Når jeg hører denne sang tænker jeg: Århusknejter!

Endelig fandt jeg denne sang på Youtube.

Det en sang som jeg har set et par Århusknejter synge/opføre et par gange de sidste par år.

Så er det bisset at sige at deres variant er mange gange bedre, de går til den med armbevægelser og mimik.
Det er ganske underholdende at se på, den sjoveste gang var nu dengang vi var et helt selskab samlet på et lille hotelværelse i Bruxelles med et sammenskud af alkoholiske drikke fra den nærmeste kiosk.

Omgivelserne var ikke helt med på vores sociale sammenkomst på det lille hotelværelse.

Et af beviserne på at moden går i ring

Jeg kan tørt konstatere at jeg har været der og været iført blomstrede leggings samt matchende blomstrede kjole.

Så er det vel i orden at jeg springer de blomstrede leggings over her 20 år senere?

Det hammer hammer fedt, jeg sømmer dig om lidt.

I min min dårligt udstyrede værktøjskasse (og nej, jeg ønsker mig ikke værktøj – lige nu!) fandt jeg hammer og søm, for de der klokkestrenge trængte til at blive foldet ud og komme rigtigt op at hænge, noget de sådan rigtigt har været siden jeg flyttede hjemme fra (på et søm på væggen og ikke i et krokodillenæb i en snor).

Så jeg fandt værktøjet frem fra kassen og fik banket et par søm i brædtet hylden er sat fast på og med et blev der lige en tand mere hyggeligt her i tændstikæsken.

I kirsebærets tegn

 

De er fine, men jeg købte dem ikke og alligevel fik jeg kirsebær lørdag.
Kirsebær som i kirsebærvin, hvilket passede fint ind i middagens tema 80’er suppe-steg-is, hvor det eneste der nok kunne havde fundet vej til bordet i 80’erne var isbomben, altså udover kirsebærvinen.
En rigtig hyggelig aften, det var hvad det var.

De kolde fødders job

Puha, hvor jeg dog føler for postbuddene i øjeblikket og jeg husker selv hvordan det var at rende rundt som Bambi på glatis.

Hvilket jeg var så heldig at opleve da jeg var i "træning" som postbud i januar 2004, hvor der var faldet et fint hvidt lag hen over Odense, med glat fører til følge og husker især hvordan jeg nærmest måtte krabbe mig afsted henover Hunderupkvarterets glatte fortorv, ikke fordi beboerne ikke ryddede fortorvene, men fordi disse fliser kun er sikre på varme og tørre dage.

Jeg nåede at tage turen på røven et par gange i det glatte vejr, heldigvis kun med blå mærker og kolde lemmer til følge.

Men jeg er alligevel overrasket over hvor mange der er kommet tilskade i dette vejr i følge denne artikel.
Især vedkommende der er kommet så galt afsted at ryggen er brækket, har jeg ondt af.

Nok skal folk rydde fortorv og indkørsler for posten, men visse steder kan det bedre betale sig at lade være, af hensyn til fodfæstet.
Da min erfaring på området er at man faktisk står bedre fast på et ikke ryddet underlag, end på et ryddet og gruset/saltet underlag som postbud med kolde fødder, for de kolde fødder kan ofte ikke mærke hvor der er glat før benene er væk under en.

Du ved at alderen trykker når:

• - du kan huske og har gået i blomstrede leggings sidste det var fremme, dengang hed det så gamacher isteder for.
• - at gårdsangersko var hottere end hotte og kunne fås til billige penge i varehusene, og det var ikke kun ensfarvede man vadede rundt i, nej også i en blomstret udgave.
• - skjorter i herre-look var det hippe og gerne en mønstret en af slagsen som du selv rendte rundt i.
• - mavebluserne, I ved de der bluser der stumper og giver et kig til navlen og enhver med lidt respekt for sig selv havde sådan en, uden at skele til om det var klædeligt.
• - plateausko, hvem havde ikke et sådan et par? De høje af slagsen har kostede en del forstuvede og brækkede ankler, hvilket nåede nyhedsudsendelserne.

Tænk at der allerede er gået fire år.

Det er lidt mærkeligt at der allerede er gået fire år, fire fantastiske år som har været med til at udvikle mig enormt.

Det gik for alvor op for mig for lidt siden da jeg læste dette indlæg hos Miss Jeanett.

For fire år siden blev jeg for alvor aktiv i politik og det gik ikke bare stærkt, det gik rigtig stærkt.
Det startede med at jeg meldte mig ind i studenterorganisationen (Konservative Studerende aka KS) lige op til semesterstart, og en dag blev jeg ringet op af dennes formand, der ville høre om jeg kunne give en hånd med i valgkampen.

Da jeg så dette som en oplagt mulighed til at møde nye mennesker takkede jeg ja, således skete det at første gang jeg mødte mine partifæller var i ført arbejdstøj, messy hår og en generthed der af en eller anden grund var forsvundet, for jeg skulle ud at hænge plakater op.

Noget der viste sig at jeg havde gode evner for, så der hang jeg og dinglede i de Odenseanske lygtepæle med grønne plakater i hånden.
Herefter gik det slag i slag og lige pludselig var jeg med nærmest alle vegne og hverdag.

Der gik ikke engang 14 dage, for så var jeg blevet overtalt til at stille op til det Akademiske Råd på "mit" fakultet, hvilket jeg gjorde fordi jeg kun regnede med at blive listefyld, men sådan skulle det ikke gå da der var fredsvalg og tjahh... så blev jeg valgt.

Da kommunal og regionsvalget var overstået deltog jeg i min første konference med KS' landsorganisation inde på Christiansborg og en efterfølgende julefrokost med den københavnske lokalafdeling.

Det hele gik simpelthen så stærkt, at jeg nåede at mærke den der lille tvivl i mig - var jeg vitterligt havnet det rigtige sted, var jeg virkelig konservativ?
Konferencen på Christiansborg gjorde udslaget, i det vi havde Lars Barfoed til at holde et oplæg, og i det oplæg kom Lars ind på hvorfor han i sin tid meldte sig ind under de grønne faner og de ord der kom ud af hans mund, var som taget ud af de tanker jeg havde gjort mig og lige der vidste jeg, at jeg var havnet det rette sted.

Herefter forsat tingene med at gå stærkt, for udover min mikropolitiske post på uni, så indtog jeg to organisatoriske poster det efterfølgende forår.

Dette politiske bekendtskab har givet mig en masse viden, erfaring og mod, som jeg ikke ville have turde at gøre forinden.
Ting af både positiv og negativ karakter, som gør at jeg er den jeg er i dag.

Selvom jeg langtfra altid er enig i partilinjen i alle deres udmeldinger, så er jeg konservativ inderst inde og står ved det!

Åhh… Hvilke kirsebærminder – en hyldest!

Det var med stor glæde jeg fandt denne gudedrik forleden i det lokale supermarked.
Minder fra den gang da jeg var mindre og en tur over grænsen også indbefattede at der røg nogle dåser cherry coke med hjem.
Det er en af de bedste opfindelser Coca Cola har gjort, de må gerne beholde div. citrusvarianter for sig selv, bare man kan få lov til at købe cherry coke.

Nu kan jeg læse at det er en “limited edition”, men hvis nu denne cola bliver revet væk fra hylderne, så er der vel et håb om at den ryger ind i sortimentet?

I mens vil jeg blot nyde min kirsebærsodavand.

Mandags 90'er nostalgi

Dette er et sommerhit tilbage i 90'erne, da jeg gik 8-9.klasse, den var populær som morgensangs' sang på min skole, og det endte med at til 9.klasseafslutninge, der havde nogle af forældrene stukket hovederne sammen og lavet en sang om os alle (seks), hvor vi fik et vers hver, og melodien var: Tadaa... Denne her med den århusianske gøgler.

Enjoy og lad os gå 10 år tilbage.

De små kasser og ja det er mandag igen.

Så er det mandag igen og denne uges sang, er en genfunden sang for mit vedkommende.
I gymnasiet har vi sunget denne sang en enkelt gang eller to og siden har jeg glemt alt om noderne og kunne kun huske teksten.

Så lørdag aften da jeg sidder og stener Zulu's serieaften starter jinglen til serien weeds og lige pludselig tænkte jeg: HEY! Det er jo den og så måtte youtube i gang for at redde mig.

Så her er den:
Little Boxes med Peter Seeger.

Nostalgitrip

Det var sommeren 2002 hvor:

- Der var VM i Japan og Sydkorea.
- Kampene blev spillet om formiddagen.
- Undertegnede læste til studentereksamen.
- Oversprangshandlede ved at se VM-bold.
- Fik eksamensbeviset i hånden et par timer før Danmark skulle spille kamp, eller var det mens der blev spillet kamp?? Husker noget med en transportabel miniradio.
- Tog til USA inden VM var færdigspillet.
- Så finalen på en godt proppet lufthavnsbar i Newark, eneste bar der viste kampen.

Åhh... Nostalgi og så var der VM-sangen som blev valgt ved MGP ligende tilstande.

Hvilken sommer.

Landevejens boder

Der er intet som boderne langs landevejene, der er intet som friske jordbær hvor man får fuld valuta for pengene.
To store bakker for 50kr og der har været for mere end 500g i hver bakke og de smagte fantastisk.

Hvor jeg dog savner det provensielle på lige det punkt, der hvor der ikke er langt til friske varer og skøn natur.

En lille julesang, det er vel mandag i december?

Denne julesang er en af de rigtig hyggelige.

Personligt er jeg glad for at Kim Larsen i sin tid hoppede fra projektet, julekalenderen ville ikke have været nær så hyggelig med ham, frem for Flemming "Bamse" Jørgensen.

En ting mere som er sjovt med denne julekalender er, at jeg husker hvornår den er optaget, da jeg det år var til en folklorefestival i Ungarn, hvor Karl Bille deltog sammen med en folkemusiktrup.
Jeg kan huske at han var med, for et par af de andre piger kunne huske at han en del år tidligere havde haft en rolle i filmen: "Drengene fra skt. Petri".
Så det var en lidt spøjs oplevelse, at se julekalenderen de par måneder senere.

Men her er den: Jul på Muligvisvej.