Du ved at det er vaskedag når...

• det eneste rene der er i skabet kun matcher med lidt (okay en hel del) god vilje.
• du igen siger til dig selv: Hvorfor vaskede jeg dog ikke i går, eller i forgårs?
• du er lykkelig over at du på studiet/arbejdet kan gemme dig i et rum for dig selv, fordi du ved at du ligner noget klædeskabet har kastet op.
• du siger til dig selv: næste gang husker jeg at vaske FØR jeg ikke har noget tilbage i skabet.
• du overvejer at overfaldet dankortet, men kommer i tanke om at så har endnu flere mulighed for at se dig i dit det-er-vaskedags-tøj.
• du skriver lister om vaskedag fremfor at tage hjem og få gjort noget ved det!

Vaskedag er kedelig - især når man skal vade ned i et vaskehus.

Uhh... tænk hvis jeg kom til at lugte af mig!

Sådan synes nogle mennesker at tænke, for hvem kender ikke det at gå ned igennem Strøget (eller hvilken som helst gågade i lille Dannevang) og passere en person der er blevet overfaldet af en parfumeflaske, og man kan så dufte vedkommende mange meter efterfølgende.
Eller dem der træder ind i bussen/toget/lokalet og det første man registrerer er deres duft, ikke naturligt duft men parfumeduften.

Kvalmende.

Så kan man tale om at have brugt den samme duft for længe, når man ikke længere selv kan opfange hvor kraftigt man selv dufter - at duften er blevet til en lugt.

Sådan generelt har jeg lagt mærke til at det er lettere at finde et produkt indeholdende parfume i en eller anden afskygning, end at finde en uden, alt skal sovses til i parfume, ligefra rengøringsprodukter, personlig pleje, dullegrejet og i det der lille ekstra (duftlys og rumfriskere).

Så er det lige at jeg spørger hvorfor?

Hvorfor vælger man at sovse sig ind i så meget parfume, at man lugter af en hel parfumeforretning, det forstår jeg ikke og kommer næppe nogensinde til det.

Morsomheder i vaskehuset.

Man skal nok have oplevet det, for at forstå det.
MEN, i vaskehuset står der både vaskemaskiner, centrifuger og tørretumbler.

Med andre ord tøjet skal centrifugeres inden det bliver hældt i vaskemaskinen (eller hængt op hvis det ikke tåler tørring i maskine), så valgmuligheden med skånsom centrufugering i forhold til normal centrifugering i maskinen, må næsten betyde drivvådt og dryppende tøj, fremfor kun drivvådt tøj.

Det anbefaler de bare ikke! (om BH-løsninger)

Silikonestropper er bare ikke en løsning hvis man spørger mig, og slet ikke under spaghettistroppe.
Silikonestropperne har det med at blive gullige meget hurtigt.
Så hellere se en rigtig BH-strop, hvis man ikke er til den stropløse variant, end at se på sådan en plastikstrop!

Dog er stropløse klart at fortrække eller hvis man har barmen til det, brysttape eller strop/rygløse kyllingefilletter.

Det er dælme en ommer Femilet!

(Udklippet stammer fra en reklame for Femilet)

En klassiker indenfor fejloversættelser

Indenfor oversættelsesverdenen er nogle klassikere, nogle ord der ikke bliver oversat, som skulle have været oversat.

En af disse klassikere er “potassium”, som det bliver præsenteret som, når skribenterne måske lige skulle have tjekket om der findes et dansk ord for det.
Det danske ord for “potassium” er knap så eksotisk, for der er bare tale om “kalium”.
Knap så eksotisk igen, men det er sådanne fejl der stikke i mine øjne.

Billedet er et print screen fra Tip til salatbaren - hvad skal man vælge? på msn.dk.

Bonusinfo: Kalium hører hjemme i første hovedgruppe sammen med natrium (kendt fra kombinationen natriumchlorid aka bordsalt) og lithium (kendt fra batterier) .

[Bræjking Nyvs] på sladderbladsnivea!

Jesus Kristus og vor Herre til hest!

I dag har tv2 kørt breaking news på besøget af de to O'er: Fru Obama og Oprah er kommet til København.
Der var artikler om: Hvad Præsidentfruen havde på da hun ankom med flyet, hvordan hun opførte sig, at hun var taget på ambassadebesøg.
Tv-dronningens strøgbesøg var åbenbart også værd at skrive om.

Det var åbenbart så vigtigt at dette også fyldte 19nyhederne, eller jeg skal ikke kunne udtale mig om hele udsendelsen, men hver eneste gang jeg zappede forbi i den halve time det varede, så var omdrejningspunktet disse to amerikanske kvinder.

Qvortrup må være stolt af sin arbejdsgiver i dag!

Men var der slet intet vigtigt at fortælle i dag?
Det der lille bitte jordskælv ude i Stillehavet som udmøntede sig som en lille bitte bølge på nogle små øer, blev ikke nævnt.
Det var jo ikke værd at bruge tid på.

Twitterepidemien - but why??

Der kan vel efterhånden betegnes som en epidemi, når twitterbølgen rammer som en kædereaktion.

Jeg har endnu ikke set lyset mht. twitter, for basalt set er det statusopdateringen fra facebook - bare uden facebook.
De fancy synkroniserer så deres twitterprofil med facebook og har de en blog, så bliver den smækket på her.

Jeg synes statusopdateringen på facebook er fin nok, for mine udgydelser kommer alligevel enten via et par stikord der, eller skulle jeg have lyst til at pensle det ud for resten af verden, så sker det her på siden.

Direkte personlige henvendelser sker via sms, msn eller mail - eller uh uh et telefonopkald eller samtale ansigt til ansigt.

Måske er jeg provokerende, men jeg har bare ikke set lyset endnu.

CO2 neutral? - en undren over hele CO2-snakken

Jeg har undret mig over dette begreb, for hvad afgør hvornår noget er CO2 neutralt?

Er det når man slet ikke lukker noget CO2, eller andre kulstofholdige forbindelser ud (eks. Methan), eller er det når man lukker det ud, men køber en CO2-kvote så andre ikke kan lukke en tilsvarende mængde CO2 ud.

Tæller produktionen af en CO2-neutral kilde med, eller ignoreres udledningen af drivhusgasserne fra produktionen og i så fald, hvor stor er denne udledning?

Så er der flytrafikken og skibstrafikken.
Hører deres udleding hjemme i noget land, eller er det ingens ansvar, for det er i grunden to typer trafik, der benyttes meget.

Disse spørgsmål rejste sig da jeg læste dette indlæg hos frøken Nør.

For det er et interessant spørgsmål, alt dette her med CO2 og "miljøkorrekthed", på hvordan firmaer rundt omkring brander sig selv med på papiret miljøvenlighed, hvad enten det er tøj af økologisk bomuld, økologiske fødevare og det nye buzzword: CO2-neutrale produkter.

For nogle firmaer smykker sig med garanti med lånte fjer og for den sags skyld visse produkter er hellere ikke så gode som de på papiret burde være.

Mig og Anders eller er det ikke snarere: Jeg er Anders?

Nogle gange får jeg den tanke at mit navn må være Anders og jeg har adresse på Paradisæblevej i Andeby.
For nøj, hvor kan jeg rode mig ud i uheld, både de 99% selvforskyldte (der trigges af noget) og så de der 1% selvforskyldte ting (hvor jeg så trigger det).

Jeg får gerne prøvet alle systemets huller, fejler, mangler og hvad der ellers måtte være og når det ikke er systemet, så min egen tålmodighed samt stædighed der kommer på prøve.

Jeg har en fantastisk evne til at ryge ind i problemer på uddannelsesområdet, først skiftet fra et-faglig til to-faglig over to fakulteter og de problemer det har givet på studieplanen og senere eksamensbeviset, nå ja og denne del har jeg forsat bøvl med viser det sig.

Så er der dispensationsansøgninger til reeksamener, man skulle tro at har man prøvet det en gang, så kender man proceduren til næste gang.
Nej da, for skifter man uddannelsessted, mens man har sådan en ting ufrivilligt hængende over hovedet, så kokser det fuldstændigt for dem.
For så ved ingen hvordan de skal forholde sig til tingene!
Her planlægger jeg så at sende en mail til studieniveau, for det kan ske at man har større viden omkring tingene på dette niveau end højere oppe i systemet.

Så er der problemet når man søger om optagelse et andet sted på et skævt tidspunkt (læs senere end første semester), så går der også ged i den, svaret på sådan en sag, får man kun hvis man rykker for det temmelig mange gange og svaret kommer først, når der bliver ansat en ny sekretær på kontoret, som rydder op i indbakken af ansøgninger (tilsyneladende).

SU er et helt kapitel for sig, for det er en ting der søges lokalt!
Hvorfor??
Så melder man sig ud på en uddannelsesinstitution og bliver meldt ind på en anden tilsvarende, så skal man søge SU (og evt. lån) igen.
Nå ja og til denne lille historie hører der med, at tingene i dag skal foregå elektronisk og ikke med søde rare postmand Per.

Min tillid til dette system kan ligge på et meget lille niveau, efter misæren med en ansøgning, der blev afleveret personligt og derefter forsvandt.
Så efterfølgende er alt blevet sendt som anbefalet og derfor passer SU-styrelsens lille nummer mig ikke, for kan jeg være sikker på at den er havnet hos dem og ikke i en eller anden elektronisk skraldespand ved en fejl?

Med alle disse udfordringer jeg er stødt på igennem tiden, så kan jeg ikke lade være med at konkludere, at der er ansat alt for mange mennesker rundt omkring, som laver hver deres lille ting uden at have en bjælde idé om hvad der sker på nabokontoret, selvom det ville være meget meget nyttigt eller for den sags skyld folk der laver det samme eller blot noterede når et nyt problem er opstået (undskyld udfordring) og derefter løst.

Det er så bare hvad jeg har oplevet, og når jeg har talt med andre rundt omkring - så tyder alt på at det er et hverdagsfænomen at der er problemer, jeg kan nævne:
Eksamener der fra centralt hold er blevet påstået at personen har gået til (som man i virkeligheden ikke har), kandidatbeviser der først er kommet efter meget lang tid, folk der ikke har fået ph.d-beviser, rod i studieforløb, ikke registrerede eksamenstilmeldinger selvom folk har fulgt kurset osv. osv. osv.

Så er det bare tilbage at spørge: H-v-o-r-f-o-r ? ?

PS. SU-sagen vedkender jeg mig som den der har kvajet sig gevaldigt grundet en forglemmelse og så priser jeg mig lykkelig for at have en mikroskopisk opsparing, som kan betale huslejen indtil der står penge på kontoen igen.

Ohh.. WOW... You are an adult!

Sådan cirka lød det fredag aftes, efterfulgt af: "Wow! Only Three Years until You'll turn thirty!" og "You have a babyface - You don't looks like You are 27.".

To ud af tre havde jeg lige som hørt før, og en var ny.
Hvis jeg siger afsenderne af ordlyden var amerikanere, så kan de fleste nok gætte hvilken af ordlydene jeg ikke havde hørt før.

Hvis der blev gættet på overskriften som værende førstegangsudsagnet, så er der gættet rigtigt.

Det er ikke sådan når disse udvekslingsstuderende er amerikanske collegestuderende på 3.-4. årgang, så er de kun lige omkring voksenstadiet i amerikanske sammenhænge, hvor man som bekendt ikke kan købe alkohol før man er fyldt 21 år uden falsk ID og kun de mindste strikse steder og i tilgift kan man gå under betegnelsen: KIIIIIIIIIDS (udtalt [KEEEEEDS]).

Vi havde lidt ganghygge på kollegiet, de af os som var tilbage på kollegiet sådan en fredag aften ude i randen af det (stor)københavnske.

Det var faktisk enormt sært at sidde der og føle sig enormt voksen, at sidde og virke semifornuftig med sin halvliters cider (mindre dåser af den model var ikke at finde i supermarkedet), mens disse "kid" (som i gedekid og ikke k-i-d uden s) rendte rundt og tyllede den ene Carlsberg på dåse ned efter den anden eller sad og drak direkte af en almindelig størrelse vinflaske.
For så at ligne nogle der stræbte efter: "Kold før tolv".
Ikke mindst gangen som mest af alt lignede Bambi på glatis og så slog det mig, ser jeg vitterligt SÅ åndssvag ud, når jeg har fået lidt for meget snaps indenfor kjolen?

Det var dog alligevel morsomt at disse amerikanske unge var helt benovet over at en så voksen og gammel person som mig, kunne tale med dem - jeg er 27 år, jeg er ikke fra Mars!
Lige der følte jeg mig enormt voksen og endnu mere voksen da jeg halv tolv (som en anden askepot?) vendte tilbage til tændstikæsken, for at falde i søvn med computeren på maven og tv'et kørende.

Tror efterhånden den hedder 25, fed og færdig - især i selskab med "american collegekiiiiiids".

PS. De er sgu søde nok, så intet ondt der.

En modeting jeg ikke forstår, jeg tænkter ROSS når jeg ser det.

Jeg skal ærligt indrømme at læderbukser ikke er noget jeg finder særligt smart. Jeg bliver mindet om afsnittet i venner hvor Ross' har købt sådan et par, hver eneste gang jeg ser et par læderbukser.

Sikke en neutral afstemning…

Jeg har ellers lært at spørgeskemaer og lignende skal være så neutralt formuleret som muligt, og ikke farvet efter nogen bestemt overbevisning.
Vedkommende der har lavet denne afstemning, må have sovet i netop den time. Men Helle vil sikkert klappe i sine små hænder, for det er nærmest som taget ud af det hun gik rundt og sang under sidste valgkamp.

Klik på billedet for større variant.

Kilde: Fyens.dk 2.september 2009.

På opdagelse

I dag havde jeg en aftale på studenterrådgivningen og tog derfor tidligt hjemmefra, i tilfælde af at der skulle gå elmer i et eller andet med S-toget, sådan noget sker jo gerne når man er sent på den.
Så klokken var halv ti og dermed havde jeg en halv time der skulle fordrives med et eller andet, så jeg valgte at gå på opdagelse.
Bare sådan en lille bitte en af slagsen, så jeg fulgte strædet ned til en større vej, som viste sig at være rådhusstrædet, hvor jeg valgte at svinge til venstre ned mod kanalen.
Her mødte jeg næsten nede ved kanalen på højre hånd det albanske flag og dermed abassaden, ved kanalen fulgte jeg vejen venstre rundt og kort efter blafrede det georgiske flag ud fra muren af og dermed endnu en abassadebygning.
Lige inden næste sving om hjørnet mødte jeg et syn, hvor jeg tabte underkæben.
For der lå intet mindre end kulturministeriet i en bygning med en ydermur som på mange knaldhytter på landet ville blive solgt med ordlyden: "Håndværkertilbud"
Jeg blev mildest talt overrasket over hvor grim en ydermur der er ved kulturministeriet, den mur tror jeg næppe vil få positive anmærkninger ved et energitjek.
Jeg kender udemærket: Det er ikke det yder der tæller men det indvendige, men vi taler om kulturministeriet, man kunne vel godt bruge lidt af kulturmidlerne på at gøre noget ved ministeriebygningen.

Husk nu forarbejdet!

Nogle gange undres jeg over de som følger en tendens, uden lige at gøre forarbejdet så det passer til netop deres figur.

Den Wang'ske løse tanktop med store ærmeåbninger, afslører temmelig meget af undertøjet, hvilket stiller et par krav til undertøjet.

Først og fremmest at det er den rigtige størrelse BH! - Hvis man vælger at flashe BH'en.

For et par dage siden satte en yngre kvinde sig ved siden af mig i S-toget, hun havde taget den Wang'ske tanktop til sig.
Men hun burde måske lige have gjort sit forarbejde en tand bedre, for ikke nok med at hun havde valgt en sort BH under, fair nok det jo det man skal.
Men men men, hun burde nok have overvejet at finde sin rette størrelse, for den var tydeligvis for stor i omkredsen og for lille i skålen.
Da ærmegabet var meget stort og løst, så kunne et H&M mærke spottes og da bøjlen sad under armhulen, så vil jeg skyde hende til at være en 70/75 og ikke den 80/85 som omkredsen har været og E frem for den B/C skål det sandsynligvis har været (de fleste solgte BH'er er netop disse to størrelser).

Nu kunne man få en mistanke om at jeg sad og nedstirrede hende, men rent faktisk tog det mig ganske få sekunder at spotte dette.

Nogle har nok kedet sig

Sad i toget og så lagde jeg mærke til bænken på stationen, da toget gjorde holdt – som sådan et tog jo gør.
Jeg bryder mig på ingen måder om hærværk – hvilket dette jo egenligt er, men teksten er alligevel en smule morsom.

Ehm?? Det rå look – hvor?

Læs boksen der følger med bukserne.
1)”Voksne” stil – huh??
2) Føle dig elegant – hmm…??
3) Lidt rå look – hvordan??

Jeg kan ikke se noget specielt ved det par jeans, udover at de er beigefarvede.
Jeg kan ikke se hvad der gør at de tilhører den “voksne” stil, det ligner noget både pigen på 12 år og kvinden på 50 år ville gå med.
Hvordan får de lige elegant indover et par jeans? Selvfølgelig har vi forskellige opfattelser af elegant beklædning, jeg ville nok mene at der skulle mere til end bare et almindelig udseende på et par jeans til de er elegante.
Endeligt: “Det lidt rå look”, undskyld mig men jeg kan så absolut ikke se noget råt ved det par jeans, igen det ser meget almindelige ud.

Nogle gange undres jeg over betegnelserne af beklædningsdele i magasinerne.

Kilde: Sirene nr7/juli 2009 s.21

Ham der Michael Jakobsen??

Er det en af vinderne fra en sangkonkurrence på tv, for jeg synes godt nok at han bliver spillet i samtlige butikker på Strøget, hvor de har baggrundsmuzak.
Eller er det finanskrisens skyld at de kun har råd til en CD?

 

(Jeg har intet imod Michael Jacksons musik, men lige som med en flødeskumskage så er det lidt trættende i længden, at det er de samme tre-fire numre jeg er stødt ind i, i butikkerne på Strøget).

Kollektiv transport

Nogle mennesker kan bare ikke finde ud af at være passagerer i en bus, som her til morgen hvor jeg hoppe ind i min sædvanlige bus for at komme frem til uni.

Så sætter en dame sig ind ved siden af mig.
Fint nok, jeg kan jo ikke forvente at have to sæder for mig selv.

Problemet opstår da jeg har trykket på stopknappen og vil af, det var noget af en udfordring.

Under normale omstændigheder kan jeg sagten komme ud med min rygsæk på samme tid som jeg selv, men ikke her til morgen.
Damen rykker sig ud, for at gøre plads så jeg kan komme ud, men så sker der ikke mere for hun bliver stående lige foran sæderne og end ikke da jeg kan konstatere at min taske skal kantes ud først og nærmest bliver kastet om hjørnet (undskyld lille computer), bliver hun stående og ser fornærmet på mig, så da jeg selv skal ud bliver det en akavet kanten ud og damen ser forsat fornærmet ud.

Bevares hun var bedre polstret end jeg, men selv en kvinde meget mindre polstret end jeg ville jeg ikke have kommet forbi, på den måde hun stod på.

Det er i sådanne øjeblikke (og når chaufføren kører som død og helvede) jeg hader kollektiv transport.

Ting jeg ikke forstår

Jack Ass - But why?

Hvad er det fede i at mishandle sig selv på de meste tænkelige og utænkelige måder?

Jeg undres.

Ting jeg ikke forstår

Der er ting jeg bare ikke forstår, såsom g-strengstrusser med indbygget skørt.
Det giver ingen mening i mine øjne, for hvornår skal sådan et par anvendes udover de 2 minutter i soveværelset?

 

Jeg forsætter min undren.