Rettere, havde jeg husket en gummistopper, så havde perleørestikken her været den ægte vare, i stedet præsterede jeg at få “bidt” den ene perleørestik af og efterfølgende fik jeg ikke lagt den tilbageværende ørestik ordentligt ned i håndtasken, så den forsvandt også.
Resultatet af det første var, at der var fire mennesker der rodede rundt på gulvet i lyset af et par mobiltelefoner efte en perleørestik blandt glasskår.
Dette satte jeg hurtigt en stopper for, i det jeg var den mest ædru i selskabet og jeg havde ikke noget ønske om at skulle håndtere en eventuel glasskårsskade.
Det er selvfølgelig pisse bittert at have tabt en ørestik, men ørestikken må alligevel have haft en yderligt siddende lås, så jeg kunne lige så godt have tabt ørestikken senere.
Det er ikke første gang jeg har tabt en ørering/ørestik til fest fordi jeg ikke har fået den sat ordentligt fast – de andre gange har det heldigvis været smykker i H&M kvaliteten.
tirsdag den 23. marts 2010
Note to self: Tag kun billige øresmykker på til fest!
søndag den 14. marts 2010
Turen i H&M bød på mere end en kjole.
Jeg kom også ud med, fra venstre og rundt:
Et tørklæde med fugleprint, en håndcreme fra H&M’s organic cosmetic, en læbebalsam ligeledes fra organic cosmetic, en body scrub og endelig en sampark af ørestikke (skal lige råde bod på alle de øreringe jeg har mistet).
Kjolen ryger retur i morgen, for som Litzy skrev til indlægget:
”Når du er i tvivl, så er du ikke i tvivl”, så ringede en klokke og jeg går på jagt efter noget andet.
fredag den 22. januar 2010
Morbide tendenser
Først kom kranierne, så fuglekranier og kløer og nu tænderne.
Sjovt nok så synes jeg det sidste er mest morbidt af de forskellige knogletendenser.
Jeg får helt ondt i munden af at kigge på det og mindes rokketændernes tid og puha, hvor kunne det gøre ondt når sådan en tand skulle vristes løs af tandkødet og lige så ondt det gør når visdomstænderne ligger og gnider mod tandkødet, fordi de ikke kan beslutte sig for at komme frem eller ej.
Billedkilde: Asos – klik på billede for link
Hvis tanden var blevet cartoonifiseret så ville det være mere spiseligt (Høhø) for mig.
søndag den 17. januar 2010
En begyndende accept?
Det er sjældent at jeg tænker: WOW! omkring en forside på et modemagasin, muligvis fordi der ikke er meget at WOW’e over, når det drejer sig om de danske magasiner.
Det er ikke fordi at modellerne er intetsigende, men stylingen og opsætningen er ofte blot Bleh…
I går i Magasin stod jeg og studerede hylden med internationale modemagasiner og lige der var der en forside, som fik mig til at tænke: WOW!
Denne:
Billede er fra The Fashion Spot
Som billedet er der, ser det temmelig almindeligt og lidt bleh-agtig ud, men ser man nærmere på dette billede (billedet er fundet via tfs lige her, så er billedet pludseligt ikke så almindeligt igen, når der er tale om et forsidebillede, da modellen har en tydelig piercing i næsen.
Tror det er første gang jeg nogen sinde har set det på en model, hvadenten der er tale om forside eller modeserie.
Hvilket jeg synes er fedt, da mange forsat ser en næsepiercing som værende smårebelsk, selvom det er en af de mest mainstream piercinger.
Så hep herfra, piercinger er ikke kun for vrede teenagere, lige som tusser ikke kun er for sømænd.
Tusserne i bodypaintydgaven sås i øvrigt på catwalken hos Chanel SS10 og har læst på flere blogs, at de kommer i handlen som overføringsmærker.
Så der er håb for piercingerne derude.
(Billedkilde: The Fashion Spot).
lørdag den 9. januar 2010
Dagens detaljer
Efter en lille uge iklædt flonelspyjamasbukser, tykke sokker, fleecetrøje og en dyne, mente jeg det var på tide at ligne andet end noget var groet fast til min dyne.
Så jeg i førte mig mine nye halskæder samt min nyeste neglelak (depend nr. 176), bare for at være lidt lørdagsfin.
At jeg så nu igen er groet sammen med en fleecetrøje, dynen og rovdyret er noget andet…
søndag den 3. januar 2010
Ugler til lemmingerne
Her i efteråret så jeg uglerne slå sig ned hos adskillige bloggere, disse ugler er fløjet ind fra det ebayske og er landet hos disse bloggere, men skulle man være en lemming uden pas til det ebayske, så er der håb forude.
Hobbybiksen Panduro kan tilbyde tre forskellige, eller rettere to forskellige, da den ene findes i to farver.
Så er man en lemming med fingersnilde så er det her man kan søge hen i jagten på en ugle.
22kr for seks styk
og den fås også i en sølvudgave:
og så den jeg har set i virkeligheden:
39,50kr for to styks
Alle billederne er fra panduros hjemmeside, klik på billederne for at komme ind på de rette steder på siden.
søndag den 22. november 2009
Københavnerdåser!! – men Odense kunne godt.
Jeg har som man kan se herover, to sæt huller i øreflipperne.
Da sådanne små prikker har det med at forsvinde ned i sort hul, så har jeg meget meget længe været på udkig efter nye “prikker” til øreflipperne og i København er de nogle dåser, i den smykkebiks jeg var inde i.
Her fik jeg nemlig beskeden: “Sådanne små nogle føres ikke, tror ikke jeg har set dem hos os – du skulle gå forbi en piercer.”
Hvilket jeg undrede mig meget over, da jeg har set masser af sådanne små ørestikker vest for Storebælt.
En gang tidligere havde jeg efterspurgt små øreringe (altså som i ringe), hellere ikke det kunne man klare, for sådanne små nogle førtes ikke.
Så i går var jeg forbi Rosengårdcentret i Odense og hvad så jeg?
Jeps, både små ørestikker og små øreringe og det var helt uden at gå til en piercer.
Hurra fo provinsen, så jeg fik lige købt mig to par prikker til ørene, til 60kr i alt.
torsdag den 19. november 2009
Damn You UO, I har ikke gjort valget lettere!
I går luskede jeg så forbi UO igen, fordi jeg mente at jeg efterhånden havde fortjent den, især med den følelsesmæssige rutsjetur jeg oplevede i går.
Så ind i UO med mig og hvad ser jeg så: Rosekæden findes ikke længere i varianterne: sort, creme og koral, næh den er udviddet med to varianter mere, en i mintgrøn og en i lyslilla.
Det kan de ikke være bekendt, for så måtte jeg gå igen for jeg kunne ikke beslutte mig for, hvilken en der skulle med hjem.
Den i koral (som matcher et par roser jeg har fra spinning jewellery) eller om det skulle være en af de to andre farver.
Så har jeg fået bidt mærke i den danske pris, og kæden er din for 155kr.
Jeg går lige i tænkeboks i et par dage…
søndag den 8. november 2009
En halskæde der gerne måtte flytte ind.
Denne Halskæde fra Urban Outfitters måtte gerne flytte ind hos mig.
Den ville passe rigtig fint sammen med de roseørestikker og rosering i koral.
Prisen er et sted mellem 130 og 150kr.
Den findes også med en sort og en hvid rose.
Billedkredit: Urban Outfitters
søndag den 25. oktober 2009
Dansen omkring et par sløjfer i Magasin
Dette par har jeg godt nok danset omkring en hel del gange i Accessorize i Magasin.
Hvad de koster kan jeg ikke huske, men fine det er de nu.
Billedkredit: Accessorize
søndag den 16. august 2009
Stjernerne kan nu fås på nettet!
I fødseldagsgave fik jeg et par julestjerneørestikker og dengang var stikkerne det sidste par de havde i butikken, men nu er de vendt tilbage og kan nu fås på nettet lige her og de er blevet billigere end da jeg fik dem.
Men jeg ville lige tippe om at de er at få igen, hvis man ikke skulle have fået nok af de stjerner.
fredag den 17. juli 2009
*fnis* man er vel kemiker?
Man er vel kemiker?
mandag den 29. juni 2009
Zip it!
Lynlåsørestikker til 39,95kr (H&M Trend)
Det første jeg spottede på Kia, da hun var i Godaften Danmark for noget tid siden, var de lynlåse der dinglede i hendes ører.
Lige et par ørestikker i min smag, men jeg kunne ikke se dem i Trendafdelingen efterfølgende uden at finde dem, har til syneladende ikke ledt godt nok.
For i dag faldt jeg over dem og så måtte de med hjem, turde ikke satse på at de vil være at finde senere på ugen.
Må man godt danse en lille sejrsdans nu?
Mandagsdetaljer
T-shirt (Vero Moda), Shorts (Vero Moda),
Halskæde 1 (rejsegave fra Bali), Halskæde 2 (Pilgrim), Ur (Mango)
lørdag den 27. juni 2009
Man tager gavepynt plus aflagt kæde
Man tager et stykke pynt, som en gang har siddet på en julegave og en aflagt kæde.
Voila nyt smykke.
mandag den 22. juni 2009
Et glimt ned i skattekisten
Hermed lukker jeg op for min skattekiste med “guldkorn”.
1. Julestjernestikker (Catz Svendborg), 2. Cocktailglas (Glitter),
3. Kaniner (Glitter), 4. Tulipaner (Pilgrim), 5. Perler (Spinning),
6. Roser i koral (Spinning)
Af samlingen her er cocktailglassene nok mine favoritter, de er tilpas sjove, simple og alligevel anonyme på en gang, at de passer til næsten enhver festlig lejlighed.
Kaninerne er i grunden dybt barnlige, for hvorfor være alvorlig og voksen konstant, selvom man har rundet de 25 år?
Stjernerne fik jeg som bekendt i fødseldagsgave af min søster, jeg havde været så tæt på at købe dem, da jeg besøgte hende til hendes fødselsdag.
Men jeg havde en del andre udgifter i den måned, så måtte lade dem slippe.
Så lykken var stor, da jeg fik dem af hende.
Tulipanerne er klassiske og enkle, og så er jeg lidt øm om dem, da det er min bror som valgte dem helt på egen hånd for nogle jule siden.
Perlerne og roserne er så enkle og klassiske, at de går til alt.
Elsker at have nogle smykker i samlingen, som er enkle og derfor går til alt.
Det var så første kig ned i min skattekiste, så må tiden vise hvad der gemmer sig der i næste gang.
søndag den 21. juni 2009
Som med et trylleslag
Efter at have ledt alligevel en del gange så lykkedes det mig i går at finde Pico på Grønnegade, som jeg før har efterlyst, men ikke har kunne finde.
Butikken har simpelthen været sunket i jorden, som om jeg var en af muglerne i Harry Potters univers og butikken kun er synlige for magikerne.
(Man skal nok være lidt bidt af Harry Potter, for at forstå hvad jeg mener)
Anyway, takket været Sara fra Youblush, så fik jeg skåret tingene ud i pap.
Fik besøgt butikken, men ikke brugt penge – lidt for mange spændende ting!
lørdag den 20. juni 2009
Genbrug os!
To vedhæng som smukt kunne transformeres til et par brocher til mine tørklæder, når det igen bliver noget jeg tager på af nødvendighed og ikke kun for syns skyld.
Har aldrig rigtigt fået brugt dem som halskæder, Kirsbæret var et impulskøb da jeg ikke kunne stå for det og det andet smykke fulgte med i en lykkepose hos Pieces.
Skulle jeg ikke få dem brugt som brocher, så kan de bruges som pynt på min opslagstavle.



