Skal din ven have en sundhedsmake-over?

Det var lige hvad der lød fra tv2 for et par minutter siden.

Praxis mangler åbenbart indhold, siden de beder seerne om at tippe deres venner og familie som spiser lidt for usundt/motionere for lidt osv.

Hvor ville jeg blive edderspændt rasende hvis nogle meldte mig til sådan et program, for det er utidig indblanden i andres måde at leve på.
Hvorfor er det blevet legalt at kommentere de som indtager et stykke chokoladekage fremfor en stængel blegselleri, eller ham/hende som ikke lige finder en løbetur i det grønne vildt ophidsende.

Hvis man mener nogle i ens omgangskreds lever lidt for uhensigtsmæssigt, så kommentere man det ikke, medmindre man bliver bedt om råd.

Men det skulle ikke undre mig at der findes folk derude, som vil melde deres omgangskreds til sådan et program, uden at offeret har ytret ønske om det på nogen måde.
Det er simpelthen usmageligt, sundhed er blevet et offentligt anliggende, det er nutidens gabestok.

Føj siger jeg simpelthen, føj!

Ryst posen!

Et eller andet skulle der jo stå.

Klokken har nu passeret 3 mandag morgen og jeg er i fuld sving med min printer, fordi der er en lille bitte opgave som skal printes ud.

Så er det, at det slår mig.

Normalt er jeg ikke den vilde natteravn, ikke at det ikke er sket at jeg først er gået i seng efter klokken 5 om morgenen, for det er sket gentagne gange efter lidt for meget øl eller rødvin i festligt lag.
Så kører jeg så tilgengæld på reserverne og går ud som et lys, et det sekund hovedet rammer puden.

Men når det kommer til opgaver og eksamenssjovet, så er jeg forholdsvis klar i hovedet og jeg kan bedst læse og skrive mellem 22 og 05 i selskab med enten en cd på computeren eller en film, som så kværner i baggrunden som hyggestøj eller i sjældne tilfælde intet baggrundsstøj overhovedet.
Samtidigt er jeg trukket i nattøjet og min dyne.
Af drikkelse har jeg te eller kaffe - hurra for coffein og thein.

Det er sjovt som jeg kan vende min døgnrytme på hovedet når det gælder studierelaterede ting, det skyldes klart min koncentration.
Jeg er nok lidt sensitiv på det område, for jeg kræver temmelig meget ro, og så kunne en skarpsindig en sige at musik ikke har noget med ro at gøre, jo det har det.
Det er noget jeg kan vælge at pille fra, hvis det bliver for meget.
Det kan jeg ikke med trafikken udenfor, naboernes puslen osv. osv.

Nå, nu er printeren færdig med sit arbejde, hvilket minder mig om den nyhed jeg hørte forleden angående partikler fra printere.
Det var ikke en nyhed der kom bag på mig, for man har længe haft kopimaskiner og printere stående væk fra kontormiljøerne på arbejdspladserne, fordi man havde målt at der blev dannet ozon i disse maskiner.
Så at der skulle være sundhedsrisici med blækprintere og partikelforurening fra disse, det overraskede mig som sagt ikke.
For indendørsluftforurening er temmelig undervurderet her i landet og det er noget der forskes i.

Til køjs med mig, må hellere få et par timers søvn.

Note to myself

Sukker er ikke bare sukker, sukker udråbt til synder, men hvad er sukker og hvordan ser det ud?
Ja, jeg bander forsat over sundhedshysteriet her til lands.

Så med lidt research i fødevarejunglen, mine keminotater og bøger samt hjælp fra chemsketch, så skulle der gerne komme et lille indlæg om sukkerjunglen.

Så tab dig dog! (del 2)

Hvorfor taber I jer så ikke?

Hvis det at tabe sig var så let, så ville overvægt ikke eksistere.
For flertallet med overvægt vil jeg skyde på at der også gemmer sig noget psykisk, noget der gør at der sidder de der 5, 10, 15, +40 kg for meget.
Noget der også skal arbejdes med, for at den indbyggede badering forsvinder, for hvad lægger til grund for at baderingen i første omgang dukkede op?

Nu er det ikke nogen hemmelighed at jeg selv er indehaver af en indbygget badering og i to år har prøvet at fjerne dennes eksistens fra min krop, for mit vedkommende drejer det sig ikke om forfærdenligt meget, i forhold til så mange andre.
Men nok til at kroppens konturer er let udviskede.Jeg har ført en art dagbog over forløbet, ihvertfald for det seneste halvandet år.
Når jeg ser på den, så danner der sig et mønster og der kan jeg se i dag hvor jeg begår mine fejl, fejl som så mange andre også gør, hvilket nok gør dem til klassiske fejl.
Når man skal ændre sin livsstil, så kan man anlægge forskellige strategier.

Man kan vælge at ændre på både kost og motion på en gang, hvor alt slik, chips og andet skrammel kasseres og man begynder i et motionscenter/ finder løbeskoene frem og begynder på iforms 12 ugers program.
Mens køleskabet bugner af grønt og fedtfattige produkter.
Man vil det hele på en gang og det skal helst gå så hurtigt som muligt, dette lyder lidt som mange menneskers nytårsforsæt ikke?
Hvad sker der så?
Størstedelen falder fra efter kort tid, for alt hvad der er forbudt er det eneste som kværner i knolden på en, man drømmer om marabou i stride strømme, hvis det er ens last, og man er bliver i dårligt humør når man åbner fryseren og ser at det ikke er en bøtte med chokoladeis ens øjne møder, men en pose med grøntsagsmix.
Ergo man falder i og drøner ned på tanken efter en plade marabou, mens man sumper i sofaen.

Eller også mener man at, det her kan jeg ikke klare alene, jeg må have nogle til at holde mig i hånden og fortælle mig, hvad der er skidt og hvad der er kanel.
Man tropper op hos ww/ddv og konsulenten viser alle de nye disciple med glæde i øjnene, at før jeg startede her så jeg sådan her ud og nu som I ser mig her.
Man går i gang med sin "livstilsændring" og det går meget godt, man følger de opskrifter man får og man vejer omhyggeligt sin mad/ tæller sine point og hopper glad og fro på vægten ugenligt
Men så når man den der udfordring der hedder "udenfor hjemmets fire vægge", hvor man ikke lige kan bestemme hvad man skal spise, på samme måde.
Man når et punkt hvor det at veje og tælle er en hæmsko i madlavningsfriheden, for jeg har nu lyst til en omgang pandekager, regne regne regne - det kan jo ikke lade sig gøre, det er jo nærmest forbudt!
Panden mod muren med 14o i timen.
Det er ingen fornøjelse, der er alt for mange forbud, igen mange vil falde fra.

Ved de to ovenstående har man hørt og læst sig til at man vil tabe 0,5-1 kg om ugen, hvilket man så går efter og man skuffes fælt, når resultatet er på 0,1-0,4 kg om ugen, selvom man ikke har gjort nogen forbudt.

Så er der taktikken, jeg tæller kalorier og så løber jeg, det er lige præcis hvad jeg gør.
Kort sagt, noget temmelig løst og hvor meget tror man lige på sig selv der?

Så er der endelig metoden, hvor man sætter sig ned og tænker over hvad man ønsker med sit vægttab, hvad er formålet.
Gør man det for sig selv, eller gør man det for andre?
Kan man acceptere at vægttabet er sølle 100 gram om ugen og ikke bikinibabe/strandløve i næste uge?
Hvor falder man i og med hvad?

Man vil gerne kunne leve normalt og ikke finde alle mulige mærkelige erstatninger og alternativer, fordi man ved at alternativet ikke er som det rigtige.
Man beslutter sig for at tage en kold tyrker, bare for at se hvor længe man kan holde fingrene for forskellige emner eks. slik, is, kage, chips og chokolade.
Der går sport i at kunne klare den længst muligt.
For mit vedkommende varede den kolde tyrker 14 dage og fra at indtage min last hveranden dag, det er ikke særlig pænt at læse dette på skrift, til ikke at have indtaget det andet end fire gange på 14 dage og i en dosis langt under normalen og alle gangene er det endt med at jeg har haft kvalme bagefter og fundet det alt for sødt.
Jeg kan gå igennem slikrækkerne uden at tænke over at jeg er gået der forbi.

Jeg indgik aftalen med mig selv at jeg kun skulle spise en portion, som ikke må fylde hele tallerkenen.
Der er skåret ned på fedtet af lyst, hvilket har bevirket at jeg bliver slået ud af fed/fedtet mad med en grim mavepine.

Jeg er indstillet på at hellere det tager et år at nå ned i vægt og jeg ikke mærker at vægten går ned, fordi jeg ikke lider nød og skal gøre krumspring når jeg er ude.

For der var ingen som tvang tingene i mig, som gjorde at jeg tog på.
Jeg stoppede det ganske frivilligt ind og derfor skal ingen gøre mig til en stakkel ved at fortælle mig, hvad jeg bør indtage.
Jeg har været der, for alle de nævnte trin er nogle jeg har været igennem.
Derfor bliver jeg også meget negativ hvis, nogen giver mig elevatorblikket: "Er du helt sikker på at du bør spise det der?!"

Igen, med hvad jeg har læst i min tid som kemistuderende, så er jeg større fan af ikke diet produkter, jeg vil hellere spise det lidt mindre af tingene som ikke er sukker og/eller fedtreduceret.
Min cola skal helst være den med de sytten millioner sukkerknalder i, fremfor den med sukkeralkoholer og min friskost skal være den med indhold af fløde, fremfor sytten millioner stabilisatorer og fyldstoffer for at regulere konsistensen.

Der findes ingen hurtige genveje til et varigt vægttab, hvilket øvrigt minder mig om, at jeg læste en gang at det tager en periode på to år for at kunne bibeholde et vægttab og en livstilsændring og man får ikke færre fedtceller ved vægttab efter man er fyldt 20 år, eller der omkring.
Efter dette tidspunkt skumper fedtcellerne blot ind.

Så tab dig dog! (del 1)

Medierne

Tirsdag aften står tilsyneladende i sundhedens tegn, da både DR og Tv2 sender hver deres sundhedsprogram, med noget der minder om en times mellemrum.
Først "Ha' det godt" 19.30 på DR1 og så "Praxis" 20.50 på Tv2.

Det får tanker i gang hos mig, for hvad er der lige ved begrebet sundhed, at der skal laves tv-udsendelser om det hvor alle mulige ting, som kan stoppes i kassen med mærket "sundhed" skal undersøges.
I det ene program undersøges motionsformer, og hvor meget man forbrænder ved det og så sidder der en læge i et tv-studie bygget op som var man i et lægehus.
Hvor doktormanden svarer på seernes mulige og umulige spørgsmål.
Ud over dette følger de så en gruppe mennesker, som har lidt for meget indbygget badering og deres forsøg på at tabe sig.

Det andet program griber sundheden an på en anden måde, de har grebet fat om en kur/livstilsændring, afhængig af hvad øjnene ser, hvor en ganske almindelig dansk familie gennemlever denne kur/livstilsændring.
Herudover tager de fat om andre aspekter af begrebet sundhed.

Light
Det er så ikke det eneste sundhed vi kan støde ind i, der er også alle de forskellige kure/livstilsændringsprogrammer.
De fleste som har kæmpet/kæmper med vægten har stiftet bekendtskab med: suppekurer, frugtkurer, nupokurer, Lene Hanson, Atkins, 10 år yngre på 10 uger, kernesund, DDV, WW og ugebladskurerne.
Uden nødvendigvis at have afprøvet samtlige metoder, men man har sikkert hørt om de fleste.

Noget der så er lidt morsomt, det er alle disse light/diet produkter, som fylder mere og mere på hylderne i supermarkederne, jeg kan huske en gang i 90'erne, hvor det var lettere at komme uden om lightvarianterne af læskedrikkene end dem med rigtigt sukker.
I dag er det nærmest omvendt, faktisk kan man sågar finde juice på hylderne som indeholder kunstigt sødemiddel.
Light er blevet markedsført på deres lavere kalorieindhold og oftest fremhævet med sukker eller fedtreduceret, bare for at pointen er skåret helt ud i pap.
DDV som er en af de kurer, som fremhæver sig selv som værende en livstilsændring og ikke en kur, bruger hulens masse krudt på lightprodukter og opskrifter med sjove sammensætninger.
Det samme kan der siges om WW, her bliver lightprodukterne ikke direkte fremhævet, men det ligger som en undertone at du kan spise mere, hvis du skifter X ud med Y.
Har selv været forbi WW, så jeg ved hvad jeg taler om.
DDV og WW er lige så meget en kur som almindelige kure, idet ting får stemplet "forbudt", måske ikke direkte, men igen temmelig tydeligt mellem linjerne.
Samme opfattelse har jeg også fået af Kernesundprincippet, ud fra hvad jeg har kunne læse om det - også fra konceptets hjemmeside.

Nu har jeg base i det naturvidenskabelige og har der lært at være skeptisk og ikke bare gå ud fra at når man sætter A og B sammen, så giver det uden at blinke C.
Jeg tilhører dem som er yderst skeptisk overfor lightprodukter, vend sådan en bøtte med friskost light om, det er lige til et kemilab.
For man er nødt til at hælde en hulens masse sjov kemi i, for at osten får samme cremede konsistens som sin storebror friskosten.
Sammenlign en A-38 på letmælk med sødmælks udgaven, der er konsistensforskel.
Hvad med på slikfronten hvor man laver sukkerreduceret slik, ved at tilsætte sukkeralkoholer i den maksimale mængde som man kan, for at konsistensen ikke afviger for meget for den rene sukkervariant.

Vi vil gerne spise større mængder af tingene og det kan vi tillade os med light.

Samfundets interesse
Hvilket leder mig hen til næste led i kæden.
En klassiker indenfor dette her sundhedshalløj, er ordlyden: "Jamen, hvorfor taber du dig ikke bare".
Den behøver som sådan ikke at blive sagt højt, men nogle gange kan et elevatorblik være rigeligt.
Rigtig sjovt er det i supermarkedet, hvor de færreste vel kan sige sig fri for at have skævet lidt til personerne foran hvad deres vogn/kurv gemmer og så hvordan deres udseende er.
Lidt med tanke på elevatorblikket, en tyk med kurven fuld af slik, coca cola og chips kontra en slank person med kurven fuld af gulerødder, agurk, fromage frais og diet coke.

For pokker, de fleste med indbygget badering har prøvet at få elevatorblikket når de har stået der med en kæmpe is i hånden og det er en af de mest ubehagelige fornemmelser.
Vi ved godt at vi har en volumen, som lægger over glittermagasinernes billeder, det behøver andre ikke fortælle os med et elevatorblik.

Hele sundhedhysteriet er også nået op til de højder, hvor man vil bekæmpe alle disse stakler som vejer lidt mere end, de egentligt burde.
Der diskuteres hvordan man kan gøre det, hvordan hjælper man disse stakler.
Det henleder mine tanker på hvordan man bekæmper andre problemer/ udfordringer i samfundet.
Man taler om at differentiere momsen på fødevarer, så alt ikke har samme moms som i dag.
Således at de "sunde" ting på den måde bliver billigere end de "usunde", det er helt bevidst med citationstegn.
For inden man regulerer (politikernes yndlings værktøj), så skal man bare lige definere hvad der er sundt og hvad der er usundt.
Den lader vi lige stå i luften et øjeblik.
For er agurk mere sundt end coca cola? Bare det som eksempel.
Jeg vil ikke komme med min mening direkte, jeg kan blot give et hint: Fejlernæring.

For indlæggets overskuelighed, deles den i to afdelinger.
Denne har været den mere overordnede, del to er den mere navlebeskuende.