FORÅR!!

I følge kalenderen er starter foråret i dag.

Woohoo!!

Meget passende at sneen efterhånden er smeltet væk, eller rettere smeltet væk her i området hvor jeg tuller rundt, kan ikke rigtigt svare for hvordan det ser ud i det nordjyske.

At der så er lovet nattefrost forsat er ganske normalt forårsvejr.

Forårsfornemmelserne tyvstartede i går på vinterens sidste dag (kalenderwise), for jeg måtte simpelthen tage handskerne af på et tidspunkt i går, da jeg var ude på oplevelser med mine gæster.

Det er lidt stort, at det er så lunt at handskerne kan tages af uden at de er kolde efter to minutter.

Så Yay! Forår!

Fryseren

I grunden er det lidt misvisende at min bolig kaldes for tændstikæsken, for i den meget kolde tid burde jeg snarere kalde det for "isterningebakken i fryseren".
Men ikke nok med at jeg hjemme skal rende rundt iført dyne og varmt tøj, for det burde jeg med jævne mellemrum også gøre på kontoret på uni.
For findes der et sted der kan være møghamrende koldt, også selvom alle fem høns er til stede på det lille kontor (bare kald os burhøns), så er det netop det lille burhønsekontor.

På kontoret må jeg undvære dynen og i stedet pakke mig ind i mit tørklæde og min jakke, hvis fleecetrøjen jeg allerede har på ikke er nok.

Så selvom der er møgkoldt hjemme, så har jeg i det mindste en dyne at pakke mig ind i.

Forår NU!

Nu har jeg nået mit mæthedspunkt overfor kulde og sne, længe efter så mange andre blegnæbede danskere.

Mine sko med det mindste antydning af hæle står og piver hver eneste dag i for øjeblikket, for vejret er ikke til andet end gummisko og omvendt kommer mine fleecetrøjer på overarbejde, da det er for koldt til at være fiks og fancy.

Jeg vil ud i det blå på min cykel i ført flagrende skørter og tynde strømpebukser!

Så forår NU! - tak.

De kolde fødders job

Puha, hvor jeg dog føler for postbuddene i øjeblikket og jeg husker selv hvordan det var at rende rundt som Bambi på glatis.

Hvilket jeg var så heldig at opleve da jeg var i "træning" som postbud i januar 2004, hvor der var faldet et fint hvidt lag hen over Odense, med glat fører til følge og husker især hvordan jeg nærmest måtte krabbe mig afsted henover Hunderupkvarterets glatte fortorv, ikke fordi beboerne ikke ryddede fortorvene, men fordi disse fliser kun er sikre på varme og tørre dage.

Jeg nåede at tage turen på røven et par gange i det glatte vejr, heldigvis kun med blå mærker og kolde lemmer til følge.

Men jeg er alligevel overrasket over hvor mange der er kommet tilskade i dette vejr i følge denne artikel.
Især vedkommende der er kommet så galt afsted at ryggen er brækket, har jeg ondt af.

Nok skal folk rydde fortorv og indkørsler for posten, men visse steder kan det bedre betale sig at lade være, af hensyn til fodfæstet.
Da min erfaring på området er at man faktisk står bedre fast på et ikke ryddet underlag, end på et ryddet og gruset/saltet underlag som postbud med kolde fødder, for de kolde fødder kan ofte ikke mærke hvor der er glat før benene er væk under en.

Tegnefilmsuniversbilleder i den virkelige verden.

Som jeg skrev forleden, så oplevede jeg et tegnefilmslignende syn, et tilfrosset springvand.
Hvad jeg ikke kunne se i mørket var, at vandet forsat løber inden under, men fantastisk ser det ud, sådan en kæmpe istap. 
Som man kan ane på det første billede, så er springvandet i funktion.

Utroligt hvad naturens krafter kan gøre.

Som taget ud af et tegnefilms univers.

Her til aften da jeg ville hente aftensmad, kommer jeg forbi springvandet jeg viste et billede af her.

For en uge siden sprang vandet forsat fra springvandet, dog med nogle istapper.
I dag var der kun istapperne - sådan nogle pænt store nogle af slagsen.
Da det var for mørkt til at tage et billede af dette lettere surrealistiske syn, så skal jeg helt klart forbi i morgen.

Bare fordi, vil gerne vise dette tegnefilms syn.

Vinteranbefaling

Den sidste uge har jeg ligget brak og i forgårs blev jeg temmelig træt af den tørre hoste jeg rendt rundt med og te var efterhånden også lidt for kedeligt at hælde indenbords i litervis.
Men hvis der er noget der kan lindre en grim hoste hos mig så er det enten varm solbærsaft eller favoritten: Hyldebærsaft, så er der også et eller andet hygsomt over varm hyldebærsaft.

Hulen på femte sal.

Det er gråt, vådt og meget blæsende udenfor, på gangen er der bare koldt i det et par store vinduespartier, der næppe er termoruder suger den smule varme der måtte være på gangen til sig.
Men så er der kontoret, det er stedet der omdannet til en lille hule, hvor gardinerne er trukket for, da der hellere ikke her, er effektive ruder og som bonus er vinduerne hellere ikke vandvittig tætte.
Så udover at radiatoren er på overarbejde, så er der sat en varmeblæser til og døren ud til gangen lukket.

Vi er tre frossenpinde på kontoret og en der sidder og vifter med et papir indimellem.

Men her er nu hygsomt med den varme, selvom det er et kontor og larmen fra håndværkerne nede på jorden er monoton og meget højlydt.

Jamen, hvordan gik det så?

Et meget klassisk spørgsmål, når man er studerende og der på kalenderen står skrevet: EKSAMEN!
I går stod jeg ude på Rustenborg klokken 7.20, var gået der ud i den bideden kolde mørke morgen.
Jeg havde sovet på en luftmadras i min gamle lejlighed og der var kun gåben tilrådighed, derfor stod lille jeg ude på uni klokken lidt i halv otte.
For jeg var så heldig at min skriftlige eksamen skulle begynde allerede klokken otte, nede i de skumle terminalrum i kælderen under samfundsvidenskab og humaniora.

Det var en "sød" lille eksamen i forvaltningsret, en lille re'er for mit vedkommende, den første gik jeg kun op til for at prøve lykken, eftersom jeg havde fire eksamener indenfor otte dage, hvilket gjorde at jeg tog chancen ved de to af dem.

Da eksamen så var overstået, så oplevede jeg flere der spurgte: "Hvordan gik det så?"
Nu hvor jeg tænker over det, så er det lidt i samme stil som når den halsende sportsjournalist efter fodbold/håndboldkampen møder en spiller, lige som vedkommende er på vej fra "kamppladsen".

Tilbage til hvad jeg så svarede, for svaret var noget i stil med: "Det ved jeg ikke, for den var skriftlig, men umiddelbart gik den bedre end sidst, med der skulle hellere ikke så meget til."

Helt ærligt, så har jeg på ingen måde nogen fornemmelse af, hvordan den eksamen gik, andet end at jeg var noget så overrasket da jeg et par minutter i afleveringstid, tjekkede antal anslag og det var lidt i den vilde ende, i forhold til at det er mig som der har skrevet opgaven og så på fire timer.
Der var et sted mellem 14.000 og 15.000 anslag!
Normalen for mig er lige omkring de 10.000 anslag, så lidt stolt er jeg da.

Men der er ikke megen hvilen på laurbærbladene, for har allerede en eksamen igen på fredag, af typen: Gennemslagspapir!
Med andre ord: En krampe-i-hånden-eksamen.

Nøj hvor jeg glæder mig til at dette eksamenspjat er overstået, mit humør holder ikke til det.