23. December: På falderebet...

Her skulle have været et naturvidenskabeligt indlæg i julekalenderen. Men en tur til lægen og derefter en tur forbi røntgenafdelingen åd af tiden. Der var heldigvis intet galt, "kun" et indvendigt blåt mærke. Men jeg fik da afprøvet noget stråling i praksis. Bare kald mig forsøgskanin.

20. december: Julesul

Kolesterol

Hvis der er noget der er fascinerende, så er det når naturen har mange forskellige muligheder for en struktur, men man kun finder en ud af de mange muligheder.
Dette er Kolesterol et glimrende eksempel på, og hold nu fast, for nu bliver det lidt nørdet:
Der findes 256 stereoisomere grundet de 8 stereocentret.
Selvom der kan tegnes 256 forskellige udgaver af denne struktur, så findes kun en enkelt af dem finder man i naturen.

Det kan man da ikke andet end blive lidt fascineret af.

Med så mange muligheder, så er der kun en der dur!

PS: Juletræet er der kun for stemningens skyld.

19. december: "G&T"

Nu hvor dagene næsten ikke kan blive kortere, så er det let at drømme sig til længere, varmere og lysere dage - eller bare egne.

Der klassikeren Gin og Tonic, men den interessante part i denne drink er ikke alkoholen, men tonic'en.
Hvorfor så det?
Tonic indeholder stoffet Quinin som i kolonitiden var et meget anvendt Malariamiddel, så de udstationerede engelske soldater kunne klare lidt mere.
Hvis man har overværet et kemishow, så har man sandsynligvis også set forsøget med tonicvand, da man her ser at det er fluoriserende.
Quinin er en ganske morsom forbindelse, den kan ikke påstås at være plan, og så er det en af de forbindelser der er en pest at tegne i hånden, fordi den netop ikke kan antages at befinde sig i et plan.

Overflytningsansøgning

Så er jeg nået der til i processen hvor jeg skal ansøge om overflytningen og hvis jeg havde troet at det var let, så havde jeg været naiv.

Jeg havde kontaktet en på centret angående overflytning, men da jeg ikke hørte noget derfra, så gik jeg på jagt på KU's hjemmeside.

Mens jeg rodede rundt derinde og ledte efter de oplysninger jeg skulle bruge, så slog det mig at KU og SDU har en ting tilfælles, deres hjemmesider stinker og er svære at finde rundt på!

Jeg fandt så den side jeg skulle bruge, men de link som førte til ansøgningsskemaet, som jeg skulle bruge var et dødt link.

Hvad gør man så?

Jo, jeg endte med at ringe til studenterservice for fakultetet og så fik jeg at vide at de var ved at ændre på skemaerne, derfor kunne de ikke hentes på egen hånd, så hun ville sende det til mig pr snailmail også kendt som postDK.

Så i dag modtog jeg ansøgningsskemaet for optagelse på kandidatuddannelserne ved naturvidenskab for eksterne studerende.
Det var så ansøgningsskemaet for generel optagelse på kandidaten, hvilket jeg skal bruge i første omgang og i anden omgang skal jeg så bruge et meritansøgningsskema.

Tal om papirarbejde og en flertrins raket.

Men da jeg kun skal skrive mit speciale ved KU, så vil jeg forsøge at vedsende samtlige papire vedrørende de kurser jeg har i mit studieforløb og deres ects-værdi.

Jeg håber at det måske kan gøre at jeg undgår en omfattende meritansøgning, hvis de har samtlige data på forhånd.

Næste hurdle, i de afkrydsningsmuligheder der er på skemaet, så er der kun mulighed for at krydse af ved ting indenfor fakultetet og da jeg jo er en to-faglig hybrid med fag fra to fakulteter, så er jeg lidt blank på hvilket af felterne jeg skal krydse af.

One of my blond moments

Så er der hele boligsituationen, for det er lidt underligt at jeg skal til at skrive en opsigelse for denne jeg bor i, især nu hvor jeg ikke har nogen bolig på hånden på den anden side af bæltet.
Jeg må håbe at en lille fin mail, kan hjælpe på min situation, således at jeg kan få en manuel fremrykning.
Hvis man ikke spørger, så får man ikke svar.

Men det er lidt vildt at tænke på, at om tre måneder så befinder jeg med al sandsynlighed øst for Storebælt - lidt skræmmende.

Den lige vej er sjældent den sjoveste

Det med at finde sin rette uddannelseshylde er ikke så let, som de "kloge" hoveder inde på borgen gerne vil gøre det til.

Ser jeg på min egen vej rundt i uddannelsesjunglen, så har mine ønsker og drømme været i forskellige retninger og den vej som jeg er ved at tage slutspurten er ikke den vej, som jeg havde forventet, hvis havde spurgt mig bare for 7-9 år siden.

Jeg kan huske en episode da jeg gik i 3.G, så det har været i 2001-2002, hvor min far kom hjem og fortalte om en oplevelse, han havde haft på arbejde.
Her havde ham og en anden talt om deres afkom og så havde min far fortalt at hans ældste barn (dvs. mig) næsten var færdig med gymnasiet og havde fagene kemi og samfundsfag, som valgfag.
Hvortil den anden part havde sagt noget i stil med:

"Jamen der har vi en fremtidig miljøpolitisk ordfører for et parti."
En konklusion sluttet ud af mine valgfag.
Det morede mig i grunden lidt, for jeg havde allerede dengang interesse for det der sker i politik, men så absolut ingen interesse for miljø, for det var sådan noget med gummistøvler og nu var det ikke lige biologi, der var mit interesseområde.

Den bemærkning blev ved med at spøge inde i baghovedet og den kom da frem og blev støvet af, da jeg kiggede lidt nærmere på det dersens politik, og ellers parkeret i baghovedet igen.
For miljø var så absolut ikke mig, igen mig og gummistøvler - No way Amigos!

Så skete der et eller andet mystisk da jeg nåede 4. semester, hvor jeg skulle have et basisfag indenfor miljøkemi og min indstilling til faget var mildest talt ikke særlig positiv dengang i slutningen af januar, inden jeg skulle have faget.
Men et eller andet skete der, for faget var faktisk ganske spændende og kom rundt om de fleste miljøkemisk emner, både til vands, til lands og i luften.

Så da muligheden bød sig for et valgfag i atmosfærekemi på 6. semester, så sprang jeg til.
For min nysgerrighed var for alvor pirret til.
Det var i dette fag at jeg fik en forklaring på et fænomen, som jeg oplevede da jeg var på studietur til Rom tilbage i foråret 2001 med min gymnasieklasse.
For der tog jeg dette billede af Rom, man kan godt nok ikke se Rom, for det gemmer sig under den grå dyne.

Den grå dyne som man også kunne mærke, når man gik rundt i Rom, for den skønne farve man fik i dagtimerne, kunne vaskes af med vand inden man gik i seng om aftenen!
Det lyder vældig sundt, ikke?
Dengang i Marts 2001, der var det ren undren og nysgerrighed der fik mig til at tage billedet.
Så da jeg i atmosfærekemi kom forbi forskellige luftforureningstyper, så fandt jeg dette billede frem og tog det med til min underviser, for at få bekræftet at der var tale om det pågældende fænomen.
I det øjeblik, så var miljø ikke længere synonymt med gummistøvler, miljø viste sig at være langt mere end frøer, fisk og vandløb.

Det var også i denne periode at jeg fik den smarte idé at gå fra at læse ren kemi, til at koble et samfundsvidenskabeligt fag på.
Hvilket jeg kan hilse at sige er noget så bøvlet et tidspunkt, men det er en anden snak.

Dette fag gjorde at kommentaren fra år forinden kom frem i hukommelsen igen, for jeg indrømmede over for mig selv, at det der miljø nok ikke var så giftigt igen.
Det var som om en helt ny verden åbnede sig og jeg underligt nok begyndte at føle mig hjemme, hvis man kan bruge det udtryk.
Interessen for miljøkemi og i den grad "luftkemien", påvirkede også mit valg af bachelorprojekt, som kombinerede min interesse for både det miljømæssige, det kemiske og det samfundsmæssige.

Da jeg så skulle vælge specialeområde var valget rimelig oplagt, og da kontakten blev skabt mellem mig og mit kommende specialested, så var det faktisk som om at jeg følte mig hjemme allerede ved første besøg på afdelingen.

Når jeg i dag tænker over det, så har det miljømæssige på en eller anden måde altid interesseret mig, jeg har bare ikke ville stå ved det overfor mig selv.
Det var mig som var skyld i, at mine forældre begyndte på at opsamle batterierne i sin tid, frem for blot at kyle dem i skraldespanden, det var mig som fik dem påvirket til at sætte maden ind i en kold ovn, fremfor en opvarmet en.
Det var et udbrændt brændefyr, som var skyld i at jeg valgte kemien vej, fordi jeg undrede mig over hvor meget energi/varme sådan et fyr kunne give ved maksimalt påfyldning og hvilken udnyttelse der kom ud af det, tænk her canot maskiner.

Så når jeg som 11-12 årig kunne få tanken til at være med til at tage et ansvar for miljøet, så er det i dag blevet lidt af en kæphest for mig, at hvis vi skal gøre en forskel og ikke blot fråse løs, så skal vi som menige borgere i samfundet også turde tage et ansvar for vores handlinger og ikke blot pålægge andre ansvaret og så selv læne os tilbage.

Nogle vil mene dette er en politisk udmelding, dem om det, men jeg mener blot at dette er ganske sund fornuft.

Med hensyn til kommentaren om miljøpolitisk ordfører, så har jeg så absolut ingen politiske ambitioner i den retning.
Så den kommentar, kan jeg med 99,9% sikkerhed afvise at den en gang vil blive til sandhed, sådanne ting lader jeg andre om.

Et skridt tættere på specialet

Så er specialet rykket et skridt tættere på, for nu er emnet på plads og samtidigt har jeg fået tre artikler som lidt baggrundsmateriale til selve mit speciale.

Jeg kommer på et forum, hvor der er en tråd hvor alt omkring det at skrive speciale bliver vendt.
For når man taler om speciale, så er der mange trin i processen frem mod at kunne aflevere sin opgave.
Først skal man vælge sit område, det er ikke nødvendigvis let, hvilket jeg kan skrive under på.
Jeg begyndte at tænke på specialet allerede i februar i år, for der var ingen oplagte muligheder lige hvor jeg var, så jeg var allerede der indstillet på, at jeg muligvis skulle andet sted hen i landet for at skrive.
Undersøgte hvad der var af muligheder både på AU, KU, DTU og div. forskningsinstitutioner under universiteterne.
Jeg kunne se at alle pilene pegede mod Sjælland, så i slutningen af april bad jeg min bachelorvejleder om at hjælpe mig med steder, der kunne være oplagte for mig at undersøge.
Det var så her at jeg blev sat i forbindelse med KU, hvorefter jeg kontaktede dem og fik en aftale sat i stand.

Så der kom min første specialesamtale i stand, hvilket blev et møde hvor jeg blev vist rundt i de faciliteter som det pågældende forskningscenter på kemisk institut har, samt introduceret til de forskellige specialemuligheder der var.
Hvilket var alligevel nogle stykker, så der gik jeg fra at have ingen mulighed til at have mange.
Samtidigt blev jeg stillet overfor et vigtigt spørgsmål, skal jeg være ekstern eller intern studerende ved KU?

Så hele sommeren blev brugt til at overveje hvad jeg skulle vælge.

I den uge som der nu er ved at være ovre, til min anden samtale inden specialet.
Her foreslog han et emne og jeg er overrasket over at han ramte med et emne, som jeg selv har undret mig over indimellem, et område hvor jeg har stillet spørgsmål til mig selv, som jeg af gode grunde ikke har kunne besvare.

Emnet rammer af andre grunde plet i mit syn på forskning indenfor kemien, hvor mit temperament ikke er til navlebeskuet forskning, som jeg kalder det.
Det vil sige, forskning som man ikke på 5 minutter kan forklare en almen dansker hvad er.
Ikke at jeg ser ned på den navlebeskuende forskning, for det er forskning som er enorm vigtig og som jeg anerkender - det passer blot ikke til mit temperament.

Nu hvor jeg har besluttet mig for at skrive ved KU, så har jeg også besluttet mig for at blive overflyttet til KU for at blive intern studerende og ikke blot gæstestuderende.
Hvilket også er fornuftigt i boligmæssig henseende, da pendling mellem nuværende bopæl og KU er på over to timer hver vej, hvilket er i overkanten i min optik.

En ting jeg oplevede allerede ved første besøg, var at jeg følte mig "hjemme" på instituttet, hvilket jeg desværre aldrig har gjort mit nuværende sted, hvorfor kan jeg ikke rigtigt svare på.

Denne oplevelse har gjort at jeg nu er mere motiveret til at tage en slutspurt i mine sidste kurser, tiltrods for min studietræthed - en læsetræthed.

Entropi

Entropi er nok det sejeste begreb indenfor kemiens verden, indenfor termodynamikken.

Entropi er et lidt difust begreb og ikke noget man direkte kan måle, som med Enthalpien.


Fordi Entropi er så difust, så lærte jeg en huskeregel i gymnasiet, således at jeg til enhver tid, kan forklare kort hvad entropi er.

Entropi er begrebet der fortæller om uordenen, huskereglen hertil er:
Når man bager en kage kommer der mere og mere uorden i tingene, jo mere man rører rundt i kagedejen, for æggene vil ikke pludselig ligge i for sig selv i skålen, ej hellere sukkeret, melet osv.
Ergo Entropi og entropiændringen bør derfor være positiv for at give mening.

Tilgengæld, så har jeg aldrig fundet nogen huskeregel til Enthalpien, for jeg kan aldrig huske hvilken enthalpiændring, som er den der bliver koldere og hvilken der bliver varmere.
Hvilket altid har irriteret mig.

Hvilket minder mig om at jeg i tidens løb har regnet en hel del termodynamik.

Studie studie studie

Der er den kedelige ting ved statskundskabsfagene, at de gerne har en eller anden "tosset" opgave, som bliver udleveret i uge 41 med aflevering i uge 43.
Meget smart træk ikke?
Så har man en hel efterårsferie man kan bruge på at skrive på opgaven, fordi man alligevel ikke har andet at forberede og de studerende skulle nødigt kede sig.
Det sidste er en stærk subjektiv tolkning, vil jeg gerne stå ved.

Men nu ved jeg da hvad efterårsferien skal gå med, at den så havde stået i læsningens tegn i forvejen ændre nu ikke meget, så hvis man tror at efterårsferie er lig med ferie, så må man hellere korrigere ens verdensbillede.

I dag kom jeg desuden langt om længe til statistikdelen i mit metodefag, og jeg frygtede lidt at jeg ville være komplet blank, fordi jeg siden mit kursus "statistik for biologer" på 4. semester har bildt mig selv ind, at statistik fattede jeg absolut intet af, men lektionen i dag fik lige ændret mit syn på mig selv temmelig positivt.

For alt det regning af statistik i hånden dengang var ikke forgæves, for jeg var helt med fra start af og sad og nørklede med en figur i hånden som den måtte se ud, udfra data - som viste sig at holde stik med det fine diagram SPSS lavede.
Median, middelværdier, standardafvigelser, kofidensintervaller og kvantiler lå tilsyneladende lagret et sted på min indre harddisk.

Så alt arbejdet med at lave beregningerne i hånden i sin tid og al den teoretiske baggrund, har tilsyneladende ikke været helt spildt på mig.
Så nu er det ligefør at statistik ikke er så slemt igen, når computeren kan lave alt det grumme arbejde for en.

Når jeg sidder til disse timer i samfundsfag, så kan jeg ikke lade være med forsat at anskue tingene med en naturvidenskabers øjne, samtidigt kan det ærgre mig at jeg i mit statistikkursus i sin tid ikke havde et lille hjørne metode, et område der i mine øjne på visse punkter kan anskues som statistik i praksis.
Jeg har faktisk via metode fundet et par fejl i min bacheloropgave, da min bacheloropgave havde en flig af et casestudie.
Men det er rart at have metodefaget, for det kan meget vel tænkes at jeg kan bruge noget af det i min specialeproces.
Det er jo ikke så skidt igen.

Apropos studie, så fangede mine øjne en bog i studenterboghandlen i dag, en fagbog for miljøkemi som jeg godt gad sætte mine små fingre på og så var der de to periodiske systemer på væggen bag disken, som jeg godt gad eje, bare en af dem.

Nørdet, meget nørdet.

Faglig stolthed

Hvad er korrekt og hvad er sandheden?
Hvor mange forsøg eller tests skal der til og hvordan skal de udføres?
Disse spørgsmål kan man let komme til at stille sig selv, især for øjeblikket hvor der går store bølger i Danmark angående sundhedsspørgsmålet.
For så kan man stille sig spørgsmålet: Skal man stole på det etablerede system, herunder sundhedsstyrelsen eller skal man stole på det alternative system?

Argumenterne fra det etablerede system angående det alternatives system, går ofte på de videnskabelige data, er forsøget foregået på en måde så det er sammenligneligt med det man finder i det etablerede videnskabelige system.
Argumenterne fra det alternative, går oftest på pengespørgsmålet, at det etablerede system er betalt af store firmaer.

Man har altså som udefra kommende to lejre, som står stejlt og knurrer af hinanden som to hunde og hvilken en skal man så stole på?

Som studerende indenfor det naturvidenskabelige område, kan jeg godt føle at mine mange timer med snuden i bøgerne bliver nedværdiget af nogle at disse selvudråbte helseguruer.
Er det virkelig 5 år på universitetet værd?
Når man igen og igen kan få lov til at forklare hvad e'et i e-numre står for, når man hører argumentet at man ikke vil indtage e-numre.
Når gennemprøvede forsøg latterliggøres, mens der tilsvarende trækkes viden frem skabt på hvad man har oplevet hos den nærmeste familie og dette udgør erfaringsgrundlaget til at afgøre om noget er godt eller skidt.

Dermed har jeg ikke sagt at der ikke findes brodne kar hos den etablerede videnskab, for det ser man desværre.
Det er gerne folk som er gode til at råbe op eller bruge rundsavene på albuerne.

Men sådanne typer finder man alle steder også inden for den alternative verden, for også her anerkender man begrebet: Cool cash - for man gør det sjældent for ens blå øjnes skyld.

Disse få højtråbende, rammer de mange forskere som er dedikeret til deres forskning og finder nogle guldkorn som er brugbare for mennesker, såvel som dyr.
Forskning som umiddelbart ser ud til at kunne udrette noget stort, men som ikke kommer ud i systemet fordi guldkornet enten er for dyrt at producere i forhold til modtagergruppen, eller forsat er for usikkert at udsætte en patient for oven i prisen.

Mange mennesker tænker ikke over at forskning tager tid, det kan faktisk tage meget lang tid inden et emne er undersøgt til bunds, fordi man ønsker at have en vis sikkerhed for at resultatet
er det "rigtige" inden man lukker resultatet ud til den brede offentlighed.

Så i øjeblikket føler jeg at min stolthed som naturvidenskabsstuderende, bliver dasket kraftigt til og latterliggjort af folk som måske ikke har den store faglige baggrundsviden om hvordan kemi og biologi hænger sammen.

Dermed ikke sagt at jeg ikke anerkender at den alternative version kan have nogle pointer og guldkorn ind imellem, ting som muligvis er gavnligt for bestemte grupper.
Men at en bestemt metode skulle være en universal løsning og tingen gælder for alle, der har jeg min skepsis, idet min nysgerrighed byder mig, at jeg vil vide hvordan og hvorledes man er kommet frem til den pågældende konklusion og sammenholde denne konklusion med et tilsvarede forsøg fra den etablerede videnskab.

Så er vi fremme ved den vigtige pointe, nemlig kildekritik!
Det er hvad det hele drejer sig om.

Et system i forklædning

Threadless har adskellige geniale prints, et af dem hedder "Tasty table" og den lidt skarpsindige kan se at det er bygget op som det periodiske system - på engelsk: Periodic table.

Det periodiske system er faktisk ganske interessant, skrev IT-opgave om manden bag, ham som var den første til at postulere at der rent faktisk er et system i tingene og det ikke blot er tilfældighedernes spil.
Russeren Dimitrij Ivanovich Mendelejev (1834-1907).
Han opstillede de allerede kendte grundstoffer i et system, som dog så lidt anderledes ud end det vi kender i dag, han havde sågar lavet plads til uopdagede grundstoffer, da han mente at de måtte være der, grundet opbygningen af grundstofferne.
Han havde endda beregnet sig frem til de ukendte grundstoffers densitet, udfra de oplysninger han allerede kendte.



Manden var i grunden ganske sej, men blev først sent anerkendt for sit arbejde - men sådan var vilkårene for mange forskere før i tiden og muligvis er det forsat sådan.

Men printet "Tasty table" er fedt, det har skiftet de normale grundstoffer ud med mad og drikke.
Lidt syret kan man passende sige.

Så har man en lettere forkærlighed for det periodiske system, så er denne her vel nærmest et must.

Når vi er ved emnet, så er det lidt vildt at tænke på hvor mange informationer man kan hive ud af det periodiske system og lidt vildt at tænke på, hvor mange kurser man slæbes igennem for at kunne forstå dette system.
Lige fra basisviden om hvilken vej systemet læses til at forstå hvordan undergruppen er organiseret.
Dog har jeg ikke haft undervisning i Lanthioniderne, så det er forsat et mysterium for mig.
Men utroligt at vi på 3.semester havde et kursus hvor det periodiske system blev lært i hovedet, så man kunne det udenad.
Indrømmet, det periodiske system finder jeg ekstremt fascinerende og gad også godt eje et kæmpe stort til at pryde min væg.

Troldmænd, magikere og alkymister.

Hvis jeg husker rigtigt, så var de første kemikere kendt under betegnelsen alkymister. Disse alkymister forsøgte at fremstille guld på foranledning af den adelige de var under. Alkymister er sådan nogle lettere mystiske personer, kunne meget vel tænkes at de er forfædrene til de mystiske troldmænd.

Hvorfor så denne lille indledning?

Jo, de fleste har oplevet Harry Potters univers, enten via bøgerne eller filmene. Men har man tænkt over den kobling der er til naturvidenskaben fra dette univers af? For den er stor. For når de går i kælderen hos Snape - så er det en tur i kemilokalet, en time hos Hagrid om magiske dyr er en biologitime og det samme gælder en time i drivhuset hos professor Sprout.

Magien de oplever i Snapes klasseværelse, hvor tingene skifter farve, lugt osv. under bestemte betingelser, det er ikke fri fantasi.
Enhver som har været forbi et kemilaboratorium (gymnasiet og opefter), har oplevet at dryppe en ting den i et glas af en art og set hvordan der sker en reaktion, enten ved et farveskift eller en krystallisering eller noget tredje.

Jo, der er en del naturvidenskab over Harry Potters univers.

Nu er jeg en af dem som har slugt bøgerne, de første fem på dansk og grundet utålmodighed blev de sidste to i serien læst på engelsk - hvilket gav mig en undskyldning for at skulle have hele serien på engelsk.

Selvfølgelig vil jeg også være at finde i biografen til vinter når "Harry Potter and the half blood prince" rammer biograferne.

Matematik for begyndere - en taldjævel

"Taldjævlen - en bog for alle, der er bange for matematik."

Bogen behandler matematik på en sjov måde og den kommer rundt om 12 forskellige emner indenfor matematikken verden, lige fra basisregningen over potensregning og fakultet - I ved, det med udråbstegnet bag tallet.

Bogen er ikke mindre end genial, for den splitter matematikken ad til atomer.

Hvorfor har jeg i grunden den bog i min bogsamling, kunne man spørge.
Svaret er simpelt.
Jeg fik bogen for 10 år siden, da jeg gik ud af 9.klasse af mine lærere.
Dengang var naturvidenskaben ikke lige en kop te, faktisk overvejede jeg at gå i sprogligt gymnasium, fordi jeg troede at sprog var min force!
Blev heldigvis klogere da jeg gik i 10. klasse.

Jeg kan kun anbefale at læse denne bog, jeg er ikke sikker på at den er at finde i boghandlen, men så er der heldigvis biblioteket.
Så det er et oplagt læsevalg her den kommende uge, med de vejrudsigt vi har i vente.