På årets sidste dag mødte jeg dette syn ved dammen, istapper på springvandskunsten, det så nu lidt morsomt ud.
Samtidigt lå der is på noget af dammen, nok til at ænder og svaner kunne vade rundt, men alt for lidt til at kunne holde et menneske.
tirsdag den 5. januar 2010
Istapperne på årets sidste dag
fredag den 1. januar 2010
Ros til kokken
Der er intet som roser omkring mad, især tilsyneladende meget ærlig ros, og ros var noget vi fik meget af i går.
Vi var 12 mennesker, meget mad og det allerbedste en udregning viste at hver person kunne nøjes med at betale sølle 40kr.
Men utroligt hvor meget ros man kan få for noget så simpelt, som fyldt kalkunbryst!
Vi lært dog en ting om frugtsalat, man kan ikke blot blande en masse ting sammen, det smager nødvendigvis ikke lige så fantastisk blandet sammen, som hver for sig og ja, abrikoser er pokkers sure i knap så moden tilstand.
Til lyden af de bimlende rådhusklokker indtog vi Asti (altid godt!!) og “Farmors” kransekager.
En af deltagernes farmor var så sød at hun havde lavet kransekagestykker og Mmmm… er der blot at sige til den ting!
Årtiets sidste outfit!
Hvor hurtigt kan man få tøj på og kastet en omgang krigsmaling på og omkring øjnene??
Svaret er: 20 min!
Så her det bedste af en række poseringer, det var møgsvært at holde masken, jeg var ved at flække sammen af grin og billedet blev først taget hver gang jeg var knækket mest sammen af grin.
Det var nok en af de bedste nytårsaftenenr, hvis ikke den bedste og det er temmelig store ord af en, der synes nytårsaftenkonceptet er blæst alt for meget op (aka antinytårsperson).
Blandt pigerne var alle uden aftalt iført et eller andet i lilla, så jeg måtte drøne op på værelset og finde et par lilla ting (stjernehårbøjle og lilla glasperlekæde).
Pufærmebluse (H&M), Tanktop (Vero Moda), Nederdel (H&M), Strømpebukser (??), Sko (S///BAR), Hårbøjle (Pieces), Halskæde med Kors (Pilgrim),
Lilla halskæde (hjemmebikset)
Nå ja, hvorfor være kedelig?
Så jeg hev de neongrønne frem af skuffen, det var faktisk der jeg godt kunne have brugt et par helt hvide til at tage under for at gøre dem endnu mere grønne (visuelt).
torsdag den 31. december 2009
Happy freaking New year –evil eyes!
Lidt glitter og glimmer i den anledning skal der til, af respekt for den festende masse.
Jeg kommer næppe til at ligne en kikset dragqueen i dag, men I skal da ikke snydes for billedet jeg tog, da jeg gik amok med glimmer, glitter og øjenskygger en dag tidligt i december.
Vi ses på den anden side af årtisskiftet.
onsdag den 30. december 2009
Tilbudsjægerne
I år fejres nytåret her på kollegiet, og inden jul troede jeg at vi kun blev to - de to idémagere der havde lyst til en meget casual aften med god mad.
Men sådan skulle det heldigvis ikke gå, for vi ser ud til at blive hele 11 mennesker, hvor man ikke kender hele selskabet, men kun dele af selskabet som var vi en kæde, det er sgu lidt fedt.
Så i dag to mig og den anden idémager på indkøb til middagen i morgen og vi endte med at være i tre supermarkeder og en grøntbutik for at købe alle tingene der hvor de var billigst.
Da vi bor på et kollegie, rettere på et køkken hvor der ikke er meget fællesudstyr.
Så skal maden være sådan at det kan tages selv og derfor ingen portionsanretninger.
Så menuen i morgen aften står på:
Forretten/Velkomsthalløj: Grøntsagsstave, chips og to slags hjemmelavet dip.
Hovedretten: Tre forskellige kalkunbryststege, en med flødeost og urter, en med kryddersmør og en med champignoner og soltørrede tomaer, så skulle der også være lidt for en hver smag.
Her til bagte løg, hasselbagte kartofler, salat med dippen som genganger.
Dessert: Is med forskellige frugter og varm chokoladesauce.
Det er ikke noget ringe menu, og til en pris til studentervenlig pris på lidt over 50kr.
Jeg glæder mig til denne nytårsaften, fordi det bliver så afslappende og ikke har den der sky af "årets fest" hængende over sig.
Dress-coden er endda: Kom som du er, så hellere intet pres der og hold op hvor er det lækkert, dog kan det ske at jeg lige kaster lidt mascara på ;)
onsdag den 7. januar 2009
Boys will be boys
Blandt andet det som man kan kalde: "Boys will be boys" og hvorfor så det?
Det er et eller andet med drenge (uanset alder, så er de drenge i dette tilfælde!) og så kjoler/ nederdele og hvad der gemmer sig inden under.
Hvilket også er skitseret på film, bl. a. i Grease (optakten til "Summernight") og I American Pie 2 (Stifler tjekker tilsyneladende dagligt farven/mønstret ud på en af pigernes trusser).
Se denne oplevelse havde jeg så også nytårsaften, hvor mig og veninden er travlt optaget, hvilket tillader en af fyrene at først tage mit kamera og tage billeder af os, for dernæst at "snige sig" hen foran os og så smide sig på gulvet, for at fotografere op under skørterne!
Hvor vi brokker os over denne handling, hvorefter fyren vælger at tage et billede af sit understel (UDEN på bukserne!), og med en meget uskyldig mine sige at, det er da ikke så farligt igen.
Lige der blev jeg lettere HMRF!! og så tænkte jeg: "Hvad pokker..." og hev resolut op i min nederdel, så ville den sag ligesom være ude af verden.
For jeg havde absolut intet at skjule, med mine fine bikinitrusser på til at sikre at strømpebukserne forblev på deres plads - ergo intet sjovt at se!
De blev vist også lidt overrasket over min handling, men derefter var der mindre pjat med fyrene.
Nå ja, så fik jeg fat i mit kamera og fik slettet de uheldige billeder.
Der er visse fordele ved at være den som slæber kameraet med, man har magten ved delete-knappen.
Men hvad kan jeg sige andet end: "Boys will be boys!"
Ros kan man aldrig få nok af...
Jeg havde min lille fine hårspændehat på og mens vi står der som sild i tønde på et par af mine bekendtes stamsted, kommer det fra en fremmed: "Ej, hvor er den fed - hvor har du fundet den henne?"
Det var en lidt fed oplevelse, især når hattene fra H&M er blevet revet væk.
Kunne så meddele at den var fundet et sted ude i provinsen (hvor sådanne fænomener sjældent når ud, før efter meget lang tid).
Clueless?
fredag den 2. januar 2009
Her knaldes!
Den første klassiker er om overbelastningen af telefonnettet ved årsskiftet.
Alle med en mobiltelefon har med garanti selv oplevet det, så det er selvfølgelig en klassiker at skrive lidt om.
Her fra fyens stiftidende:"Rekord for sendte sms'er"
Den anden klassiker er om fyrværkeriskaderne, hvordan ser skadeslisterne ud for dette årsskifte sammenlignet med de forgående.
Her om øjenskaderne:
"Rekordlavt antal øjenskader nytårsaften"
Endelig er der tredje klassiker, som går på nytårsknaldet og de fortrydelser der kan her, det er her de gamle kaffedamer kan få kaffen galt i halsen, for ungdommen i dag er ikke som den var engang.
I år er temaet i fyens stiftidende, under denne klassiker: Fortrydelsespillen.
Nu kommer det allersjoveste ved artiklen, tallene i artiklen er ikke fra dette årsskifte af, men tallene for antallet af solgte fortrydelsespiller efter årsskiftet 2007/2008.
Lidt morsomt vil jeg mene.
Artiklen findes her: "Vi fortryder nytårsknaldet"
Et nyt år truer.
Det er jo i grunden bare et datoskifte, men alligevel et datoskifte der bliver fejret i stor stil.
Men hvad er det vi i grunden fejre?
Fejre vi at nu er det gamle år endelig slut og hurra for det, som alt det gamle er fortid og blot skal kyles bort, eller fejre vi det nye og ukendte, jagten på det nye og spændende?
Det hele skylles gerne ned med en masse alkohol, så alt kan skylles bort og man så kan vågne op i løbet af den første dag i en ny måned, i et nyt år med tømmermænd, hvad enten det skyldes alkohol eller de mere moralske af slagsen.
Nytårsaften er bare mærkelig, det er som om temaet er: Hvem kan drikke mest og opfører sig mest idiotisk med fyrværkeri?
I Thailand gik det jo netop galt med fyrværkeri, fordi det blev slæbt med indenfor - undskyld mig, men der var vist nogle, der lige glemte hjernen hjemme, hvilket desværre resulterede i temmelig mange døde, adskillige så forbrændte at de ikke umiddelbart kunne identificeres!
Herhjemme resulterede det i de sædvanlige skader, dog med en positiv nyhed, det er første gang i 30 år at der har været så få øjenskader som der var denne nytårsaften, der var vist ingen som har mistet synet.
Må siges at være en positiv nyhed.
Nok pessimisme, min nytårsaften i denne omgang, har nok været den allerbedste indtilvidere, den bliver svær at slå.
Den blev fejret i godt selskab, med så meget mad at vi kunne brødføde en hel hær (overdrivelse fremmer forståelsen), med sang, musik og "alt hvad der kan misforstået - vil blive misforstået.".
Godt Nytår til de der måtte læse med her, håber at så mange er kommet helskindet ind i det nye år, både fysisk og mentalt.