Det gazzz! – Nørdius maximus

Fredagsroderier med lidt tal, meget uforståeligt for nok alle andre end mig selv.

Miniature Ebba/Ølbong og hvad der kunne kaldes lappeløsninger.

Enhver der er gammel nok til at være startet på uni før rusturen blev et overkontrolleret fænomen med negativt syn på alt hvad der måtte være af ungdommeligt socialt gøgl.

De har sikkert været forbi en Ebba eller Ølbong – kært barn har mange navne, så vil de sikkert kunne se en vis lighed med dimsen her under som ligner sådan en miniatureudgave dette kære alkoholiske barn.

Det var en dims der blev bikset sammen i lab i går, inden jeg fik at vide at en langt lettere løsning faktisk var ganske udemærket ifølge ph.d’eren.

Så lappeløsningen er endt som noget der alligevel ikke er brug for, men jeg vil alligevel vise den – nu hvor det er fredag og det minder om en miniature Ebba:

Miniature Ebbaen består af:
Et styks glasrør
Et styks metaldimmer med gevind.
Et stykke teflonslange.
Et styks haveslange
To spændebånd.

Bare hvis man selv skulle have lyst til at lave sådan en miniature Ebba.

Støj på linjen?

Endnu en gang tilpasses mine spektre og denne gang bliver forhåbentlig den sidste og jeg tilpasser i et meget lille vindue i spektret.
Kemikeren vil kunne se at der er tale om området 2860 - 2980 cm^-1 (udtales reciprokcentimeter).
Noget siger mig at der her er en hulens masse i mit lille vindue, som jeg ikke har set i nogle af de andre spektre og derfor ikke hører hjemme her.
Spørgsmålet er så hvad dette grums er for noget, det jeg kigger efter der de længste toppe der hen ad.

Nå men, så er der lidt at pludre om i diskussionsafsnittet i rapporten, det bør jeg klappe i mine små hænder over.

Et øjebliksbillede af specialeskrivebordet.

Dagen i går var en lorte dag, en af de dage hvor man gør bedst af at blive under dynen og tak fordi den er overstået!

I dag har jeg så haft vejledermøde, hvor jeg fik styr på et par ikke så uvæsentlige detaljer og fik ny gejst omkring mit speciale, noget jeg ellers har været ved at kaste op over på det seneste.
Man bliver sgu lidt bims af at læse om methan, CO2 og andre klimarelaterede ting, når der ikke kommer noget nyt information ud af der læses.

Så mødet bragte noget gejst tilbage, for jeg ved hvor jeg er på vej hen og hvad jeg skal lave.
Mødet var ydermere vigtigt da min vejleder den næste måned vil befinde sig omme på en anden side af kloden, så mundtlige ting skulle tages der og al anden kommunikation den næste måned skal foregår pr mail.

Hvad fandt jeg så ud af til det møde?
- Al data skal behandles igen udfra de samme betingelser, for min egen skyld da resultaterne med rigtig god sandsynlighed skal publiceres.
- At der “bare” skal skrives løs.
- At artikellæsning ikke er så dumt igen og det er tilladt at gå tilbage i noterne fra Atmosfærekemifaget, for at lede efter små men vigtige detaljer.
- At det at nørde faktisk ikke er så kedeligt igen.

Life is good!

Årsagen til at man skal beholde studiebøgerne og ikke sælge dem.

Man kan let havne i den situation at bøgerne skal bruges i slutningen af studiet.
Bøgerne stammer fra kurser på 2-6. semester og under computeren ligger endnu en bog, bogen fra det berygtede femte gangs forsøg.

Der står faktisk mange guldkorn i dem, hvem skulle have troet det, især den nederste bog har i de lange løb været den billigste af bøgerne, da den er blevet anvendt i både kvante, fysisk A, fysisk B og nu igen underspecialet kan jeg bruge den.

Entydighed - my ass!

Hvis man troede at den naturvidenskabelig forskningsverden var fyldt med konsensus, så kan jeg hermed fortælle at det er ikke sandt, eller ikke for det hjørne af naturvidenskaben jeg sidder og hygger mig med.

For det viser sig at man kan finde på at opskrive resultater og grafer på flere måder og de er ikke altid lige gode til at skære ud i pap, hvilken metode de har brugt.
Så den indre Sherlock måtte findes frem, for at undersøge hvorvidt jeg kunne sammenligne mine forsøgsresultater kunne sammenlignes med den artikel hvor de har lavet lignende forsøg.

Det kunne den ikke helt og på sin vis er det lidt en lettelse, for så er mine resultater slet ikke så skeløjede igen.
Dog kommer jeg nok til at vende samtlige tal om, hvilket vil sige endnu en omgang med "leg" med exel.

Bonus nørdoplysningen: For at få sammenlignelige resultater, kan jeg nøjes med at tage den inverse funktion til de resultater jeg har fået.

Endnu mere bulder, brag, boom og bang.

Næsten da eller retter overhovedet ikke.
Endnu et indblik i kemiens verden, ser det ikke bare vildt meget kemi-agtigt ud dette billede?

Hvad forestiller dette billede med en hulens masse prikke og så et par streger?
Jo, dette her er så men mine forsøgsresultater, efter de er blevet hevet igennem databehandlingsmaskineri(helved)et på ny.

Det optimale ville selvfølgelig være at datapunkterne fra de forskellige forsøg lå på samme linje, men nu er det forsøg udført i praksis og så kan det være svært at opnå præcis de samme ting ved hvert forsøg, da der er mange forskellige faktorer der kan spille ind.

Så nu sidder jeg og grubler over hvordan jeg kan få det jeg ser og de mulige faktorer forklaret, så det passer til en videnskabelig opgave.

Og jo det kan godt sige boom, men det skal det ikke…

Nørdus Maximus boom bang volapyk

Hvad dulen dælen laver sådan en kemiker, noget med kitler og ting der skal blandes sammen ikk´?

Hvad jeg laver kan ses herunder:

Jeg roder som bekendt rundt med noget specialeskriveri og som en del af den proces samler jeg selv data.
Jeg har lavet en hel del databehandling og det inkluderer at tilpasse beregningerne, så de passer til det enkelte forsøg.

Jeg startede i sin tid ud med at have en såkaldt badgas, som jeg brugte som baggrund og som gas til at sparke gasserne i forsøget ind i forsøgscellen.
Men men men… det sorterer ikke alle de uønskede elementer fra, så nu analyserers spektrene ved hjælp af en såkaldt “tom celle”.
Det er den rødbrune linje i det store billede, hvor det “blå gardin” er målingen og den grønne plamage der ses nederst i billedet er rødbrun fratrukket blå, kort sagt nørdus maximus.

Molekyleleg.

I midten et styks molekyle tilhørende punktgruppen C(3v) og ringen tilhører punktgruppen C(2h).
Dejlig nørdet ik'?

Der må være stramme linjer!

Mit layout er temmelig anonymt, har lige siden bloggen blev oprettet for et lidt over et år siden, ville ændre på layoutet.
lege med indstillingerne bag, men har bare aldrig fået taget mig sammen, for det er ikke noget man (jeg) sådan lige gør.
Bevares jeg havde obligatorisk IT på både første og andet semester, hvor det ene kursus var om at lave en hjemmeside, hvad en laboratorierotte rent fagligt, så skulle bruge det til står forsat i det uvisse.

Men det jeg lærte dengang, der er der kun nogle få ting som hænger fast og det er ikke meget, jeg kunne selvfølgelig lægge mig på knæ foran en af de computergeeks jeg kender, men det lærer jeg intet af.

Nå men, det korte af det lange: Jeg ønsker at ændre i mit layout!

Klumpen has return

Åhh.. godt med noget sprogligt mis-mask, der findes ikke noget bedre.

Jeg fandt ud af hvorfor mine data så højst mærkværdige ud i går, og jeg fandt først ud af det, da jeg havde kørt andet hold data igennem maskineriet - sådan små 18 dataark.

Jeg klumpen scient.hybrid, har lavet et eller andet med det ark som jeg skal gemme mine data i, inden de skal ind i exel.

Så noget der minder om 24 dataark skal laves op, og dermed også et halvt exelark.

Det er noget der er typisk mig, når kemi står blinker på store imaginære neonskilte, så skal et eller andet gå galt.

I undervisningsforløbene, fik jeg gerne smadret et eller andet eller på anden måde forsinket eller mindsket udbyttet af min reaktion.

Nu sker fejlene bare elektronisk, okay okay.
Jeg har lavet en lille bitte fejl i lab, hvor jeg glemte at lukke en hane og åbne en anden og så havde jeg noget snaller i systemet, hvor det absolut ikke hører hjemme.

Så der skulle pumpes ud og varmes på det, for at få hevet det ud.

Men så ved jeg også hvad jeg ikke skal gøre.

Sort snak om nørderier.

Jeg kan næsten ikke være andet end kemiker, selvom vejen langt fra har været rosenrød indtil videre (jeg mangler lidt endnu for at kunne kalde mig kemiker).

Men jeg er i den grad kemiker in spe når følgende tanker farer rundt i hovedet på mig:

"Gad vide hvor rent dette tøris er og gad vide hvor mange gram CO2 der er?"

eller:

"Hvad mon det er som gør, at silikagelen bliver lavendellilla, når der dannes ozon?"

eller det jeg har tænkt rigtig tit på det seneste:

"For pokker! Hvor kommer det vand og CO2 ind henne, hvor er lækagen?"

Til den sidste tanke, så undersøges dette i morgen, hvilket forhåbentligt besvarer spørgsmålet.

Gymnasierne, teori vs praksis

En af mine facebookvenner linkede til følgende artikel i Berlingske tidende på sin profil:
Gymnasiet skal ikke kun være for nørder

Det har så medført nogle kommentarer omkring dette, udover hans egen kommentar til artiklen og de udtalelser der står i den.

Kort opsummeret, så mener S, SF og R at gymnasiet skal være mindre teoretisk og mere praktisk, som der skrives i artiklen:

"Gymnasiet skal ikke være et akademisk mini-universitet, der kun henvender sig til nørder."

Denne kommentar har fået mig til at tænke over tingene, for hvad vil vi med gymnasiet og hvad vil vi især med det almene gymnasium?

Ved gymnasiereformen som trådte i kraft for snart fire år siden, gjorde man op med tidligere tiders opdeling i sproglig og matematiske linjer, man fik ikke længere både musik og billedkunst på c-niveau og man indførte mere tværfaglighed, noget der førhen kun eksisterede når flere faglærere valgte at gå sammen om et emne.

Tankerne bag reformen i sin tid, har med god sandsynlighed været at få mere fokus på både det tværfaglige og så det mere studieforberedende, for at få gymnasiet til at hænge mere sammen med en videregående uddannelse, end sammenhængen med folkeskolen.
Hvilket er den opfattelse jeg har fået, både mens jeg gik der og efterfølgende.

I princippet burde gymnasiet være stedet, hvor man tog mere ansvar for egen læring og mere ansvar i det hele taget, som en dør til voksenlivet.
I stedet var (og er sikkert forsat) en direkte forlængelse af folkeskolen, fordi der ikke er de store konsekvenser for sløseri på den ene eller anden måde.

Hvis ikke man skal forberede på en videregående uddannelse, hvad enten det er uddannelsen til læge eller pædagog, så er man nødt til at have en teoretisk ballast inden man kaster sig over tingene i praksis.
At forholde sig til ting i teorien er ikke kun en "nørd ting", selv i almindelige hverdagsituationer møder man ting, som man skal forholde sig til.

Så at lave ting i praksis kommer om en naturlig følge af at gøre tingene i teorien.
Men hvis man ikke har forholdt sig til tingene i teorien, så vil det tage længere tid at udføre dem i praksis.

Så er der fagene i det almene gymnasium, der kan man diskutere hvilke fag der er rimelige at have, når de nu ikke er direkte adgangsgivende til en videregående uddannelse.
Jeg tænker her på fagene: Musik, billedkunst, oldtidskundskab, religion og idræt.

Man kan have en mening om at det er overflødige fag, men i mine øjne hører disse fag med når man vælger det almene gymnasium, med sine alment dannende fag.
Hvis man ønsker noget mere fagspecifikt kan man vælge HHX (handelsstudent) eller HTX (teknisk-naturvidenskabelig student).

Gymnasiet er i mine øjne i dag allerede meget blødt, fordi det ikke er direkte fagspecifikt, som de andre to gymnasie retninger.

Nu er jeg gammel matematisk student, faktisk er det til august 10 år siden at jeg startede i gymnasiet, så har ikke den store personlige erfaring fra de andre to gymnasie retninger.

Men min opfattelse er den, at både på HHX og HTX har man mulighed for at bruge sin teoretiske viden i praksis, ved at skabe et produkt.
Dette er ikke direkte ladesiggøreligt på det almene gymnasium, fordi fagpakken er så bred som den er.

Hvad er så min egentlige pointe med dette indlæg?

Jo, slækker man på tøjlerne til det almene gymnasium, så får man en masse middelmådige studenter ud, som ikke har fanget den dybere pointe med de værktøjer de har fået igennem deres gymnasietid.
Så skulle man gøre noget ved gymnasiet, så skulle det være at stille større krav til eleverne og turde give slip på dem og lade dem tage mere ansvar for deres handlinger, så de føler en forpligtelse til deres uddannelse og de mennesker de omgås med til hverdag.

19. december: "G&T"

Nu hvor dagene næsten ikke kan blive kortere, så er det let at drømme sig til længere, varmere og lysere dage - eller bare egne.

Der klassikeren Gin og Tonic, men den interessante part i denne drink er ikke alkoholen, men tonic'en.
Hvorfor så det?
Tonic indeholder stoffet Quinin som i kolonitiden var et meget anvendt Malariamiddel, så de udstationerede engelske soldater kunne klare lidt mere.
Hvis man har overværet et kemishow, så har man sandsynligvis også set forsøget med tonicvand, da man her ser at det er fluoriserende.
Quinin er en ganske morsom forbindelse, den kan ikke påstås at være plan, og så er det en af de forbindelser der er en pest at tegne i hånden, fordi den netop ikke kan antages at befinde sig i et plan.

18. december: Kys, møs, kissemis

Menthol er endnu et af de stoffer med en sjovere struktur, i hvert fald i mine øjne og hvorfor så det?
Menthol som vi forbinder med menthol, er kun menthol grundet den måde strukturen er på, da grundstrukturen giver anledning til forskellige isomere, dvs. forskellige udgaver ud fra umiddelbart samme struktur.

Når man ser på strukturen, så ser man nogle fede linjer og nogle stiplede linjer, dette fortæller at det ikke er ligegyldigt om grupperne vender ud eller ind af ”papirets plan”.
Stiplede = ind.
Fed = ud.

Som kemiker ser det, så giver dette forskellige muligheder, da der nu er fire forskellige muligheder og en ”stjerne” kan sættes, hvilket angiver at der er tale om en isomer.
Dette genfinder man igen i det strukturelle navn:
(1R,2S,5R)-2-Isopropyl-5-methylcyclohexanol

Ja, navnet ser temmelig sort ud, men gør jo ikke tingene mindre spændende.

Menthol anvendes utroligt mange steder, lige fra slikprodukter til kosmetik.
Og så kunne det være nærliggende at tænke: Kosmetik?
Jep! I forskellige læbeprodukter er det muligt at finde menthol.

Hvis man overvejer at lave mentholbolcher selv, så husk at vaske hænderne, inden disse føres rundt i ansigtet – primært øjnene.
For det svier pænt meget!
Sådan nogle mentholkrystaller kan godt smelte i hænderne.
Been there - done that!

17. december: Orden i systemerne

Det periodiske system er i grunden noget underligt noget.

De fleste har vel set dette meget mærkværdige system enten i folkeskoletiden eller i gymnasiet.
Hvor en eller anden underviser fortalte at sådan så det ud og sådan var det bare – acceptér det!
Hvis man var heldig at have kemi på højniveau i gymnasiet, så kan man have været udsat for en underviser som begyndte at fægte med balloner som en anden ballondyrsklovn, fordi ballonerne kan illustrerer orbitalerne og her bliver snakken sort.

Man har nok også hørt om at der er system i tingene, på en eller anden mærkværdig måde.

Hvilket vi kan takke russeren Dimitri Mendelejev for, han var en pioner indenfor dette område.
Han var en af de første som begyndte at ane et mønster i de grundstoffer man allerede dengang havde opdaget og opskrev derfor et detaljeret periodisk system, hvor han efterlod tomme pladser rundt omkring, fordi han mente at der måtte der være et endnu uopdaget grundstof, hvilket ikke ligefrem blev modtaget med åbne arme, folk mente der imod at han var lidt tosset.

Dette skete helt tilbage i 1869 og her præsenterede han sin viden, hvor de endnu ukendte stoffer skulle ligge og hvorfor de ville ligge der.
I 1870 fandt han frem til densiteterne (massefylden) og hvordan tingene ville reagerer med Oxygen (et af grundstofferne).

Der gik alligevel mange år hvor man forsat ikke troede på Mendelejev, men anerkendelse kom langsom og først da man opdagede grundstoffer der lå hvor Mendelejev havde gjort plads til dem i systemet, begyndte latteren at forstumme.

Da fysikeren Henry Mosely i 1913 bekræftede teorien om atomnummer og antallet af elektroner hos grundstofferne, blev Mendelejevs arbejde anerkendt.
Dette fik han desværre ikke lov til at opleve da han døde i 1907.

Mendelejevs periodiske system ligner dog ikke det system vi kender i dag.
Men hvor er der mange oplysninger at hente i sådan et peiodisk system og de grundstoffer der er her i.
I min kemiuddannelse har jeg haft tre hele fag som på hver deres måde behandlede grundstofferne i det periodiskesystem.

Lige fra underviseren der lavede små puf, brag og bang forsøg, til faget hvor underviseren legede med "ballondyr".
Kom ikke at sige at kemi er kedeligt.

Haps haps haps, nu skal vi ha’ snaps…

Alkohol.

I daglig tale så bruger vi ordet alkohol som var der kun en betydning af det ord.
Men reelt så er alkohol en betegnelse for gruppe af stoffer med en bestemt forbindelse, så alkohol er ikke bare alkohol.
Visse syrer udspringer af en alkohol, det er de syrer vi kender som carboxylsyrerne - hvor den mest kendte carboxylsyre er eddikesyre som man finder i ganske svage koncentrationer i sin husholdningseddike, hvilket iøvrigt er en ganske udemærket kalkfjerner især i meget var tilstand.
Det var et lille sidespring.

Back on track.
Træsprit er den simpleste alkohol man kan findes, den hedder på kemisprog ”methanol” og er den alkohol som normændene har et ry for at rode med i deres små hjemmebrænderier ude på de norske ødeområder og er den alkohol som kan give blindhed.
Den alkohol som vi i almindelighed forbinder med alkohol har det kemiske navn ”ethanol” og er en meget brugt alkohol, den bruges både til at drikke, men så sandelig også i vores kropsprodukter, nogle produkter sælges sågar mærket med ”0% alkohol” eller ”uden alkohol”, brillepudseservietter som man kan købe indeholder ethanol, i husholdningssammenhænge er ethanol - også kendt som husholdningssprit med et brækmiddel tilsat.
Husholdningssprit er ganske velegnet til pudsning af spejle og vinduer, således striberne undgåes.

Ethanol er desuden et meget brugt rengøringsmiddel i lab, inden kolber og andet udstyr vaskes op i vasken, så skylles det oftest af i ethanol et par gange og eventuelt også af i acetone.
Ethanol har også kælenavnet "ølhunden", fordi det ligner lidt en hund når man bygger det i sit molekylebyggesæt.
Ethanol, eller finsprit som det også kaldes findes kun i 96% og 98% koncentrationer og vil ikke kunne findes som 100%.
Hvilket skyldes vand, da ethanol har denne lille fine OH-gruppe (som gør det til ethanol) og således kan der meget let opstå nogle små vandmolekyler.
Har man været til en kemifest, så ved man at bowlen skal man passe på, da den er "smagt til" med finsprit og på tom mave slår det hårdt!

Hvis man nu har stoppet noget ethanolholdigt i sin mad, så er det væsenligt at vide at dette har et kogepunkt på 78,5 grader celcius.

13 december: Lucias tandpastasmil

Så har undetegnede været lidt kreativ igen.

Carbamid, carbonydiamid, E 927b - kært barn har mange navne.

Enhver tyggegummireklame med respekt for sig selv reklamere med at netop deres produkt indeholder carbamid.
Det lyder så fancy fint, men det sjove er at carbamid er ganske naturligt – for det er et andet ord for urinstof.
Det kan man så tænke lidt over.

Minder mig om at jeg er tyggegummicentralen til festerne.

12. december: Appelsinerne faldt nok i hans turban!

Ascorbinsyre kender vi alle og bliver gerne fremhævet som meget vigtig kilde for mennesker.
De fleste tænker nok: Ascorbin-hvad-for-en-syre?
Men hvis jeg siger Vitamin C, så begynder en lille klokke vel nok at ringe hos de fleste.

Hvem har ikke hørt om fortællingerne om søfarerne i gamle dage som fik skørbug, fordi der ikke var frisk frugt og grønt på de lange togter.
Skørbugen opstod fordi søfolkene manglede C-vitamin, i dag er skørbug knap så normalt på vore breddegrader, da vi kan hente forsyninger af frisk frugt og grønt hele året og skulle det ikke være nok, så skal medicinalbranchen nok hjælpe os med vitaminpiller.
C-vitamin er et omdiskuteret, for man har ikke viden om det er supergodt for os mennesker og om det kan holde farlige sygdomme fra døren såsom kræft, eller om det vitterlig er en forkølelsesbekæmper som skrønerne siger.
Jeg har intet kunne finde på det sidste.

Men jeg synes den skulle med, da jeg er lidt fascineret af stukturen af ascorbinsyre/Vitamin-C.
Den er ikke plan og det er ikke ligegyldigt hvordan tingene sidder i forhold til hinanden.
Det indikerer den fede streg til O'et og den stiplede linje til den ene OH-gruppe.

Det er sådan noget der gør kemi sjovt, at det ikke er ligegyldigt hvordan man vender og drejer tingene, som en lille teaser så kan jeg fortælle at sådan en forbindelse gemmer sig bag en kommende låge.

7 december: ni Røde Tuborg...

Hengemte leverstohejmadder og lugten af svedpølse, hvilke duftende skoleminder, men det er ikke det der er dagens tekst.
Det er derimod idealgasligningen, som på tavlen er skrevet på huskeregelmåden.
Som ni Røde Tuborg lig posteVand.
hvad står denne kryptiske linje så for?
Bag ni gemmer sig et 'n', som igen er betegnelsen for antallet af mol af stoffet i udtrykket.
Bag Røde gemmer sig et 'R' som er gaskonstanten, en ganskonstant som afhænger hvilke enheder man måler tryk og volumen i.
Tuborg er ikke øllen, men temperaturen i grader Kelvin, som er den skala der benyttes indenfor naturvidenskaben.
posteVand er 'p' for trykket i en given enhed og 'V' er volumen i en given enhed.

Denne ligning kan jongleres rundt med således at har man en ubekendt faktor, så kan man finde denne ved at isolere den i udtrykket.

Nu er der tale om en idealgasligning, så det resultat man får her fortæller ikke nødvendigvis 100% retvisende da det kræver ideale forhold.

Men sådan er der så meget indenfor naturvidenskaben, med forsimplinger.
Vil man ikke nøjes med nogle af disse overslagsligninger, så får man nogle langt "sjovere" og mere snørklede beregninger, fordi der er flere faktorer der skal tages højde for.