Viser opslag med etiketten hat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hat. Vis alle opslag

torsdag den 26. november 2009

Indlæg nummer 100.000 omkring hatte

Eller sådan føles det, for endnu engang er jeg faldet over en hat, rettere jeg faldt over et par stykker, men fik kun fotograferet den ene.

DSC03502

Og endnu en gang er der 30’er stemning over hatten og hatten er fundet i accessorize til 200-something kroner, ja jeg holder ikke lige øje med den eksakte pris.
Men fin det er den nu.

onsdag den 23. september 2009

Fedt reklamebillede.

På Asos kan denne hat fås til “sølle” £270,00
(klik på billede for at komme til siden på Asos)

Jeg synes at modellen er superfedt stylet, og da jeg selv er indehaver af sådan en klokkehat, med et meget lidt kønt plastikbånd på, har jeg været lidt på udkig efter alternative båndløsninger og jeg tror nu at jeg har fundet svaret, et bredt bånd a la det på billedet.

søndag den 9. august 2009

Kan man få hatte nok?

*ahem* Så fik jeg tilføjet endnu en hat til samlingen og denne hat er noget jeg har ledt efter, lige siden jeg faldt for Marc Jacobs brug af hatte i den sæson vi er på vej ud af. Denne er nok lidt mindre i øjefaldende end den lyslilla minibowler jeg også har. Hatten skyder jeg på er fra H&M Trend, da den hang som en enlig svale i Trendsektionen i fields.

Stråhat a la MJ SS09

Marc Jacobs SS09 billedet er fundet hos style.com

onsdag den 29. juli 2009

Sort, grøn og blå

29.juli 2009

Hat (Pieces), blazer (H&M), tørklæde (Østen), haslkæde (Pilgrim), kjole (bilka),
leggings (H&M), top (H&M – divided), Converse.

Hvor er jeg glad for at jeg ikke skal have kittel på i lab og derfor har lidt større frihed i tøjvalget, skal ikke tage højde for eventuelle "sjove" kemikalier.

Nu som ding ding ding dong hattedame

hatten anno julliet

Klik for større billede

Så fik jeg nølet mig sammen, til at knipse et par billeder af hatten på. Tro endelig ikke at jeg følte mig dum, da jeg stod på stationen og tog billeder af mig selv...

tirsdag den 28. juli 2009

Hvad posen gemte med lidt forsinkelse.

Var for træt i går aftes til at vise hvad posen fra Pieces gemte på.
Der var en fin lille klokkehat i, lige sådan en jeg har pønset på at skulle have investeret i.
Har haft kig på en uldhat til omkring 400kr, men så tikkede en sms ind fra min hattegale veninde, om at hun havde spottet en hat fra Pieces til den ringe sum af 129,95kr, så måtte jeg selvfølgelig lige slå et smut forbi, for at kigge på den og lidt mere en blot kigge blev det til.
Så nu kan jeg strege endnu en ting af min liste, og endda noget billigere end beregnet.
 

klokkehat

Jeg overvejer dog at sætte et andet bånd på, end det sorte plastik/lakbånd der er på.

fredag den 10. juli 2009

Hattedamer

DSC02810

DSC02811

Urban Outfitters - 360kr

Jeg har ledt efter den perfekte sommerhat og jeg har nu fundet en perfekt sommerhat, en som passer til min hovedfacon.
Men men men jeg er ikke helt sikker på om det skal være en af dem, eller om jeg skal gemme pengene til en vinterhat i stedet.
For hattene her er af flettet papir og ikke rigtig strå.

Men fin er hatten i den rette lette klokkehattefacon.

mandag den 15. juni 2009

En af hattedamerne

Til bryllup i lørdags var jeg iført dette:

Grøn bazer(H&M), satintop(b.young), lyseblå lang top (H&M Divided)
fløjlsleggings (Pieces), sko (Deichmann), hat (H&M trend)
halskæde (Catz Svendborg), julestjerneøreringe (Catz Svendborg)
rød clutch (Pieces)

lørdag den 16. maj 2009

... den får så hatten passer.

Dette er HATTEN, hvorfor har jeg ikke set den i nogen butik i det Københavnske, det er sådan en hat a la dem Marc Jacobs fra SS09 kollektionen.
Jeg er ikke gode venner med Trilby, som er den model der er at finde alle steder i alle mulige og umulige farver.

Hvis der nu var angivet størrelsen på hatten og ikke blot one-size, så kunne jeg være ualmindelig fristet af, at smide mine penge efter hatten på ASos.



Denne fascinator er også lidt fin, den er lidt elegant.
Men en minihat er nok, købte som tidligere skrevet en lille hat på en kam tidligere på ugen.
Overvejer om den skal pyntes med tyl og bånd.
Men havde jeg ikke den, så kunne jeg godt overveje følgende:


Fascinator



Begge hatte er fundet hos engelske Asos og der er under billederne direkte link til produkterne.

tirsdag den 12. maj 2009

Så hatten passer


Denne lille fine hat (på kam) forelskede sig i mig og inden jeg vidste af det, lå den i en lille pose i min hånd.

onsdag den 1. april 2009

Røde ører

Takket været ProletarSuperstars kommentar til mit jakkejagtindlæg, så skal jeg have set nærmere på H&M, et hurtigt kig derinde i dag viste et interessant udvalg.
Så der skal jeg forbi for at se nærmere på tingene, og mine forventninger er dog ikke store, da min barm er et problemområdet - tak til stor volumen i fronten samt en smal ryg i forhold til dette.

Men det er ikke det eneste jeg leder efter.

Jeg er også på udkig efter noget til hovedet, så jeg undgår solskoldning.
En hat er alt andet lige noget mere fikst, end solcreme i hovedbunden og på ørerne.
Så jeg leder efter en feminin hat, som lige dækker ørerne og som ikke koster en halv bondegård.

onsdag den 7. januar 2009

Ros kan man aldrig få nok af...

Jeg har helt glemt at fortælle om den ros jeg fik nytårsaften, eller retter klokken var nok nærmere et sted mellem 3 og 4 om morgenen den første.

Jeg havde min lille fine hårspændehat på og mens vi står der som sild i tønde på et par af mine bekendtes stamsted, kommer det fra en fremmed: "Ej, hvor er den fed - hvor har du fundet den henne?"
Det var en lidt fed oplevelse, især når hattene fra H&M er blevet revet væk.

Kunne så meddele at den var fundet et sted ude i provinsen (hvor sådanne fænomener sjældent når ud, før efter meget lang tid).


Clueless?

mandag den 29. december 2008

Lemminger er der nok af.



Så fandt jeg en mini hat til en overkommelig pris - mor gav (ellers 20 kr).
Hatten er fundet i SuperBedst af alle steder.