Fryseren

I grunden er det lidt misvisende at min bolig kaldes for tændstikæsken, for i den meget kolde tid burde jeg snarere kalde det for "isterningebakken i fryseren".
Men ikke nok med at jeg hjemme skal rende rundt iført dyne og varmt tøj, for det burde jeg med jævne mellemrum også gøre på kontoret på uni.
For findes der et sted der kan være møghamrende koldt, også selvom alle fem høns er til stede på det lille kontor (bare kald os burhøns), så er det netop det lille burhønsekontor.

På kontoret må jeg undvære dynen og i stedet pakke mig ind i mit tørklæde og min jakke, hvis fleecetrøjen jeg allerede har på ikke er nok.

Så selvom der er møgkoldt hjemme, så har jeg i det mindste en dyne at pakke mig ind i.

Forår NU!

Nu har jeg nået mit mæthedspunkt overfor kulde og sne, længe efter så mange andre blegnæbede danskere.

Mine sko med det mindste antydning af hæle står og piver hver eneste dag i for øjeblikket, for vejret er ikke til andet end gummisko og omvendt kommer mine fleecetrøjer på overarbejde, da det er for koldt til at være fiks og fancy.

Jeg vil ud i det blå på min cykel i ført flagrende skørter og tynde strømpebukser!

Så forår NU! - tak.

De kolde fødders job

Puha, hvor jeg dog føler for postbuddene i øjeblikket og jeg husker selv hvordan det var at rende rundt som Bambi på glatis.

Hvilket jeg var så heldig at opleve da jeg var i "træning" som postbud i januar 2004, hvor der var faldet et fint hvidt lag hen over Odense, med glat fører til følge og husker især hvordan jeg nærmest måtte krabbe mig afsted henover Hunderupkvarterets glatte fortorv, ikke fordi beboerne ikke ryddede fortorvene, men fordi disse fliser kun er sikre på varme og tørre dage.

Jeg nåede at tage turen på røven et par gange i det glatte vejr, heldigvis kun med blå mærker og kolde lemmer til følge.

Men jeg er alligevel overrasket over hvor mange der er kommet tilskade i dette vejr i følge denne artikel.
Især vedkommende der er kommet så galt afsted at ryggen er brækket, har jeg ondt af.

Nok skal folk rydde fortorv og indkørsler for posten, men visse steder kan det bedre betale sig at lade være, af hensyn til fodfæstet.
Da min erfaring på området er at man faktisk står bedre fast på et ikke ryddet underlag, end på et ryddet og gruset/saltet underlag som postbud med kolde fødder, for de kolde fødder kan ofte ikke mærke hvor der er glat før benene er væk under en.

Istapperne på årets sidste dag

På årets sidste dag mødte jeg dette syn ved dammen, istapper på springvandskunsten, det så nu lidt morsomt ud.
Samtidigt lå der is på noget af dammen, nok til at ænder og svaner kunne vade rundt, men alt for lidt til at kunne holde et menneske.

Et tegn på at her er meget koldt.

... katten er rykket fra kurven i vindueskarmen, til indkøbskurven ved radiatoren...

Desværre er det ikke muligt at regulere på varmen selv, den er styret centralt fra.
Så der kommer først mere varme på, når temperaturen ryger under nul udenfor.

Når påklædningen er mere til vejret udenfor

Jeg render rundt i lab og der er kraftig udsugning på, så det er lidt køligt hvilket er i stor modsætning til vejret udenfor, hvor folk indenlænge slæber dem selv ud for at slikke sol på deres håndklæder iført badetøj, lige overfor bygningen hvor jeg befinder mig.

Bliver jeg en lille smule misundelig?
Ja, i den grad.

Men når jeg tænker over det er det måske mere fornuftigt det jeg laver, jeg udsætter i det mindste ikke mine medmennesker for mit usandsynligt hvide korpus.

PS.
Hvorfor har fjerde sal også tømt deres beholder med flydende nitrogen,samtidigt med os.
Det gør det nødvendigt at trille tommelfingre indtil der er kommet nitrogen i beholderen igen.

Jamen, hvordan gik det så?

Et meget klassisk spørgsmål, når man er studerende og der på kalenderen står skrevet: EKSAMEN!
I går stod jeg ude på Rustenborg klokken 7.20, var gået der ud i den bideden kolde mørke morgen.
Jeg havde sovet på en luftmadras i min gamle lejlighed og der var kun gåben tilrådighed, derfor stod lille jeg ude på uni klokken lidt i halv otte.
For jeg var så heldig at min skriftlige eksamen skulle begynde allerede klokken otte, nede i de skumle terminalrum i kælderen under samfundsvidenskab og humaniora.

Det var en "sød" lille eksamen i forvaltningsret, en lille re'er for mit vedkommende, den første gik jeg kun op til for at prøve lykken, eftersom jeg havde fire eksamener indenfor otte dage, hvilket gjorde at jeg tog chancen ved de to af dem.

Da eksamen så var overstået, så oplevede jeg flere der spurgte: "Hvordan gik det så?"
Nu hvor jeg tænker over det, så er det lidt i samme stil som når den halsende sportsjournalist efter fodbold/håndboldkampen møder en spiller, lige som vedkommende er på vej fra "kamppladsen".

Tilbage til hvad jeg så svarede, for svaret var noget i stil med: "Det ved jeg ikke, for den var skriftlig, men umiddelbart gik den bedre end sidst, med der skulle hellere ikke så meget til."

Helt ærligt, så har jeg på ingen måde nogen fornemmelse af, hvordan den eksamen gik, andet end at jeg var noget så overrasket da jeg et par minutter i afleveringstid, tjekkede antal anslag og det var lidt i den vilde ende, i forhold til at det er mig som der har skrevet opgaven og så på fire timer.
Der var et sted mellem 14.000 og 15.000 anslag!
Normalen for mig er lige omkring de 10.000 anslag, så lidt stolt er jeg da.

Men der er ikke megen hvilen på laurbærbladene, for har allerede en eksamen igen på fredag, af typen: Gennemslagspapir!
Med andre ord: En krampe-i-hånden-eksamen.

Nøj hvor jeg glæder mig til at dette eksamenspjat er overstået, mit humør holder ikke til det.

Ugens sang.

Hvis der er en sang som kan lyse mit humør op i den mørke vintertid, så er det Sommer i Europa med Rasmus Nøhr.
Jeg bliver simpelthen i et ekstremt godt humør, det er en af disse sange som kan redde min dag.

I dag er der en måned til at granskoven rykkes ind i de små hjem, pyntet med lys, glimmer og glitterstads.

Dermed er der også en måned til at dagene langsomt men sikkert bliver længere igen.