Nu nærmer tiden sig - bevismaterialet

Ja, billederne er små - så klik en gang på billederne, det er i detaljen bevismaterialet gemmer sig.

Så nu er jeg kommet så langt i specialeprocessen, at jeg kan påbegynde at skrive selve specialerapporten og ikke kun brainstorme på hvad der kunne være vigtigt at få med.

Af bitter erfaring fra mit politisk organisatoriske arbejde, har jeg lært at nye udgaver af samme dokument skal kunne spottes allerede i navnet.

Et par timer senere er jeg kommet så langt at der er kommet både hoved og underoverskrifter/afsnit.
Samtidigt har jeg været forbi et klogt hovede her på gangen, som mere eller mindre bekræftede, at de tanker jeg havde gjort omkring emnerne der skal behandles i rapporten, ikke var helt skæve.
Hvilket er fantastisk, så er jeg kommet det skridt længere, dog mangler jeg en hulens masse bagggrundssøgning på “min” gas, så jeg skal i gang med at søge efter tidligere artikler om denne gas, for de to artikler jeg har nu er ikke rigtig nok som kildemateriale.

Det er lidt sjovt, jeg har lettere ved at forfatte blogindlæg end at skrive specialerapport – jeg tror at jeg vælger at konkludere at jeg er fuldkommen normal på det område.

Sådan ud af det blå

I dag læser jeg på facebook at en af mine tidligere undervisere på SDU, er afgået ved det døden pludseligt her forleden.
Hvilket er lidt af et chok, da manden ellers var frisk og rørig, samt kun et sted i 60'erne.

Det var en af de underviserer og ikke mindst forskere, som jeg har været mest glad for at lære af.

Det var ham der var vejleder/tovholder på det valgfrie projekt jeg lavede sammen med en makker i projektkurset på 4.semester.
Det var ham der var underviser på uorganisk kemi.

Han var en dygtig mand indenfor sit felt, han havde blandt andet været med til at udvikle en teknik, så malerier kan analyseres på stedet, frem for at skulle transporteres til et laboratorium, så kun databehandlingen kunne finde sted derhjemme i laboratoriet.

Det er et stort tab for kemiverden, og især dansk kemi.

Jeg er taknemmelig for at jeg har mødt ham.

Æret været Hans Toftlund Nielsens minde.

Så så man lige mig danse en lille sejrsdans inde på kontoret

Der er bare ting der frembringer små sejrsdanse og især forskning kan frembringe sejrsdanse, når resultaterne kunne tyde på at man har fat i noget.

I August kørte jeg nogle forsøg på noget man ikke rigtigt har haft resultater på før, så det var en fed fornemmelse at lave noget, som lignede et positivt resultat.

Men når man kører forsøg, vil man som oftest gerne være sikker på at det man lavede første gang ikke var en tilfældighed, men snarere et reelt resultat.
Så her i Oktober kørte jeg forsøget igen, med næsten samme betingelser som sidst - med næsten menes der var et par graders forskel, noget der ikke burde spille en større rolle i dette eksperiment, men alligevel: Noget der gjordet at der ikke var komplet replikation.

Jeg kørte forsøg i fire dage, og så de seneste par dage har jeg bearbejdet data og hentet dem ud fra et program for at gøre dem klar til at blive analyseret og spyttet ud i tal i et andet.

I dag kunne første graf så fremstilles og lige med et var det svært ikke at smile og danse på stolen.
For det lignede sgu noget jeg havde set før, ergo det i August var næppe en tilfældighed.

Hold kæft hvor er det en fed fornemmelse at opleve ting lykkes, især ting som kræver skrappe betingelser for at kunne lade sig gøre.

Nu ser det lige frem ud til at jeg har noget at kunne præsentere på et kommende gruppemøde, det er da lidt sejt?!

Mig og Anders eller er det ikke snarere: Jeg er Anders?

Nogle gange får jeg den tanke at mit navn må være Anders og jeg har adresse på Paradisæblevej i Andeby.
For nøj, hvor kan jeg rode mig ud i uheld, både de 99% selvforskyldte (der trigges af noget) og så de der 1% selvforskyldte ting (hvor jeg så trigger det).

Jeg får gerne prøvet alle systemets huller, fejler, mangler og hvad der ellers måtte være og når det ikke er systemet, så min egen tålmodighed samt stædighed der kommer på prøve.

Jeg har en fantastisk evne til at ryge ind i problemer på uddannelsesområdet, først skiftet fra et-faglig til to-faglig over to fakulteter og de problemer det har givet på studieplanen og senere eksamensbeviset, nå ja og denne del har jeg forsat bøvl med viser det sig.

Så er der dispensationsansøgninger til reeksamener, man skulle tro at har man prøvet det en gang, så kender man proceduren til næste gang.
Nej da, for skifter man uddannelsessted, mens man har sådan en ting ufrivilligt hængende over hovedet, så kokser det fuldstændigt for dem.
For så ved ingen hvordan de skal forholde sig til tingene!
Her planlægger jeg så at sende en mail til studieniveau, for det kan ske at man har større viden omkring tingene på dette niveau end højere oppe i systemet.

Så er der problemet når man søger om optagelse et andet sted på et skævt tidspunkt (læs senere end første semester), så går der også ged i den, svaret på sådan en sag, får man kun hvis man rykker for det temmelig mange gange og svaret kommer først, når der bliver ansat en ny sekretær på kontoret, som rydder op i indbakken af ansøgninger (tilsyneladende).

SU er et helt kapitel for sig, for det er en ting der søges lokalt!
Hvorfor??
Så melder man sig ud på en uddannelsesinstitution og bliver meldt ind på en anden tilsvarende, så skal man søge SU (og evt. lån) igen.
Nå ja og til denne lille historie hører der med, at tingene i dag skal foregå elektronisk og ikke med søde rare postmand Per.

Min tillid til dette system kan ligge på et meget lille niveau, efter misæren med en ansøgning, der blev afleveret personligt og derefter forsvandt.
Så efterfølgende er alt blevet sendt som anbefalet og derfor passer SU-styrelsens lille nummer mig ikke, for kan jeg være sikker på at den er havnet hos dem og ikke i en eller anden elektronisk skraldespand ved en fejl?

Med alle disse udfordringer jeg er stødt på igennem tiden, så kan jeg ikke lade være med at konkludere, at der er ansat alt for mange mennesker rundt omkring, som laver hver deres lille ting uden at have en bjælde idé om hvad der sker på nabokontoret, selvom det ville være meget meget nyttigt eller for den sags skyld folk der laver det samme eller blot noterede når et nyt problem er opstået (undskyld udfordring) og derefter løst.

Det er så bare hvad jeg har oplevet, og når jeg har talt med andre rundt omkring - så tyder alt på at det er et hverdagsfænomen at der er problemer, jeg kan nævne:
Eksamener der fra centralt hold er blevet påstået at personen har gået til (som man i virkeligheden ikke har), kandidatbeviser der først er kommet efter meget lang tid, folk der ikke har fået ph.d-beviser, rod i studieforløb, ikke registrerede eksamenstilmeldinger selvom folk har fulgt kurset osv. osv. osv.

Så er det bare tilbage at spørge: H-v-o-r-f-o-r ? ?

PS. SU-sagen vedkender jeg mig som den der har kvajet sig gevaldigt grundet en forglemmelse og så priser jeg mig lykkelig for at have en mikroskopisk opsparing, som kan betale huslejen indtil der står penge på kontoen igen.

Når man lader to og to være fem

 Kilde: Urban 7. august 2009

I går i Urban var der en artikel om høje adgangskrav til diverse uddannelser, at snittet var faret i vejret siden sidste år.
Men det var så her journalisten måske skulle have researchet lidt på hvorfor snittet var lavere sidste år.
En del af det skyltes de nye krav til fag og niveauer på en lang række uddannelser, krav som havde været annonceret fra universiteterne siden sidste års studenter startede i gymnasiet.
Så sidste år var der en del nybagte studenter som skulle supplere fag/niveauer for at kunne søge ind på drømmestudiet, hvilket medførte at færre søgte ind og med færre ansøger, så var det en logisk konsekvens at snittet for den/de sidst optagne var lavere end normalt.
Så studier der normalt havde for mange ansøgere stod lige pludselig med tomme pladser/lavere spærregrænse og studenter, som under normale omstændigheder ikke ville være kommet ind kunne komme ind på drømmestudiet.

Hvilket i år har fået flere med et snit i samme ende som spærregrænsen sidste år, prøvede lykken i år samtidigt med at de som skulle opsupplere sidste år også har søgt og oven i hatten så er der dette års studenter, som kan gange deres snit med en faktor og dermed hæve snittet.
Hele denne cocktail har betydet at snittet er røget i vejret og flere er blevet afvist på prestigeuddannelserne.

Så hvis journalisten havde gjort sit arbejde rigtig godt, så havde vedkommende også kigget på snittene fra 2007 og sammenlignet med dem, de havde nok været bedre at sammenligne dette års snit med samt analyse over påvirkningen af nybagt-student-faktoren i forhold til tidligere.

Man kan altid diskutere om denne faktor er en god eller dårlig ting, men faktoren blev født mens vi forsat havde mange ufaglærte jobs, som nybagte studenter kunne udfører og derfor mindre incitament til at starte direkte på en videregående uddannelse.
Et politisk projekt som gav mening på daværende tidspunkt, men ingen kunne spå at der ville komme en nedtur hvor stor mangel på arbejdskraft ville blive til et stort tab af arbejdspladser (faglærte som ufaglærte).
Så denne faktor spår jeg en hurtig død, da den ikke længere giver mening, da der er et incitament til at starte lige efter studentereksamen for alle som ikke har et job på hånden, før de er blevet studenter.

MM01 kan alligevel bruges til noget.

Denne bog er læst alligevel nogle gange og først nu, bider jeg mærke i en markering jeg lavede første gang jeg læste bogen.
Sådan en af de der pligtmarkeringer.
Men først nu går det op for mig, da det ikke var rent tidsfordriv at vi i matematik på første år, skulle slæbes igennem dette udtryk.
Det kan rent faktisk bruges til noget nyttigt!
Matematik var alligevel ikke spild af tid.

Skriv løs!

Har man først slæbt sig igennem en stor opgave, bare en enkelt gang så kender man sandsynligvis til skriveblokeringer.

Sådan en fætter har siddet på min skulder de sidste par uger, og jeg har derfor ikke skrevet det vilde på min opgave, da jeg i stedet er endt med at stirre på den dumme lille markør i mit worddokument.

I dag ser det ud til at der er gået hul på bylden og jeg har skrevet og skrevet, godt nok en del sludder og en masse halve sætninger, men jeg har skrevet.
Det giver mig teoribasis at arbejde videre med, når jeg har fundet kildemateriale.
Det har også givet mig idéer til lidt mere teoretisk kemisk analyse over det jeg arbejder med, hvilket vil være ganske udemærket at have med i rapporten, da disse teoretiske ting fortæller en del om hvorfor tingene opfører sig, som de gør.

Min bachelor trak tænder ud og jeg ønsker ikke at det skal ske her under specialet, så derfor brainstormer jeg på computeren og ikke på et fedtet stykke ternet papir ved siden af, som jeg gjorde sidst.
Da sådan et stykke papir godt kan forsvinde i stakken af papirer, samtidigt har jeg investeret i en stor tyk mappe, til de relevante papirer der måtte komme.
Mappen er i øvrigt den fra forrige indlæg.

Men det gyldne råd her er: Skriv skriv skriv!

De dovne danske studerende

Det er lidt det indtryk man får af politikerne og diverse kommisioners syn på danske studerende gang på gang.
Når man fra konservativ ungdom og konservative studerende af kommer med forslag, så bliver vores forslag anset som værende elitære og rabiate, ikke bare i de politiske rækker, men også ude i befolkningen hvis medierne får opsnappet vores forslag indenfor uddannelsesområdet.

Her på det seneste har man endnu en gang fokuseret på at danske unge er ældre når de er færdiguddannet, end så mange andre lande.
Fokus er gerne hver eneste gang på forsinkelser i uddannelsen og løsningsmodellerne er sjældent noget som vil virke motiverende.

Men hvad man ofte glemmer, når man ser på hvorfor danske unge er længere tid om uddannelse end andre unge ude i verden, så er det uddannelseslængden.
Uddannelseslængden er i den grad en af de varme kartofler, hvilket vi så fornylig ved at emnet blev bragt op i en anden sammenhæng.
For i Danmark findes der er bachelorgraden ikke rigtig anerkendt, man skal minimum have en cand.et-eller-andet i nakken og indenfor visse retninger er en phd-grad toppen af poppen.

Så når bachelorgraden anses som værende nul og niks, så er det klart at folk er det ældre når de kommer ud på arbejdsmarkedet, i forhold til andre lande hvor bachelor er det normale.
Men disse steder, så forsætter de der ønsker det på en kandidatgrad sideløbende med deres karriere.
Ofte formes kandidatgraden efter de opgaver der arbejdes med på den pågældende arbejdsplads, således at den ansatte/studerende får en uddannelse med et fagindhold som er relevant og brugbart.

Da denne løsningsmodel var oppe at vende i medierne fornylig, så lød der et ramaskrig fra nogle studentergrupper, fordi man anså denne løsningsmodel som værende en anledning for universiteterne til at vippe de studerende tidligt ud af universiteterne, for så uddannede man til erhvervslivet og kapitalen.
Denne sag døde temmelig hurtigt, selvom der var positive toner at høre fra både Ministerniveau, Rektorforeningen og erhvervslivet.

I dag kommer det igen indirekte frem: "Dovne danske studerende", denne gang er løsningsforslaget: Pisk pisk og pisk.

Beløn dem der starter hurtigt og bliver hurtigt færdigt, den første del er sådanset god nok - her har man allerede en belønning, idet man kan gange sit snit med en faktor 'y' og derfor står bedre, end de som venter et par år med uddannelsen.

Men løsningen denne omgang hedder: Beløn i SU'en, men hvordan er spørgsmålet så?
For en ting er at belønne de som starter hurtigt, er ikke så svært igen, men hvordan kan man belønne de som bliver hurtigt færdige med SU?
For når de er færdige har de ikke brug for SU mere.

Det kan undre mig at forslag fra KU og KS af, som går på at omlægge SU-systemet bliver haglet ned, når disse forslag ofte indeholder langt mere gulerod end pisk, fordi en stor del af os selv står i suppen kaldet: "videregående uddannelse" og vi derfor er nødt til at forholde os til, hvordan vi vil have det under vores egne forslag til SU-systemet.
Når der kommer langt mere uigennemtænkte forslag fra forskellige sider af, lige fra kommisioner til Cepos, forslag der ofte indeholder langt mere bureaukrati og mulighed for statskontrol, end det vi kommer med fra KU og KS' side af.

Studenterpolitik og Studieliv

I min tid som universitetsstuderende er jeg gang på gang blevet overrasket over mine medstuderende, og det er ikke på den positive måde.
Jeg har igennem årene på grundlag af mine oplevelser, dannet en lille teori om at universitetsstuderende tilhører den dummeste del af befolkningen.
Dum er muligvis et meget groft ordvalg, men dækker nok noget bredere end 'naiv', som jeg ellers også kunne have valgt.

Det er som om når folk træder ind på disse højere læreranstalter, så forsvinder forståelsen af sammenhængen i samfundet i takt med andelen af den boglige viden man opnår.

Seneste eksempel på denne naivitet var oppe at vende i medierne i denne uge, her valgte nogle studerende at "besætte" Københavns Universitets hovedbygning i hjertet af København, fordi de mente at universiteterne ikke var demokratiske nok og erhvervslivet har for stor indflydelse på universiteterne.
Hvis vi lige kigger på deres "besættelse" først, så viste det sig at rektoratet havde sagt god for besættelsen, da de ikke var tilstede på deres kontorer i de dage "besættelsen" stod på, samt de havde ladet "besætterne" overnatte i et af lokalerne i bygningen.

Den del af det er urkomisk, da jeg selv var forbi hovedbygningen i går, så var der ikke mange "besættere" at se, ikke andet i baggården med en masse balloner, et par forkølede lagner med slagord hang lettere sammenkrøllet ud af et par vinduer.
Ih, hvor så bygningen besat ud på anden dagen.

Det næste er demokratiet på universiteterne, jeg vil gå så langt at sige at jeg er enig i at universiteternes autonomi kunne være bedre end den er i dag og i forhold til universitetsloven fra 2005 af, men at mene at universiteterne skal til stemmeurnerne for at vælge rektorerne, som før i tiden gør ikke universiteterne mere demokratiske, end en rektor der er ansat er af universitetsbestyrelsen.
Det kan der imod skabe mere splid internt, fordi flere måtte ønske at være høvdingen og fjerne fokus på universiteternes egentlige opgave, nemlig uddannelse.
Så er der erhvervslivets indflydelse på universiteterne, det ville være ulogisk andet end at lade dem komme med deres input til uddannelserne, eftersom en stor del af de studerende, retter sagt størstedelen af de studerende ikke skal være forskere på universiteterne, men ud i stillinger i både det private men også i det offentlige, med helt andre opgaver end forskning.

Så hvis erhvervslivet ikke havde mulighed for direkte input, hvordan skulle universiteterne vide hvilke kompetancer der efterspørges udenfor murerne?

At få papir på hinanden

Det kunne lyder lettere bryllupsagtigt, men det er ikke sagen her.

Det drejer sig der imod om en lille ting kaldet specialekontrakt, indsæt selv valgfri gyser strygermusik.

Sådan en "lille" kontrakt på sølle fire sider, plus problemformulering på en halv til halvanden side.

Nu vil jeg så ridse op indholdet af sådan en kontrakt, til skræk og advarsel:

• Oplysninger om den studerende
• Oplysninger om vejlederen
• Oplysninger om studielederen
• Oplysninger om eventuelle medvejledere
• Specialets titel på både dansk og engelsk
• Hvor man går og gemmer sig skal oplyses
• Belastningen af specialet i ECTS
• Indskrivningsdato på kandidaten
• Dato for indgåelse af kontrakten
• Afleveringsfristen for specialet
• Fristen for det mundtlige forsvar
• Kursustitler samt belastning af kandidatfag
• Antal timer om ugen der ydes vejledning af vejleder
• Underskrifter
• - så lige en hel sides vejledning i at udfylde kontrakten
• Besked om at vedlægge en problemformulering for specialet på en halv til halvanden side.

Nej, det er ikke så lidt der skal til sådan en specialekontrakt og nu sidder jeg så og kæmper med problemformuleringen, den skal jeg have strukket fra de tre linjer vi kom frem til under mødet jeg havde med min vejleder, til en halv side.

Det er mit evindelige problem, at mine ting gerne fylder for lidt, når det gælder opgaver.
Jeg kan ikke få dem lange nok, men når jeg lader tankerne flyder, som her i et blogindlæg, så kæmper jeg med begrænsningens kunst.

Lidt morsomt i grunden.

Tilbage til problemformuleringen, den skriver ikke sig selv og jeg vil gerne have papir på mit forløb det kommende år.

Volapyk og sort snak..

Nogle gange er det lidt svært at besvare spørgsmålene om hvad jeg i grunden laver, for det er ikke sådan noget kemi, hvor man hokus-pokus får et produkt, som man kan forholde sig til.

Jeg er ved at lære det at være tålmodig, for det jeg arbejder med, det følger devisen: Når et problem er løst, så kommer der et nyt og sådan forsætter det i en mindre kædereaktion.

Det er svært at forklare hvad jeg laver og hvad det gør godt for, så når skal fortælle det kort bliver det gerne: Det ender som CO2 og vand, spørgsmålet er så bare: Hvor hurtigt.

I dag rodede vi igen med apparatet som vi anvender til forsøgene og der var noget komplet galt med signalet, så det måtte indstilles, eller rettere forsøge på at indstille det.
Senere gik det helt i selvsving og ville absolut ikke som vi ville.
Møg frustrerende.

I dag havde vi også fornøjelsen af gymnasieelever på rundvisning, og lade det være sagt med det samme.
Det var tydeligt at se, at kun en brøkdel af dem forsøgte at se ud som, det interesserede dem, det de så.
Men jeg kan nu godt forstå dem, i samme alder ville jeg hellere ikke kunne forstå hvordan det jeg i dag står med, kan betegnes som kemi.

Pludselig lyder der en klirren og min første tanke var: Åh nej, det var vel ikke vores glasopstilling med tøris og sprit der røg?
Heldigvis var det kun glasaffaldsspanden, som en af tilhørerne havde været i nærkontakt med.

Jeg må tage mig sammen en dag, og så forklare hvad det egentlig er jeg arbejder med i forbindelse med specialet.

Nu kører det!

Så er apparatet oppe at køre, det tog så også det meste af dagen at få samlet apparatet igen, da en af pærerne kolliderede med et af lysstofsrørerne (i mangel af bedre ord) inde i kassen, lige som vi skulle lukke den.
Kliiiiiir og så måtte siden af igen, så det smadrede rør kunne komme ud, nu hvor det lå i masser af stumper.

Så lidt bøvlen med at finde det rigtige lysstofsrør og endelig!
Så blev kassen lukket og de første eksperiment kunne begynde.

Nu står der så og bliver suget luft ud af selve reaktionskammeret (og nej, intet med A-kraft og det der ligner her, til de nervøse).
Dette sker med en turbosuger, sådan en fiks lille fætter som i optimal hastighed snurrer med 30.000rpm, hvilket er hurtigere end molekylerne bevæger sig, så de bliver simpelthen skovlet ud!

Så i morgen skal der laves forsøg, hvilket er lidt spændende, da det kan vise sig at give ny viden omkring den pågældende forbindelse.

Så må jeg sige, det er lækkert at kunne gå i lab uden en plettet kittel, det mest farlige jeg arbejder med er flydende kvælstof, hvilket er pænt koldt.

Jamen, hvordan gik det så?

Et meget klassisk spørgsmål, når man er studerende og der på kalenderen står skrevet: EKSAMEN!
I går stod jeg ude på Rustenborg klokken 7.20, var gået der ud i den bideden kolde mørke morgen.
Jeg havde sovet på en luftmadras i min gamle lejlighed og der var kun gåben tilrådighed, derfor stod lille jeg ude på uni klokken lidt i halv otte.
For jeg var så heldig at min skriftlige eksamen skulle begynde allerede klokken otte, nede i de skumle terminalrum i kælderen under samfundsvidenskab og humaniora.

Det var en "sød" lille eksamen i forvaltningsret, en lille re'er for mit vedkommende, den første gik jeg kun op til for at prøve lykken, eftersom jeg havde fire eksamener indenfor otte dage, hvilket gjorde at jeg tog chancen ved de to af dem.

Da eksamen så var overstået, så oplevede jeg flere der spurgte: "Hvordan gik det så?"
Nu hvor jeg tænker over det, så er det lidt i samme stil som når den halsende sportsjournalist efter fodbold/håndboldkampen møder en spiller, lige som vedkommende er på vej fra "kamppladsen".

Tilbage til hvad jeg så svarede, for svaret var noget i stil med: "Det ved jeg ikke, for den var skriftlig, men umiddelbart gik den bedre end sidst, med der skulle hellere ikke så meget til."

Helt ærligt, så har jeg på ingen måde nogen fornemmelse af, hvordan den eksamen gik, andet end at jeg var noget så overrasket da jeg et par minutter i afleveringstid, tjekkede antal anslag og det var lidt i den vilde ende, i forhold til at det er mig som der har skrevet opgaven og så på fire timer.
Der var et sted mellem 14.000 og 15.000 anslag!
Normalen for mig er lige omkring de 10.000 anslag, så lidt stolt er jeg da.

Men der er ikke megen hvilen på laurbærbladene, for har allerede en eksamen igen på fredag, af typen: Gennemslagspapir!
Med andre ord: En krampe-i-hånden-eksamen.

Nøj hvor jeg glæder mig til at dette eksamenspjat er overstået, mit humør holder ikke til det.

Sikke en hektisk uge.

Det var så en meget hektisk uge som jeg snart lægger bag mig.

Det startede med at jeg fik tilbudt et kollegieværelse 15km fra uni, med overtagelse allerede 1. december!
Jo, tak jeg fik lige en uges varsel, tal lige om kort varsel.
Jeg havde ikke regne med at blive tilbudt noget før februar, så jeg blev lidt panikken og turde ikke sige nej, da jeg var blevet manuelt fremrykket.
Hvilket kun sker hvis den boligsøgende virkeligt har behov for bolig, så en fremrykning på 285 pladser turde jeg ikke takke nej til, for hvornår ville jeg så få noget tilbudt næste gang?

Så jeg hang i røret til de forskellige steder og fik meget travlt med at få samlet min ansøgning til uni sammen og den er sendt - anbefalet!
Så nu er det blot at krydse fingre for at jeg får "thumbs up".

Nu har jeg så gang i flyttekasserne, simpelthen fordi jeg har fået samlet temmelig meget sammen i den tid jeg har boet her og fordi jeg får mindre plads fremover.

Mere præcist går jeg fra 37kvm (wannabe 2-værelset)med eget køkken samt toilet/bad og over til 13 kvm kollegieværelse med eget toilet/bad og fælleskøkken med 11 andre.
Det er en forskel der kan mærkes, for der plads til knap så meget og jeg kommer klart til at udnytte hver eneste kvadratmilimeter af værelset.

Jeg er meget spændt på hvordan det spænder an, for sidst jeg boede på gangkollegium klarede jeg det kun i 5 måneder, så det bliver spændende om jeg kommer på køkken med nogle mennesker denne gang som jeg svinger bedre med.

Jeg har so far fået pakket hobbygrejet, koge og hobbybøgerne, skønlitteraturen og gamle studiebøger i flyttekasser.
Hvilket kun er en dråbe i stillehavet!
Der er forsat langt endnu.

Flade batterier

Ja mine batterier er idag noget så flade.

Jeg startede i går på trappen mod kulkælderen og i dag havede jeg der.
Mange frustrationer angående studiebøvl.
Kort ridset op:
Fejl i papirerne.
Ingen på kontoret når lokummet brænder.
Lyseslukker i en serviceafdeling.
Komplet forvirring.
Hurtig hjælp, så brænden på lokummet er slukket igen.

Alt i alt, så påvirker det min energi til alt, det hjælper så hellere ikke at det kun er lyst i få timer og de lyse timer der er, de er meget grå!

Det hele handler om fortolkning

De fleste som har været forbi databehandling af en eller anden art i deres studieforløb, har sikkert hørt at man skal være kritisk overfor sine data og hvis man er så heldig at have haft statistik, så har man oplevet at skulle bestemme hvornår noget er acceptabelt og hvor når det ikke er acceptabelt.

I dag da jeg surfede forbi DR's hjemmeside, så faldt jeg over følgende overskrift:
Sabbat holder de studerende på studiet

Da jeg så gik ind for at læse nærmere hvad det egentlig drejede sig om,
så
var det første der slog mig, at notitsen var blæst noget mere op, end
hvad data umiddelbart indbyder til.
For der står:

"En ny undersøgelse fra humanistisk fakultet på Århus Universitet viser, at
hele 27 procent af de studerende, der sprang sabbaten over, afbryder
uddannelsen. Blandt de studerende, der har holdt sabbat, er frafaldet kun på
18 procent."

Her mangler man som læser klart en forklaring på, hvornår frafaldsprocenten er iorden og hvornår den er for høj.
For tallene kan vendes og drejes, således at de er så dårlige eller så gode som de passer ind i ens verdensbillede.

27% kontra 18% kan omsættes til andre talstørrelser, 27% er omkring 1/4 og 18% er omkring en 1/5.
Eller med et "menneskeligt ansigt" så svarer det til henholdsvis 27 og 18 studerende ud af 100 studende.
Er 27% så meget og 18% acceptabelt?

Det er nu sjovt at kigge på hvordan data kan tolkes, især hvis data ikke umiddelbart er entydigt.

Mere ansøgning

Nu kan jeg lige så godt dele ud af mine erfaringer med ansøgninger, hvis man eksempelvis overvejer at tage sin overbygning andet sted end hvor man har taget bacheloren.
Reglerne er sikkert ikke ens, så dette er vel egentlig en overordnet liste over hvad der kan være en idé i, at vedlægge når man skal sende sin ansøgning.

Min ansøgning kommer til at bestå af:

• Selve ansøgningsskemaet
• Bachelorbeviset
• Studieforløbet - dette har jeg som et dokument.
• Eksamensudskrift
• Uddybning af de fag som ikke umiddelbart er indlysende i deres navn.
• Kort beskrivelse af hvad mit speciale vil indholde.
• Kort beskrivelse af mig, da ansøgningsskemaet kun er gældende for optagelse for kandidaten, så bør uddybe lidt mere om hvad det drejer sig om.

Det ser ud til at blive en tyk kuvert, så jeg vælger med temmelig god sandsynlig at sende brevet som anbefalet brev, for så har jeg bevis på at postDK har modtaget mit brev.

Det er ikke sådan når man vælger ikke at tage den letteste vej gennem uddannelsesjunglen.

Overflytningsansøgning

Så er jeg nået der til i processen hvor jeg skal ansøge om overflytningen og hvis jeg havde troet at det var let, så havde jeg været naiv.

Jeg havde kontaktet en på centret angående overflytning, men da jeg ikke hørte noget derfra, så gik jeg på jagt på KU's hjemmeside.

Mens jeg rodede rundt derinde og ledte efter de oplysninger jeg skulle bruge, så slog det mig at KU og SDU har en ting tilfælles, deres hjemmesider stinker og er svære at finde rundt på!

Jeg fandt så den side jeg skulle bruge, men de link som førte til ansøgningsskemaet, som jeg skulle bruge var et dødt link.

Hvad gør man så?

Jo, jeg endte med at ringe til studenterservice for fakultetet og så fik jeg at vide at de var ved at ændre på skemaerne, derfor kunne de ikke hentes på egen hånd, så hun ville sende det til mig pr snailmail også kendt som postDK.

Så i dag modtog jeg ansøgningsskemaet for optagelse på kandidatuddannelserne ved naturvidenskab for eksterne studerende.
Det var så ansøgningsskemaet for generel optagelse på kandidaten, hvilket jeg skal bruge i første omgang og i anden omgang skal jeg så bruge et meritansøgningsskema.

Tal om papirarbejde og en flertrins raket.

Men da jeg kun skal skrive mit speciale ved KU, så vil jeg forsøge at vedsende samtlige papire vedrørende de kurser jeg har i mit studieforløb og deres ects-værdi.

Jeg håber at det måske kan gøre at jeg undgår en omfattende meritansøgning, hvis de har samtlige data på forhånd.

Næste hurdle, i de afkrydsningsmuligheder der er på skemaet, så er der kun mulighed for at krydse af ved ting indenfor fakultetet og da jeg jo er en to-faglig hybrid med fag fra to fakulteter, så er jeg lidt blank på hvilket af felterne jeg skal krydse af.

One of my blond moments

Så er der hele boligsituationen, for det er lidt underligt at jeg skal til at skrive en opsigelse for denne jeg bor i, især nu hvor jeg ikke har nogen bolig på hånden på den anden side af bæltet.
Jeg må håbe at en lille fin mail, kan hjælpe på min situation, således at jeg kan få en manuel fremrykning.
Hvis man ikke spørger, så får man ikke svar.

Men det er lidt vildt at tænke på, at om tre måneder så befinder jeg med al sandsynlighed øst for Storebælt - lidt skræmmende.

Et skridt tættere på specialet

Så er specialet rykket et skridt tættere på, for nu er emnet på plads og samtidigt har jeg fået tre artikler som lidt baggrundsmateriale til selve mit speciale.

Jeg kommer på et forum, hvor der er en tråd hvor alt omkring det at skrive speciale bliver vendt.
For når man taler om speciale, så er der mange trin i processen frem mod at kunne aflevere sin opgave.
Først skal man vælge sit område, det er ikke nødvendigvis let, hvilket jeg kan skrive under på.
Jeg begyndte at tænke på specialet allerede i februar i år, for der var ingen oplagte muligheder lige hvor jeg var, så jeg var allerede der indstillet på, at jeg muligvis skulle andet sted hen i landet for at skrive.
Undersøgte hvad der var af muligheder både på AU, KU, DTU og div. forskningsinstitutioner under universiteterne.
Jeg kunne se at alle pilene pegede mod Sjælland, så i slutningen af april bad jeg min bachelorvejleder om at hjælpe mig med steder, der kunne være oplagte for mig at undersøge.
Det var så her at jeg blev sat i forbindelse med KU, hvorefter jeg kontaktede dem og fik en aftale sat i stand.

Så der kom min første specialesamtale i stand, hvilket blev et møde hvor jeg blev vist rundt i de faciliteter som det pågældende forskningscenter på kemisk institut har, samt introduceret til de forskellige specialemuligheder der var.
Hvilket var alligevel nogle stykker, så der gik jeg fra at have ingen mulighed til at have mange.
Samtidigt blev jeg stillet overfor et vigtigt spørgsmål, skal jeg være ekstern eller intern studerende ved KU?

Så hele sommeren blev brugt til at overveje hvad jeg skulle vælge.

I den uge som der nu er ved at være ovre, til min anden samtale inden specialet.
Her foreslog han et emne og jeg er overrasket over at han ramte med et emne, som jeg selv har undret mig over indimellem, et område hvor jeg har stillet spørgsmål til mig selv, som jeg af gode grunde ikke har kunne besvare.

Emnet rammer af andre grunde plet i mit syn på forskning indenfor kemien, hvor mit temperament ikke er til navlebeskuet forskning, som jeg kalder det.
Det vil sige, forskning som man ikke på 5 minutter kan forklare en almen dansker hvad er.
Ikke at jeg ser ned på den navlebeskuende forskning, for det er forskning som er enorm vigtig og som jeg anerkender - det passer blot ikke til mit temperament.

Nu hvor jeg har besluttet mig for at skrive ved KU, så har jeg også besluttet mig for at blive overflyttet til KU for at blive intern studerende og ikke blot gæstestuderende.
Hvilket også er fornuftigt i boligmæssig henseende, da pendling mellem nuværende bopæl og KU er på over to timer hver vej, hvilket er i overkanten i min optik.

En ting jeg oplevede allerede ved første besøg, var at jeg følte mig "hjemme" på instituttet, hvilket jeg desværre aldrig har gjort mit nuværende sted, hvorfor kan jeg ikke rigtigt svare på.

Denne oplevelse har gjort at jeg nu er mere motiveret til at tage en slutspurt i mine sidste kurser, tiltrods for min studietræthed - en læsetræthed.

Studenterne springer ud - hvad nu?

Nu kommer tiden hvor gaderne igen bliver fyldt med glade studenter, som efter at have svedt over bøgerne endelig er der til hvor de kan sætte beviset for 3 års skolegang på hovedet (eller 2 år, hvis man har været forbi HF eller et studenterkursus).





Det er mere eller mindre her det går op for en at man nu er voksen, sådan rigtig voksen.
For hvad skal man så nu hvor man er blevet voksen.

* Passer ens snit med ens drømme?
* Skal man tage et sabatår eller skal man begynde direkte?

* Hvor skal man læse og hvad skal man bo i?

Det er nogle store spørgsmål og nogle store valg man skal træffe.

Det er så lidt indgangsvinkelen til dette indlæg, hvad skal man så vælge?

Nu er mit udgangspunkt naturvidenskaben, det er her jeg er havnet og der er en forskel på hvilket universitet man vælger.
RUC har som med resten af deres uddannelser en basisuddannelse og bygger på at man bliver to-faglig.

På SDU har man også et basisforløb, som kaldes noget så smart som scienceår, det er her man får alle basisfagene, hvilket er nyttigt for de fleste, måske lige pånær de som vælger en kombination af fagene fysik, matematik og datalogi.
På SDU findes der uddannelser som er født som to-faglige, men muligheden for at blive et-faglig er også en mulighed indenfor nogle områder.

Fordelen ved basisår er at man kan udsætte sig endelige valg af studieretning lidt og skulle man skifte retning, så skal man ikke starte helt forfra og igennem den store studienævnsmølle.
Ulempen ved basisår er så det samme, man skal igennem en masse basisfag, som måske ikke lige er områder man brænder for.

AU og KU er modsat RUC og SDU fagspecifikke fra start af, ment på den måde at starter man på kemi, så kan man ikke direkte hoppe over på biologi hvis man får den lyst.
Man er lidt mere låst, men det har den fordel at starte fagspecifikt at man kan få lov til at nørde sit område forholdsvis hurtigt.

Så hvilket universitet man vælger er lidt et temperaments spørgsmål, det kan klart anbefales at undersøge universiteternes hjemmesider, og se hvad de skriver om eksempelvis kemi de forskellige steder.

Et andet punkt der også spiller ind på studievalget er stedet, især hvis uddannelsen udbydes flere steder og man kan komme ind flere steder.
Skal man vælge Odense, Århus eller hovedstadsområdet, hvilket kan dække både RUC og KU.

Jeg er klar over at AAU og DTU ikke er nævnt, men deres kemi har mere karakter over i ingeniørvidenskaben og derfor var det ikke blandt mine overvejelser.

Så er der boligsituationen, men det er en anden historie.


Men først et tillykke til studenterne, nyd den kommende uge og nyd sommeren, alvoren skal tids nok komme.

Huerne på billedet er fra AJ. Eriksen
http://www.ajeriksen.dk/Default.asp?Id=960