IPPC plus Glee lig med XX-kombinationen

Denne weekend er blevet brugt på at gnave sig igennem et kapitel i IPPC-rapporten fra 2007, lad mig sige det sådan: Det er eddermukme tung læsning, især når det skal læses grundigt, med markering af vigtige passager.

I dag kom jeg ved et tilfælde til at læse tv-programmet for i dag og så måtte jeg multitaske, for Zulu genudsendte de fire første afsnit af Glee, og jeg var blevet lidt hooked på serien efter at have set afsnittet sidste lørdag.

Da IPPC-teksten skulle læses og serien var for tillokkende var der intet andet at gøre end at multitaske.

Hold da op siger jeg bare, for jeg er solgt til Glee.

Tænk en musical som serie, det er da fantastisk når man er til den slags, jeg er faktisk imponeret over de skeletter der rumstere i skabet og de problemstillinger der rent faktisk dukker op, når man lige dykker ned under overfladen af de til tider lidt for karikerede personligheder.

Så søndag aften er nu hellig - forstyr mig ikke, her ses Glee.

… Her er slag i bolledejen…

Søndag er den perfekte dag til at lave mad til fryseren, hvad enten det er madpakkemad til de dage, hvor der ikke er rester fra aftenen i forvejen eller det er mad til fryseren til de dage hvor det er fristende at hive et eller andet junk med hjem.
Så jeg gik i krig med to skåle dej.
En skål til brydeboller og en skål til pizzabollerne.
Begge skåle indeholder samme type dej.

Efter rækken af billeder kommer opskriften på bollerne og fyldet.

50 g gær, lidt salt, lidt sukker, lidt olie, 5,5 dl vand og et skvulp durumhvede og så almindeligt hvedemel for resten.
Dejen æltes til den er tilpas (dvs. ikke for tør og ikke for klæbende) herefter sættes den til at hæve indtil den ser hævet nok ud, hvorefter dejen slås sammen og trilles til en pølse der skæres i passende stykker til boller.
Når bollerne er formet sættes de ind i en kold ovn ved 200 grader – de hæver videre mens oven varmes op.
Bollerne er færdige når de får den der hule lyd.

Til pizzabollerne trykkes bollerne ud til små plader der fyldes med kødsovs og ost, hvor efter de sættes på en plade med samlingen nedaf.
Bollerne sættes ligeledes i ovnen ved 200 grader og tages ud, når bollerne virker gyldne.

Pizzabollerne ( en wannabe mini calzone) blev fyldt med en kødsovs bestående af:
500 g hakket oksekød, 1 stort løg (hakket), lidt salt, 1 karton tomatpuré, olie, rød karry pasta samt revet havarti.
Løget svitses for sig selv, hældes op i en skål, herefter steges en lille portion oksekød i en skvæt karry pasta, når det er stegt, steges det resterende kød i mindre portioner uden karry pasta.
Dette gør at kødet bliver stegt og ikke kogt.
Når sidste portion kød er stegt, hældes resten tilbage i gryden og tomatpuréen hældes over med en smule vand.
Sovsen koges ind til en passende tykkelse og smages til med salt.
Som fyld i pizzabollerne blev sovsen kogt meget ind.

Når bollerne er kølet lidt af kan de smides i fryseren og de optøes meget nemt i enten ovn eller mikroovn.

God fornøjelse.

Søndagsunderholdningen er sat på

Det er samtidigt seneste køb – Meet the Parents.

Med stemmen som eneste instrument.

Kom i tanke om denne sang i morges, da jeg hørte kirkeklokkerne fra en nærliggende kirke.

A Capella sang er fantastisk smukt, hvor eneste instrument tilråde er sangeren/sangernes egne stemmer.

Så smuk, så smukt.

Madam blå og persille

Den er en af de søde sange, fra en af de go'e gamle danske film.

Landevejens boder

Der er intet som boderne langs landevejene, der er intet som friske jordbær hvor man får fuld valuta for pengene.
To store bakker for 50kr og der har været for mere end 500g i hver bakke og de smagte fantastisk.

Hvor jeg dog savner det provensielle på lige det punkt, der hvor der ikke er langt til friske varer og skøn natur.

Hvilken fantastisk søndag

Sikke en fantastisk søndag, på den sidste dag i maj.

billedkredit: OB

Sølv til Odense, hvilken fantastisk dag.

Klister klister klister

I går prøvede jeg noget nyt i det politiske arbejde, eller arbejdet jeg udførte var knap så politisk, men nødvendigt.
Så jeg stod op alt for tidligt op denne solrige søndag morgen, for at hoppe toget for at komme ud på landet i det grønne nordsjælland.
For denne søndag havde jeg lovet en kandidat, at jeg ville hjælpe til med at klistre plakater til det forestående valg.

Plakatklistring er den eneste ting jeg ikke har prøvet i forbindelse med et valg, til gengæld har jeg hængt i lygtepælene både for at sætte dem op og pille dem ned igen.

Så det var lidt sjovt at opleve denne del i processen, hvor gamle plader først skulle renses for løse plakater og gamle strips, herefter skulle de stryges med vævslim og plakaten, for til sidst at stakkes på europapaller.

Det er ikke nogen ren fornøjelse at stå med vævslim, min t-shirt var smurt ind i skidtet midt på maven, mine sorte bukser havde transparante striber ned af sig, som om en eller anden havde tørret næse i mine bukser, og så var der mine hænder som var grønne af tryksværtens møde med limklistrede hænder.

Kort sagt, jeg var yderst laber at se på!

Men det var en oplevelse og vejret var heldigvis helt igennem fantastisk, så gjorde det ikke så meget at jeg havde været så tidligt oppe igen.