Her hygges…

*Grifle*
*Grifle*
*Klikketiklak*
*Klikketiklak*
*Bladre*
*Bladre*
*Bladre*
…
…
…
*Klikketiklak*

Ja, der skrives speciale her på stedet, så er det kun dejligt at vejret for en gangs skyld er med mig, når jeg sidder og sveder over en opgave.

Vejret plejer jo ellers at være i mod sådan en eksamenssvedende person og så denne person har overstået eksamenen, så bliver vejret elendigt.

Jeg kan kun håbe på at det forholder sig anderledes i år.

Bemærk lige hvilken sætning der befinder sig mellem pege og langemand ;)

Nu nærmer tiden sig - bevismaterialet

Ja, billederne er små - så klik en gang på billederne, det er i detaljen bevismaterialet gemmer sig.

Så nu er jeg kommet så langt i specialeprocessen, at jeg kan påbegynde at skrive selve specialerapporten og ikke kun brainstorme på hvad der kunne være vigtigt at få med.

Af bitter erfaring fra mit politisk organisatoriske arbejde, har jeg lært at nye udgaver af samme dokument skal kunne spottes allerede i navnet.

Et par timer senere er jeg kommet så langt at der er kommet både hoved og underoverskrifter/afsnit.
Samtidigt har jeg været forbi et klogt hovede her på gangen, som mere eller mindre bekræftede, at de tanker jeg havde gjort omkring emnerne der skal behandles i rapporten, ikke var helt skæve.
Hvilket er fantastisk, så er jeg kommet det skridt længere, dog mangler jeg en hulens masse bagggrundssøgning på “min” gas, så jeg skal i gang med at søge efter tidligere artikler om denne gas, for de to artikler jeg har nu er ikke rigtig nok som kildemateriale.

Det er lidt sjovt, jeg har lettere ved at forfatte blogindlæg end at skrive specialerapport – jeg tror at jeg vælger at konkludere at jeg er fuldkommen normal på det område.

Hørt i toget: Snobben

"Ej håndværker er ikke en uddannelse man vælger, det er en nødløsning. Det er for de dumme der ikke kan klare en boglig uddannelse."

Det kan man kalde klar tale, det var dog ikke de eneste guldkorn dette pigebarn underholdte med, for hun ytrede også at hun havde så meget mere livserfaring end sin to år yngre søster.
Hvor til kammeraten mente at livserfaring fik det til at lyde, som om hun var 10 år ældre og ikke kun to år ældre end søsteren.

Jeg takker dette tøsepigebarn for underholdningen i toget her til morgen, uddannelsessnobber som hende er uden for pædagogisk rækkevidde.

Den 27. november aka halvdelen af tiden er gået.

Jeg kan ikke rigtig forstå det, halvdelen af min specialetid er allerede gået og der er nu under et halvt år tilbage.
Det er i grunden lidt skræmmende og samtidigt lidt fedt at vide, at deadlinen nærmer sig.

At der kun er et halvt år tilbage, sætter fremtidstankerne i gang, for der er i grunden mange ting at forholde sig til, herunder jobsøgningen.
Som situationen ser ud nu, bør jeg nok begynde søgningen allerede i det nye om ikke andet for at komme i gang, især hvis jeg ønsker et job efter jeg har afleveret og inden jeg har forsvaret opgaven.

I den forbindelse irriterer det mig lidt at der findes jobportalen job-i-staten, men der findes ikke noget lignende for kommunerne, her skal man enten igennem samtlige kommuner eller håbe på at de ligger stillingerne ud på de store jobsider.

Når man lader to og to være fem

 Kilde: Urban 7. august 2009

I går i Urban var der en artikel om høje adgangskrav til diverse uddannelser, at snittet var faret i vejret siden sidste år.
Men det var så her journalisten måske skulle have researchet lidt på hvorfor snittet var lavere sidste år.
En del af det skyltes de nye krav til fag og niveauer på en lang række uddannelser, krav som havde været annonceret fra universiteterne siden sidste års studenter startede i gymnasiet.
Så sidste år var der en del nybagte studenter som skulle supplere fag/niveauer for at kunne søge ind på drømmestudiet, hvilket medførte at færre søgte ind og med færre ansøger, så var det en logisk konsekvens at snittet for den/de sidst optagne var lavere end normalt.
Så studier der normalt havde for mange ansøgere stod lige pludselig med tomme pladser/lavere spærregrænse og studenter, som under normale omstændigheder ikke ville være kommet ind kunne komme ind på drømmestudiet.

Hvilket i år har fået flere med et snit i samme ende som spærregrænsen sidste år, prøvede lykken i år samtidigt med at de som skulle opsupplere sidste år også har søgt og oven i hatten så er der dette års studenter, som kan gange deres snit med en faktor og dermed hæve snittet.
Hele denne cocktail har betydet at snittet er røget i vejret og flere er blevet afvist på prestigeuddannelserne.

Så hvis journalisten havde gjort sit arbejde rigtig godt, så havde vedkommende også kigget på snittene fra 2007 og sammenlignet med dem, de havde nok været bedre at sammenligne dette års snit med samt analyse over påvirkningen af nybagt-student-faktoren i forhold til tidligere.

Man kan altid diskutere om denne faktor er en god eller dårlig ting, men faktoren blev født mens vi forsat havde mange ufaglærte jobs, som nybagte studenter kunne udfører og derfor mindre incitament til at starte direkte på en videregående uddannelse.
Et politisk projekt som gav mening på daværende tidspunkt, men ingen kunne spå at der ville komme en nedtur hvor stor mangel på arbejdskraft ville blive til et stort tab af arbejdspladser (faglærte som ufaglærte).
Så denne faktor spår jeg en hurtig død, da den ikke længere giver mening, da der er et incitament til at starte lige efter studentereksamen for alle som ikke har et job på hånden, før de er blevet studenter.

Studenterpolitik og Studieliv

I min tid som universitetsstuderende er jeg gang på gang blevet overrasket over mine medstuderende, og det er ikke på den positive måde.
Jeg har igennem årene på grundlag af mine oplevelser, dannet en lille teori om at universitetsstuderende tilhører den dummeste del af befolkningen.
Dum er muligvis et meget groft ordvalg, men dækker nok noget bredere end 'naiv', som jeg ellers også kunne have valgt.

Det er som om når folk træder ind på disse højere læreranstalter, så forsvinder forståelsen af sammenhængen i samfundet i takt med andelen af den boglige viden man opnår.

Seneste eksempel på denne naivitet var oppe at vende i medierne i denne uge, her valgte nogle studerende at "besætte" Københavns Universitets hovedbygning i hjertet af København, fordi de mente at universiteterne ikke var demokratiske nok og erhvervslivet har for stor indflydelse på universiteterne.
Hvis vi lige kigger på deres "besættelse" først, så viste det sig at rektoratet havde sagt god for besættelsen, da de ikke var tilstede på deres kontorer i de dage "besættelsen" stod på, samt de havde ladet "besætterne" overnatte i et af lokalerne i bygningen.

Den del af det er urkomisk, da jeg selv var forbi hovedbygningen i går, så var der ikke mange "besættere" at se, ikke andet i baggården med en masse balloner, et par forkølede lagner med slagord hang lettere sammenkrøllet ud af et par vinduer.
Ih, hvor så bygningen besat ud på anden dagen.

Det næste er demokratiet på universiteterne, jeg vil gå så langt at sige at jeg er enig i at universiteternes autonomi kunne være bedre end den er i dag og i forhold til universitetsloven fra 2005 af, men at mene at universiteterne skal til stemmeurnerne for at vælge rektorerne, som før i tiden gør ikke universiteterne mere demokratiske, end en rektor der er ansat er af universitetsbestyrelsen.
Det kan der imod skabe mere splid internt, fordi flere måtte ønske at være høvdingen og fjerne fokus på universiteternes egentlige opgave, nemlig uddannelse.
Så er der erhvervslivets indflydelse på universiteterne, det ville være ulogisk andet end at lade dem komme med deres input til uddannelserne, eftersom en stor del af de studerende, retter sagt størstedelen af de studerende ikke skal være forskere på universiteterne, men ud i stillinger i både det private men også i det offentlige, med helt andre opgaver end forskning.

Så hvis erhvervslivet ikke havde mulighed for direkte input, hvordan skulle universiteterne vide hvilke kompetancer der efterspørges udenfor murerne?

Det er så nu den fortælling burde komme frem.

Hvor irriterer det mig at jeg ikke kan finde fortællingen om de 10 mennesker og deres middag på en restaurant.For den kunne der i den grad godt være brug for nu, med det resultat af den såkaldte skattereform.

Hvis du ikke kender fortællingen, så handler den kort om 10 personer der går ud og spiser sammen, hvor den der tjener mest betaler mest og den der tjener mindst, betaler mindst af den samlede regning.
En dag får gruppen rabat på den samlede regning og de vælger, naturligvis den løsning at de som har båret det tungeste læs får den største rabat og de som har båret den mindste byrde får mindst rabat.Hvilket dem i den laveste ende mener er forkert.
Næste gang de er ude at spise, så er de som normalt har båret den tungeste byrde væk!

Pointen er den, at der bliver ævl og kævl og råbt op om solidaritet, når de som bærer den tungeste byrde får udsigt til en lettelse, og det ender gerne med at de bliver straffet og dem i den "billige" ende endnu engang trækker det længste strå og går fra som vinderne.Solidaritet er tilsyneladende kun en en-vejs ting, det følger fint den kemiske regel kaldet Markownikow lov: " Den har har skal have", som i: Den der allerede får skal have (mere).

Hvor sjovt er det lige, at tage en lang uddannelse for så efter nogle år, at blive ramt hårdt af skattehammeren?
"Jamen, vi har jo betalt din SU mens du studerede og vi betalte også din uddannelse!" - Gerne det argument der mødes.

Men hey, hov!Der var jo et forslag i skattekommisionens pakke om SU-systemet, som pænt blev pakket væk.(Både KS og KU har i flere omgange haft SU-forslag på programmet på deres Landsråd, men vil moderpartiet hører på os?)

Ergo, man er mere eller mindre tvunget til at være på offentlig forsørgelse - "du kunne jo have valgt det fra!".
Kunne jeg sikkert, men så ville man blive stemplet som værende indehaver af en guldske der hvor solen rammer en, når man plukker jordbær.

I dagens Danmark bliver man forsat ikke belønnet for at tage en uddannelse, og så klinger det hult at regeringen vil have en stor andel ud på en videregående uddannelse, en uddannelse som ikke kan betale sig.Så meget for borgerligt "frihed og ansvar", ord vi ellers er glade for at bruge.

Næh du, barnepigestat det er det, befolkningen vil have - hvorfor tænke selv?

Je' v' hjæm t' O'n'se

Det er ikke nemt at komme ude fra den fynske muld af og ind til det Storkøbenhavnske, jo jo - Storkøbenhavn, den er god nok.
Jeg har de sidste knap 5 år været vant til at jernhesten aka havelågen har været det bedste transportmiddel i den Odenseanske trafik, især i myldretiden, fremfor den kollektive trafik.
Der er ikke længere fra den ene ende af byen til den anden, end en doven hund som mig har kunne tage cyklen (doven hund, fordi det er hurtigere på cykel end med bussen).

Nu har jeg så fundet mig en sardindåse, må finde et andet ord i det min (snart) tidligere lejlighed blev omtalt som sardindåsen, og den kommende bolig er endnu mindre.
Tilbage til "sardindåsen, som burde hedde noget andet", for den ligger et stykke væk fra uni, jeg krakkede det til omkring 15km, væsentligt mere end de 1500m som jeg har været vant til, faktisk 10 gange så meget.
Lidt skarp her til aften?!

Så jeg har tjekket priser på billetter, klippekort, periodekort og SU-kort til S-toget.
Hvis jeg ikke havde en veninde som er godt kendt med S-toget og hele zonesystemet, så ville jeg da være lidt lost.
For det zonekort der er over hovedstadsområdet plus opland er ikke helt logisk, for en lille fynbo som mig.
Men jeg har fundet ud af antallet af zoner, fair nok.
Nu kommer så næste trin i processen, hvad skal jeg købe?
Enkelt billet er indiskutabelt - det koster det dobbelt af et klip på klippekortet!

Så er der SU-kortet og periodekortet, SU-kortet må jeg sandsynligvis springe over her den første måned, adressen i toppen er den fynske adresse.
Så er der periodekortet tilbage, som jeg skal håbe på at jeg når at få fat på - det er "kun" 100kr dyrere end SU-kortet.

Hvis jeg ikke når det, så må jeg købe et klippekort og så få fat på et periodekort inde i København, på turen hjem mandag.
Det kan blive en meget dyr mandag.

Jeg glæder mig til udfordringerne, selvom den fynske muld godt nok trækker temmelig kraftigt i mig lige nu.

17. december: Orden i systemerne

Det periodiske system er i grunden noget underligt noget.

De fleste har vel set dette meget mærkværdige system enten i folkeskoletiden eller i gymnasiet.
Hvor en eller anden underviser fortalte at sådan så det ud og sådan var det bare – acceptér det!
Hvis man var heldig at have kemi på højniveau i gymnasiet, så kan man have været udsat for en underviser som begyndte at fægte med balloner som en anden ballondyrsklovn, fordi ballonerne kan illustrerer orbitalerne og her bliver snakken sort.

Man har nok også hørt om at der er system i tingene, på en eller anden mærkværdig måde.

Hvilket vi kan takke russeren Dimitri Mendelejev for, han var en pioner indenfor dette område.
Han var en af de første som begyndte at ane et mønster i de grundstoffer man allerede dengang havde opdaget og opskrev derfor et detaljeret periodisk system, hvor han efterlod tomme pladser rundt omkring, fordi han mente at der måtte der være et endnu uopdaget grundstof, hvilket ikke ligefrem blev modtaget med åbne arme, folk mente der imod at han var lidt tosset.

Dette skete helt tilbage i 1869 og her præsenterede han sin viden, hvor de endnu ukendte stoffer skulle ligge og hvorfor de ville ligge der.
I 1870 fandt han frem til densiteterne (massefylden) og hvordan tingene ville reagerer med Oxygen (et af grundstofferne).

Der gik alligevel mange år hvor man forsat ikke troede på Mendelejev, men anerkendelse kom langsom og først da man opdagede grundstoffer der lå hvor Mendelejev havde gjort plads til dem i systemet, begyndte latteren at forstumme.

Da fysikeren Henry Mosely i 1913 bekræftede teorien om atomnummer og antallet af elektroner hos grundstofferne, blev Mendelejevs arbejde anerkendt.
Dette fik han desværre ikke lov til at opleve da han døde i 1907.

Mendelejevs periodiske system ligner dog ikke det system vi kender i dag.
Men hvor er der mange oplysninger at hente i sådan et peiodisk system og de grundstoffer der er her i.
I min kemiuddannelse har jeg haft tre hele fag som på hver deres måde behandlede grundstofferne i det periodiskesystem.

Lige fra underviseren der lavede små puf, brag og bang forsøg, til faget hvor underviseren legede med "ballondyr".
Kom ikke at sige at kemi er kedeligt.

Flade batterier

Ja mine batterier er idag noget så flade.

Jeg startede i går på trappen mod kulkælderen og i dag havede jeg der.
Mange frustrationer angående studiebøvl.
Kort ridset op:
Fejl i papirerne.
Ingen på kontoret når lokummet brænder.
Lyseslukker i en serviceafdeling.
Komplet forvirring.
Hurtig hjælp, så brænden på lokummet er slukket igen.

Alt i alt, så påvirker det min energi til alt, det hjælper så hellere ikke at det kun er lyst i få timer og de lyse timer der er, de er meget grå!

Det hele handler om fortolkning

De fleste som har været forbi databehandling af en eller anden art i deres studieforløb, har sikkert hørt at man skal være kritisk overfor sine data og hvis man er så heldig at have haft statistik, så har man oplevet at skulle bestemme hvornår noget er acceptabelt og hvor når det ikke er acceptabelt.

I dag da jeg surfede forbi DR's hjemmeside, så faldt jeg over følgende overskrift:
Sabbat holder de studerende på studiet

Da jeg så gik ind for at læse nærmere hvad det egentlig drejede sig om,
så
var det første der slog mig, at notitsen var blæst noget mere op, end
hvad data umiddelbart indbyder til.
For der står:

"En ny undersøgelse fra humanistisk fakultet på Århus Universitet viser, at
hele 27 procent af de studerende, der sprang sabbaten over, afbryder
uddannelsen. Blandt de studerende, der har holdt sabbat, er frafaldet kun på
18 procent."

Her mangler man som læser klart en forklaring på, hvornår frafaldsprocenten er iorden og hvornår den er for høj.
For tallene kan vendes og drejes, således at de er så dårlige eller så gode som de passer ind i ens verdensbillede.

27% kontra 18% kan omsættes til andre talstørrelser, 27% er omkring 1/4 og 18% er omkring en 1/5.
Eller med et "menneskeligt ansigt" så svarer det til henholdsvis 27 og 18 studerende ud af 100 studende.
Er 27% så meget og 18% acceptabelt?

Det er nu sjovt at kigge på hvordan data kan tolkes, især hvis data ikke umiddelbart er entydigt.

Mere ansøgning

Nu kan jeg lige så godt dele ud af mine erfaringer med ansøgninger, hvis man eksempelvis overvejer at tage sin overbygning andet sted end hvor man har taget bacheloren.
Reglerne er sikkert ikke ens, så dette er vel egentlig en overordnet liste over hvad der kan være en idé i, at vedlægge når man skal sende sin ansøgning.

Min ansøgning kommer til at bestå af:

• Selve ansøgningsskemaet
• Bachelorbeviset
• Studieforløbet - dette har jeg som et dokument.
• Eksamensudskrift
• Uddybning af de fag som ikke umiddelbart er indlysende i deres navn.
• Kort beskrivelse af hvad mit speciale vil indholde.
• Kort beskrivelse af mig, da ansøgningsskemaet kun er gældende for optagelse for kandidaten, så bør uddybe lidt mere om hvad det drejer sig om.

Det ser ud til at blive en tyk kuvert, så jeg vælger med temmelig god sandsynlig at sende brevet som anbefalet brev, for så har jeg bevis på at postDK har modtaget mit brev.

Det er ikke sådan når man vælger ikke at tage den letteste vej gennem uddannelsesjunglen.