Viser opslag med etiketten hobby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hobby. Vis alle opslag

søndag den 3. januar 2010

Ugler til lemmingerne

Her i efteråret så jeg uglerne slå sig ned hos adskillige bloggere, disse ugler er fløjet ind fra det ebayske og er landet hos disse bloggere, men skulle man være en lemming uden pas til det ebayske, så er der håb forude.
Hobbybiksen Panduro kan tilbyde tre forskellige, eller rettere to forskellige, da den ene findes i to farver.
Så er man en lemming med fingersnilde så er det her man kan søge hen i jagten på en ugle.
 

 22kr for seks styk
og den fås også i en sølvudgave:

og så den jeg har set i virkeligheden:

39,50kr for to styks

Alle billederne er fra panduros hjemmeside, klik på billederne for at komme ind på de rette steder på siden.

lørdag den 20. juni 2009

Genbrug os!





To vedhæng som smukt kunne transformeres til et par brocher til mine tørklæder, når det igen bliver noget jeg tager på af nødvendighed og ikke kun for syns skyld.

Har aldrig rigtigt fået brugt dem som halskæder, Kirsbæret var et impulskøb da jeg ikke kunne stå for det og det andet smykke fulgte med i en lykkepose hos Pieces.

Skulle jeg ikke få dem brugt som brocher, så kan de bruges som pynt på min opslagstavle.

søndag den 18. januar 2009

Kreative planer.

Jeg har flere kreative planer på standby for øjeblikket, som venter på at jeg får tiden til det.

I H&M havde de i efteråret en schoolboyblazer , jeg prøvede den og den var lidt fed.
Men den var uforet og det tæller lidt ned i min bog, når ydersiden havde de fede detaljer.

Jeg har en blazer i en grønlig nuance og den er lidt svær at anvende som almindelig blazer med det udseende, jeg kan stadigvæk slå mig i hovedet med mit sære valg, af den grønne blazer fremfor den samme model i sort.

Men fremfor bare at gemme den væk, så vil jeg gøre den lidt mere hverdagsegnet ved at transformere den hen i retning af den schoolboyblazer med kantebånd, "guldknapper" og mærke på brystet.

(Så har jeg samtidigt et godt argument for at finde en sort blazer)

Så er der sofapuderne, de har alt for længe ligget på min sofa uden betræk, så der skal der findes noget fedt stof som kan gå i spænd med min røde sofa.

Har også nogle planer om noget smykkearbejde, pønser lidt på et armbånd i noget lædersnor med perler, hængeøreringe med noget perleværk og fancy hårspænder.

Mine mange billeder kunne godt trænge til at komme i en eller flere scrapbøger.

Der er lidt at gå i gang med her, men sådanne planer som disse er ganske afstressende.