I går ramte vi så dagen og sådan så vores julebord ud, med plads til hele familien.
Håber alle derude har har haft en fantastisk juleaften og må få et par fantastiske juledage uden havne i statistikken over folk der har overspist og dermed røget af sted med ambulancen.
Julen er traditionernes højtid, man skal have det samme mad, det samme pynt, de samme sange – tingene skal generelt bare forgå på samme måde år efter år.
Denne nissemand er mange år gammel, den er fra langt før jeg blev født – da det er en nissemand min mor havde som barn.
Vi har flere gamle juleting ståeden, både denne nissemand men også en nissemand i træ med plads til juletræslys i hænderne.
I morgen er det den 24. december og stikordet der må være familie.
Glædelig lillejuleaften.
Blandt juletingeltangel behøver man ikke lede længe, før man falder over det kitchede.
Dette er en af tingene – et styks julemandsoutfit til en vinflaske.
Stikordet for den 23. december er: Traditioner.
Grådighed er svær at finde eksempler på, det er et ord som er svært at finde et billede af.
Grådighed er et negativt stempel og noget man helst ikke skal efterstræbe, man skal der i mod stræbe efter gavmildhed, som er modsætningen.
Ved juletid oplever man visse steder børn med sådan en karakter, med mer vil have mere, en af de bedste eksempler på sådan et barn er Harry Potters fætter Dudley, som til sin 11 års fødselsdag får færre gaver end året før.
Men hvorfor er børn som ham grådige?
Ligger det i deres natur eller er det måske ikke nærmere noget forældrene har været med til at fremelske?
stikordet for den 22. december er: Kitch.
Hvis man har fulgt med i Pagten på DR1 her i december, vil man have lagt mærke til et navn der er blevet nævnt en del gange.
Hr. N. F. S. Grundtvig og her var en af de salmer der blev nævnt, er et de fleste på et tidspunkt har været udsat for i skoletiden.
Nemlig: Dejlig er den himmelblå og jo der er mere end de syv strofer vi kender til – der er skam de hele 19 strofer der nævnes i julekalenderen.
Den lange udgave fandt jeg frem til ved en temmelig simpel googling, men da jeg er i godt søndagshumør – så giver jeg gerne linket videre.
Det helt lange digt findes lige her.
Dagens billede stammer i øvrigt fra i går, da jeg havde kastet mig på ryggen ned i sneen.
Himmelen var flot blå i går, i dag er den grå mens den smider et let drys af hvidt ned.
I morgen er stikordet: Grådighed.
Morgendagens stikord er – trommevirvel tak…. salme
Så er vi nået til den 18. og ingen jul uden Disney og en af klassikerne har følgende replik: “Seeeee Bambi, vandet er Stiiift!”
Her er det dog ikke Bambi eller Stampe på den glatte is, men rovdyret Tiger der skøjter rundt på en lille sø.
Stikordet for den 19.: Engel.
Jeg er en smule bagud med kalenderen, men det er der en rigtig god forklaring på.
Torsdag havnede jeg i Odense og hold da op!
Hvor var der meget sne i forhold til det jeg havde oplevet hjemme i det storkøbenhavnske.
Bare det at krydse det store indianerkryds ved banegården var en udfordring for mig og mine Converse, i det jeg måtte kæmpe mig igennem snedriverne, så mine tæer var som istapper efter en ganske kort gåtur.
Overnatningen måtte foretages hos noget familie inde i Odense, da det at komme ud til de mere landlige egne af fyn blev frarådet af myndighederne, da meldingen lød: “Al udnødvendig kørsel frarådes”.
Snefyning var det store problem, da det flyttede den fine puddersne fra mark til mark over vejene – stort problem på fyn, da øen er flad som en pandekage.
Men vi kan ikke komme udenom at sne er smukt og det ude på landet et julekort værdigt.
For at få åbnet de manglende låger i kalenderen.
Stikordene for den 18. december er: Disneys verden.
Men der er en bagside af medaljen, julen er også den tid på året hvor ensomheden slår igennem, for der findes mennesker der ikke har nogen de kan fejre højtiden med, rent naturligt.
Det kan skyldes mange forskellige ting, og julen er familiernes højtid og den fest de færreste ønsker at fejre på en ny måde.
Så selvom julen har mærkatet “hjerternes fest” påklæbet, så er det ikke alle der mærker dette.
Så er der stikordet for den 17. kan meget passende være: Winter Wonderland
Siger dette ikke alt?
Hvis der er nogle mennesker der gerne påtager sig rollen som julemand, så er det politikere!
Der går næsten ikke en dag uden at en eller anden politiker forsøger at agere julemand og lover gaver til netop den gruppe af mennesker, som medierne finder en historie om.
Jeg har endnu en gang ikke været god til at åbne dagens låge på selve dagen, så mens tiden rinder ud skal der findes på et ord for denne dag.
Ordet for den 16. december er: Ensomhed.
Den 13. december er forsvundet under en varm dyne og den 14. december kom ud af det blå.
Denne dag har jeg så også brugt under dynen grundet grim omgang svimmelhed – jeg kan så konstatere at jeg ikke har været 100% på toppen da jeg tog til julefrokost.
For jeg har en gang før prøvet at have svimmelhed efter en fest og der var jeg hellere ikke på toppen inden.
Stikordet for den 14. december kan meget passende være kulde.
Det har ikke været varmt i dag, hvilket jeg i den grad har kunne mærke i min lille tændstiksæske, hvor den varme radiatoren kan tilbyde, på ingen måde kan varme rummet op.
Så selv nu hvor jeg sidder under dynen iført ekstra en ekstra trøje, så kan jeg mærke “kuldestrålingen” fra væggen.
I disse COP15 dage, så er det mest oplagte billede for ordet kulde være det molekyle som er på alles læber: Kuldioxid eller det som alle siger: CO2.
CO2 – opvarmning – klimaproblemer
Hvad har kulde og CO2 med hinanden at gøre kunne man spørge?
Spørger man FN, så en hel del, for her er budskabet ikke at det bliver koldere, men der imod varmere.
Hele dette klimaspørgsmål er i grunden meget komplekst, hvilket er svært at ridser op her i dette lille indlæg.
Forskning er nemlig ikke altid så simpel som det lyder.
Hvad skal jeg dog finde på som stikordet for den 15. december?
Stikordet i morgen er julemanden, og jeg har længe haft et motiv i hovedet – men det et der i disse dage kan være svært at komme i nærheden af pga. netoptopmødet og især demonstranterne, ellers har jeg en nødløsning oppe i ærmet.
Jeg kan røbe så meget at der er en lille smule politik indover.
Findes der noget bedre end et krus varm kakao på en kold dag?
I morges da jeg slog øjnene op og kiggede ud af vinduet, hvilket jeg kan direkte fra min hovedpude og der mødte et syn mig, kan ikke sige om det blot var dug eller om det var frost der gjorde toppen af grenene på træet hvidlige.
Men smukt var det.
I morgen er stikordet: Lys.
Pingvinerne spiller op til dans i Illums vindue og de er nu ret søde, som de står der og rokker til musikken.
I dag var det Kylies udgave af Santa Baby, det var godt nok lidt spøjst at høre hendes vampede stemme til et par pingviners rokken.
Men et eller andet ved det vindue fik mig til at tænke på fes(ivitas), hvad det var kan jeg ikke sætte fingeren på.
Morgendagens ord er: Varme.
December er vel i den grad hyggemåneden?
Eller sådan bliver det nærmest lagt op til i julekalenderne (igennem tiden), glitterreklamerne, sangene og bare det at december bliver udnævnt til festmåneden – det lægger op til hyggenygge med mad og drikke.
Fisketorvet i København har med respekt for sig selv, selvfølgelig også julebelysning og mekaniske julefigurer rundt om i centret.
Må indrømme at jeg faktisk synes deres juleudsmykning er den hyggeligeste juleudsmykning jeg har set i en del år.
Morgendagens ord er meget fredagspassende, da det er: Fest!
Mørke er noget det sværeste at fange med et mobilkamera synes jeg, det ender tit med at blive komplet sort eller ekstremt grumset.
Jeg kommer dagligt forbi et sted hvor der er et lille grantræ pyntet med en lyskæde, sat fast i en holder lige ved tagrenden.
På billedet er der en lille lysende klat og det er helt sikkert en lyset fra en flyvemaskine, da disse flyver henover hvor jeg bor når vindretningen er til det, hvilket er nærmest hver dag.
Dagene kan næsten ikke blive kortere end de er nu, der er kun to uger til at dagene igen bliver længere.
Mørke er en ting som jeg gerne forbinder med hygge, det er som om der krybes mere sammen i mørket for at hygge sig, med en kop varm et-eller-andet.
Så det er meget oplagt at morgendagens ord er…
tadaa… hygge
På uni kom jeg forbi dette fine juletræ i dag og det var endda prydet med en stjerne i toppen, det er alligevel imponerende at se et fuldt påklædt juletræ sådan et sted.
Sidst jeg så et fuldt påklædt juletræ udenfor forældrenens stue var i indgangen på min friskole tilbage i 90’erne.
Morgendagens stikord: Mørke.
Jeg lærte noget nyt i går formiddags, da jeg sad og så åbningen af COP15, mens jeg lavede databehandling til mit speciale.
Nemlig det at til store FN konferencer, har man muligheden at lege at man ikke har passeret midnat, hvis man sidder i forhandlinger til store konferencer på konferencens sidste dag og man har et meget stort ønske om at et papir skal underskrives.
Hvis man ikke når tingene indenfor deadline, så kan man vælge at datoen ikke har skiftet før der er kommet frem til et resultat.
Den finte benytter jeg mig lige af, for jeg fik ikke smækket gårsdagens billede/ord op – Fy!
Så vi leger lige at det er den 7. december i et par minutter endnu.
Stikordet for den 7. december er glæde.
Glæde er mange ting, man kan glæde sig selv eller man kan glæde andre og man kan sågar glæde sig til noget.
Da jeg stod der i går (undskyld i dag), så var ordet glæde et temmelig besværligt ord at billedliggøre.
Men svaret fandt jeg i Matas i noget så simpelt som tilbud på en ansigtsmaske.
Det var simpelthen glæden over at finde noget på tilbud, som jeg ventet et godt stykke tid på, skulle komme på tilbud.
For der findes ikke noget bedre end bløøøød hud og da jeg er lidt er en nærrigpind, når det gælder ting jeg ved kommer på tilbud med jævne mellemrum (og især op til jul), så har jeg blot ventet på dette øjeblik.
Så haps haps haps (det er ikke nu vi skal ha’ snaps), 15kroner sparet – så jeg kunne nøjes med at slippe 39,95kr.
Når dette indlæg er indsendt er det den 8. december og hvad skal jeg dog finde på at stikord for denne dag er stjerne(r).
“Tro på dig selv”, “Troen på det bedste i mennesker”, “tro på det vil lykkes”, “jeg tror”, “man skal ikke tro – man ska vide.”
Tro et et begreb vi anvender meget i vores hverdag, prøv at tænk på hvor tit du i grunden bruger ordet “tro”.
Tro er naturligt at bruge, når vi ikke har et bullitproof svar.
Tro er det udefinerbare, men som i går har vi ingen tro – har vi hellere intet håb.
Så længe man tror, hvad enten om det er en mand med langt hvidt skæg, manden med hammeren eller sig selv.
Så er tro en nødvendig ting, da vi som mennesker ikke kan vide alt/kontrollere alt, hvor meget vi end vil det.
Glædelig anden søndag i advent.
Billedet i dag kunne have været et kors, i stedet er det et flettet julehjerte, jeg har fået af en fra køkkenet.
Fletningen af sådan et julehjerte, kræver lidt at man tror på det lykkes, især hvis man fletter det på gefühlen.
Morgendagens ord er glæde.
Dette kunne nogen kalde den meget nemme løsning på ordet håb, især hvis man har sin daglige gang i det københavnske, hvor sloganet “Hopenhagen” har været at finde i gadebilledet de sidste par måneder.
Anledningen har selvfølgelig været COP15 – klimakonferencen/topmødet, som starter på mandag i Bella Centret på Amager og varer de næste to uger.
Der er håbet om at verdens ledere finder på en klimaløsning, selvom løsningen nu er politisk og ikke juridisk.
Men i her i andedammen har det ikke været selve konferencen der har været i medierne, men snarere alt det uden om.
Det der har fyldt absolut allermest er den aktivistiske side vs. politiet midler.
Mit håb er, at der sker så lidt bål og brand i byen, af aktivister der kun kommer med dette mål for øje.
Håb er et begreb på ligefod med tro, det er to begreber der ofte hænger sammen, man har gerne “et håb og en tro på at…”.
Så med håb som dagens ord, er det oplagt at morgendagens ord er tro.
“Julen varer længe, koster mange penge” er en meget kendt sætning fra julesangen “højt fra træets grønne top” og penge er et begreb der dukker op hver eneste år.
Det er et emne der kan få sindene i kog, hvad enten det er summen af penge man kan tillade sig at bruge eller ikke at bruge på julegaver eller et af de mediemæssige juleklassikere når det gælder jul og penge i samme sætning.
Julehjælpsansøgningerne, hvilket er en mere tragisk side.
I år er der dobbelt så mange ansøgere, som der er julepakker og hvordan det kan være kan man kun gætte på.
Det er en analyse jeg ikke vil give mig i kast med her og nu.
Morgendagens stikord er: Håb.
