er omkring en 1/5.
Eller med et "menneskeligt ansigt" så svarer det til henholdsvis 27 og 18 studerende ud af 100 studende.
Er 27% så meget og 18% acceptabelt?

Det er nu sjovt at kigge på hvordan data kan tolkes, især hvis data ikke umiddelbart er entydigt.

En glarmestervittighed er vist det der skal til.

Det er semesterstartstid, hvilket vil sige at man som studerende skal suse forbi anstaltens hjemmeside, for at finde ud af pensum og skema.
Men når hjemmesiden er lige så gennemsigtig som et vindue vasket i smør, så er det ikke ligefrem let.
Nogle kloge hoveder siger, at man helst ikke skal foretage alt for mange klik med musen, inden man kommer frem til det man eftersøger.

Det er så ikke tilfældet for det kursus jeg skal bruge.
Jeg kan ikke finde nogen side af den ordinære vej, kommer til at google det for at finde det jeg skal bruge.
Det er temmeligt frustrerende, for hvornår ligger timerne og hvilke bøger skal jeg købe?
Jeg har absolut ingen idé i øjeblikket.

Jeg tror næppe at jeg er den eneste studerende i det danske land, som kender til den frustration.
Det er en af glæderne ved at være studerende, tingene er ikke altid lige så gennemsigtigt og ligetil som man kunne ønske.